Multiplexing og demultiplexing er grundlæggende teknikker, der bruges i telekommunikation til effektivt at kombinere og adskille flere signaler eller datastrømme over en enkelt kommunikationskanal eller medie. Her er, hvordan multipleksing og demultiplexing anvendes i telekommunikation:
Multiplexing:
1. Frequency Division Multiplexing (FDM): I FDM transmitteres flere signaler samtidigt ved forskellige frekvenser på en enkelt kanal. Hvert signal optager et specifikt frekvensbånd inden for det tilgængelige spektrum. Filtre i den modtagende ende adskiller signalerne baseret på deres frekvenskomponenter.
2. Tidsmultipleksing (TDM): TDM kombinerer flere signaler ved at tildele dem specifikke tidsvinduer på en delt kanal. Hvert signal tildeles et tidsrum, og signalerne transmitteres sekventielt. Den modtagende ende synkroniserer med tidsvinduerne for at adskille og rekonstruere de individuelle signaler.
3. Wavelength-Division Multiplexing (WDM): Brugt i optisk fiberkommunikation kombinerer WDM flere optiske signaler ved forskellige bølgelængder på en enkelt fiber. Optiske filtre eller prismer i den modtagende ende adskiller signalerne baseret på deres bølgelængder.
4. Code-Division Multiplexing (CDM): CDM tildeler unikke spredningskoder til hvert signal, hvilket gør det muligt at transmittere flere signaler samtidigt på samme frekvens og tidsslot. I den modtagende ende bruges spredningskoderne til at adskille og afkode de enkelte signaler.
Demultipleksing:
I den modtagende ende af et kommunikationssystem udføres demultipleksing for at adskille de individuelle signaler, der blev kombineret gennem multipleksing. Processen involverer:
1. Filtrering: I FDM bruges filtre til at adskille signaler baseret på deres frekvensområder.
2. Gating: I TDM bruges porte eller omskiftere til at vælge de tidsvinduer, der svarer til hvert signal.
3. Prismer eller bølgelængdevælgere: I WDM adskiller prismer eller bølgelængde-selektive enheder de optiske signaler baseret på deres bølgelængder.
4. Despredning: I CDM bruges spredningskoderne til at despread og afkode de enkelte signaler.
Ved at bruge multiplekseringsteknikker kan telekommunikationssystemer effektivt udnytte den tilgængelige båndbredde eller spektrum til at transmittere flere signaler samtidigt. Dette øger kommunikationskanalernes overordnede kapacitet og effektivitet, hvilket giver mulighed for transmission af tale, data, video og anden information over lange afstande.