Navnekonventionen for 802.11-standarder er baseret på de fysiske lag-specifikationer (PHY), som hver standard definerer. Bogstaverne, der følger "802.11"-betegnelsen, angiver det specifikke frekvensbånd og modulationsskema, der bruges af standarden.
Her er en forklaring på, hvorfor 802.11b kaldes "b" og 802.11g kaldes "g":
802.11b:
- Bogstavet "b" i 802.11b står for "bånd". Det refererer specifikt til 2,4 GHz-frekvensbåndet, som 802.11b opererer i.
- 802.11b bruger Direct Sequence Spread Spectrum (DSSS) som sin moduleringsordning. DSSS spreder datasignalet over et bredere frekvensspektrum, hvilket gør det mere modstandsdygtigt over for interferens fra andre enheder, såsom mikrobølgeovne og trådløse telefoner. Datahastigheden understøttet af 802.11b er op til 11 Mbps, hvilket blev betragtet som hurtigt på tidspunktet for dets introduktion.
802.11g:
- Bogstavet "g" i 802.11g står for "generation." Specifikt refererer det til anden generation af 802.11-standarder, der fungerer i 2,4 GHz-frekvensbåndet (efter 802.11b).
- 802.11g bruger Orthogonal Frequency Division Multiplexing (OFDM) som moduleringsskema. OFDM opdeler den tilgængelige båndbredde i flere underbærere, som hver bærer en del af datasignalet. Denne teknik giver mulighed for højere datahastigheder uden at øge interferensniveauerne væsentligt. Datahastigheden understøttet af 802.11g er op til 54 Mbps, hvilket var en væsentlig forbedring i forhold til 802.11b.
Ved at bruge forskellige bogstaver til at betegne disse to standarder, sigtede IEEE 802.11-arbejdsgruppen på at forenkle navnekonventionen og gøre det lettere for brugere og producenter at skelne mellem dem.
