Et undervands trådløst sensornetværk (UWSN) består af sensornoder, der er implementeret under vand til at indsamle og transmittere data. Sensornoderne er normalt udstyret med sensorer, en behandlingsenhed, en radiotransceiver og et batteri. Sensorerne bruges til at indsamle data om miljøet, såsom temperatur, tryk og tilstedeværelsen af forurenende stoffer. Behandlingsenheden bruges til at behandle de indsamlede data og til at tage beslutninger om, hvilke data der skal transmitteres. Radio -transceiveren bruges til at overføre dataene til andre sensornoder eller til en basestation. Batteriet bruges til at drive sensornoden.
UWSN'er kan bruges til forskellige applikationer, såsom:
* Miljøovervågning: UWSN'er kan bruges til at overvåge miljøet for forurening, temperatur og andre faktorer.
* Undervandsudforskning: UWSN'er kan bruges til at udforske undervandsmiljøer, såsom korallrev og skibsvrag.
* Militære applikationer: UWSN'er kan bruges til militære applikationer, såsom sporing af ubåde og detektering af miner.
De største udfordringer med at designe UWSN'er er:
* Forsikringsforsinkelse: Hastigheden af lyd i vand er meget langsommere end lysets hastighed i luft, hvilket betyder, at datatransmission i UWSN'er er meget langsommere end i terrestriske WSN'er.
* Multipath -falmning: Multipath -falmning opstår, når radiobølger bevæger sig fra senderen til modtageren med flere stier, hvilket kan få det modtagne signal til at blive forvrænget.
* Absorption og spredning: Radiobølger absorberes og spredes af vand, som kan begrænse kommunikationsområdet i UWSN'er.
* støj: Undervandsmiljøet er meget støjende, hvilket kan gøre det vanskeligt at opdage og afkode radiosignaler.
* strømforbrug: Sensornoder i UWSN'er drives af batterier, der har en begrænset levetid. Derfor er det vigtigt at designe UWSN'er til at være energieffektive.
På trods af disse udfordringer er UWSN'er en lovende teknologi til forskellige applikationer. De har potentialet til at revolutionere den måde, vi udforsker og overvåger det undervandsmiljø.
