Lokalitetsprincippet siger, at programmer har en tendens til at få adgang til hukommelsesplaceringer, der er tæt på hinanden i tid og rum. Dette princip er afgørende for brugen af ​​virtuel hukommelse, fordi det giver operativsystemet mulighed for at træffe informerede beslutninger om, hvilke hukommelsessider der skal opbevares i den fysiske hukommelse, og hvilke sider der skal skiftes ud til disk.

Hvis lokalitetsprincippet ikke holdt, så skulle operativsystemet konstant skifte sider ind og ud af hukommelsen, hvilket ville bremse systemet betydeligt. Men fordi programmer har en tendens til at få adgang til hukommelsesplaceringer, der er tæt på hinanden, kan operativsystemet beholde de oftest brugte sider i fysisk hukommelse og kun udskifte sider, der sjældent bruges. Dette gør det muligt for systemet at køre meget mere effektivt.

Lokalitetsprincippet er også vigtigt for design af virtuel hukommelseshardware. For eksempel bestemmes størrelsen af ​​sidetabellen af ​​lokalitetsprincippet. Hvis sidetabellen var for lille, ville operativsystemet skulle skifte sider ind og ud af hukommelsen oftere, hvilket ville bremse systemet. Men hvis sidetabellen var for stor, ville den fylde for meget i hukommelsen, hvilket også ville bremse systemet. Den ideelle størrelse af sidetabellen bestemmes af lokalitetsprincippet.

Afslutningsvis er lokalitetsprincippet afgørende for brugen af ​​virtuel hukommelse, fordi det giver operativsystemet mulighed for at træffe informerede beslutninger om, hvilke hukommelsessider der skal opbevares i den fysiske hukommelse, og hvilke sider der skal skiftes ud til disk. Dette gør det muligt for systemet at køre meget mere effektivt.