En trådløs modtager er en elektronisk enhed, der modtager radiobølger og konverterer dem til elektriske signaler, der kan behandles og bruges af andre elektroniske enheder. Det er modstykket til en trådløs sender, som sender radiobølger.

Trådløse modtagere bruges i en lang række applikationer, herunder:

* Mobiltelefoner: Mobiltelefoner bruger trådløse modtagere til at modtage opkald og tekstbeskeder fra mobilmaster.

* Wi-Fi-enheder: Wi-Fi-enheder, såsom bærbare computere og smartphones, bruger trådløse modtagere til at oprette forbindelse til Wi-Fi-netværk.

* Bluetooth-enheder: Bluetooth-enheder, såsom højttalere og hovedtelefoner, bruger trådløse modtagere til at oprette forbindelse til Bluetooth-aktiverede enheder.

* Fjernbetjeninger: Fjernbetjeninger bruger trådløse modtagere til at modtage signaler fra fjernbetjeningens sender.

* Garagedøråbnere: Garageportåbnere bruger trådløse modtagere til at modtage signaler fra garageportåbnerens fjernbetjening.

Trådløse modtagere består typisk af en antenne, en tuner og en demodulator. Antennen modtager radiobølgerne og konverterer dem til elektriske signaler. Tuneren forstærker de elektriske signaler og tuner dem til den korrekte frekvens. Demodulatoren demodulerer de elektriske signaler og udtrækker de data, der transmitteres.

Trådløse modtagere kan enten være passive eller aktive. Passive trådløse modtagere kræver ingen strømkilde, mens aktive trådløse modtagere kræver en strømkilde for at fungere. Passive trådløse modtagere bruges typisk til applikationer med kort rækkevidde, mens aktive trådløse modtagere typisk bruges til applikationer med lang rækkevidde.

Rækkevidden af ​​en trådløs modtager afhænger af en række faktorer, herunder radiobølgernes frekvens, senderens effekt og modtagerens følsomhed. Jo højere frekvensen af ​​radiobølgerne er, jo kortere rækkevidde. Jo højere effekt senderen har, jo længere rækkevidde. Jo mere følsom modtageren er, jo længere rækkevidde.