Mens det er teknisk muligt, præsenterer Daisy-Chaining Hubs på et 10BASE-T-netværk flere potentielle problemer:

1. Signalnedbrydning:

* øget afstand og dæmpning: Hver hub introducerer yderligere kabellængde og signaldæmpning. Dette kan føre til et svækket signal, der når de længste enheder, hvilket forårsager datafejl og upålidelig ydelse.

* begrænset rækkevidde: 10Base-T har en maksimal segmentlængde på 100 meter. Daisy-Chaining Hubs øger effektivt den samlede kabellængde, hvilket gør det lettere at overskride denne grænse og forårsage netværksproblemer.

2. Performance flaskehalse:

* Delt båndbredde: Alle enheder, der er forbundet til en hub, deler den samme båndbredde. Daisy-Chaining skaber en enkelt delt kanal med flere enheder, der konkurrerer om båndbredde. Dette kan resultere i langsomme netværkshastigheder og nedbrydning af ydelsen.

* Kollisioner: Hubs fungerer på det fysiske lag, hvilket betyder, at de ikke forstår datapakker. Når flere enheder forsøger at transmittere på samme tid, fører det til kollisioner, som stopper dataoverførsel og kræver videresendelse.

3. Ledelse og fejlfinding:

* kompleksitet: Daisy-kæde flere knudepunkter gør det udfordrende at administrere og fejlfinde netværket. Identificering af kilden til problemer bliver vanskeligere, når kæden vokser.

* Begrænset fejldetektion: Hubs har ikke sofistikeret fejldetektion og korrektionsmekanismer. Problemer kan blive uopdaget i længere perioder, hvilket fører til netværksinstabilitet.

4. Sikkerhedsrisici:

* Broadcast -domæner: Alle enheder, der er forbundet til et knudepunkt, er i det samme udsendelsesdomæne. Dette betyder, at enhver enhed ser al netværkstrafik, hvilket øger sårbarheden over for sikkerhedstrusler som ARP-spoofing og mand-i-midten angreb.

* begrænsede sikkerhedsfunktioner: Hubs mangler avancerede sikkerhedsfunktioner som VLAN'er og adgangskontrollister (ACL'er), der er til stede i switches.

Alternativer til Daisy-Chaining:

* switches: Kontakter er overlegne knudepunkter, når de fungerer ved datalinklaget, hvilket giver dedikeret båndbredde til hver enhed. De eliminerer kollisioner, understøtter VLAN'er og tilbyder bedre sikkerhedsfunktioner.

* repeatere: Repeatere kan bruges til at udvide afstanden på et 10BASE-T-netværk. De forstærker signalet, hvilket gør det muligt for enheder at være længere fra hinanden, men de deler stadig den samme båndbredde.

Konklusion:

Mens Daisy-Chaining Hubs kan virke som en simpel løsning til at udvide et 10BASE-T-netværk, er det ikke en anbefalet praksis. Det introducerer flere potentielle problemer, herunder signalnedbrydning, flaskehalse og sikkerhedsrisici. At skifte til en switch eller bruge repeatere er en mere pålidelig og effektiv tilgang til at udvide et netværk.