ISDN (Integrated Services Digital Network) tilbød adskillige fordele i sin tid, men faldt i sidste ende uden for fordel. Dens ulemper, der bidrog væsentligt til dens død, inkluderer:
* høje omkostninger: ISDN var signifikant dyrere end traditionelle analoge telefonlinjer, både med hensyn til installation og løbende servicegebyrer. Dette var en vigtig barriere for udbredt vedtagelse, især for boliger.
* Begrænset båndbredde: Mens han tilbyder digital forbindelse, var båndbredden, der blev tilbudt af ISDN (f.eks. Grundlæggende rate -interface - BRI ved 128 kbps) relativt lav sammenlignet med teknologier, der opstod senere som DSL og kabelinternet. Dette begrænsede dens anvendelighed til båndbredde-intensive applikationer.
* kompleks installation og konfiguration: ISDN krævede specialiseret udstyr og ekspertise til installation og konfiguration, hvilket gjorde det mere kompliceret end enklere teknologier.
* Mangel på skalerbarhed: Det var ofte vanskeligt og dyrt at opgradere til udstyr og linjer til at håndtere højere båndbreddebehov, og krævede opgraderinger til udstyr og linjer.
* proprietær teknologi: ISDN brugte proprietære teknologier, som begrænsede interoperabilitet og gjorde det mindre fleksibelt end mere åbne standardteknologier, der fulgte.
* fragmenteret marked: ISDN manglede en samlet global standard, hvilket førte til kompatibilitetsproblemer mellem forskellige implementeringer fra forskellige leverandører.
* afhængighed af telefoninfrastruktur: ISDN var meget afhængig af eksisterende telefoninfrastruktur, hvilket begrænsede dens potentielle rækkevidde og hastighed i områder med mindre udviklet infrastruktur. Det kunne ikke let udnytte de fremskridt, der sker i fiberoptik på det tidspunkt.
* Forældet teknologi: Da hurtigere og billigere bredbåndsalternativer som DSL og kabelinternet dukkede op, blev ISDN hurtigt forældet og dens fordele blev overskygget.
Sammenfattende førte ISDNs høje omkostninger, begrænset båndbredde, kompleksitet og mangel på skalerbarhed i sidste ende til dens manglende opnåelse af udbredt vedtagelse og dens eventuelle erstatning med mere effektive og omkostningseffektive teknologier.
