Der er ikke en enkelt "international standard" til kommunikation mellem trådløse enheder. I stedet er der
flere standarder bruges afhængigt af typen af kommunikation, afstand og andre faktorer. Nogle af de mest almindelige inkluderer:
kort rækkevidde:
* bluetooth: Bruges til tilslutning af enheder som hovedtelefoner, højttalere og smartphones over korte afstande (op til 10 meter).
* wi-fi (IEEE 802.11): Brugt til trådløs internetadgang, netværksenheder og dataoverførsel over længere afstande (op til flere hundrede meter).
* nær feltkommunikation (NFC): Bruges til kontaktløse betalinger, dataoverførsel mellem enheder i nærheden (et par centimeter) og enhedsparring.
* zigbee: Bruges til hjemmeautomation og sensornetværk, der tilbyder lavt strømforbrug og lang batterilevetid.
* z-bølge: I lighed med Zigbee, der primært bruges til smarte hjemmeapplikationer.
lang rækkevidde:
* Cellulære netværk (GSM, CDMA, LTE, 5G): Bruges til mobiltelefonkommunikation, dataoverførsel og internetadgang over lange afstande.
* Satellitkommunikation: Bruges til kommunikation i fjerntliggende områder, hvor jordbaserede netværk ikke er tilgængelige.
Andre standarder:
* wimax (IEEE 802.16): En standard for trådløs bredbåndsadgang, der giver højere hastigheder og længere intervaller end Wi-Fi.
* lorawan: Bruges til langdækket kommunikation med lav effekt, der er egnet til applikationer som Smart Metering og Asset Tracking.
Den "internationale standard" til trådløs kommunikation kan variere afhængigt af den specifikke anvendelse og kontekst. Hver standard har sine egne fordele og ulemper med hensyn til rækkevidde, hastighed, strømforbrug og omkostninger.
Det er vigtigt at bemærke, at mange af disse standarder styres af internationale organisationer som Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) og International Telecommunication Union (ITU).
