Det er vanskeligt at give en endelig maksimal driftsrate for et trådløst LAN ved hjælp af infrarød kommunikation. Her er hvorfor:

* infrarød bruges ikke længere almindeligt til trådløse LAN'er: Wi-Fi (ved hjælp af radiobølger) har stort set erstattet infrarød til netværk.

* Begrænset båndbredde: Infrarød har en meget lavere båndbredde sammenlignet med radiobølger, hvilket gør den uegnet til højhastighedsdataoverførsel.

* synslinje: Infrarød kommunikation kræver en direkte synslinje mellem enheder, hvilket kan være en vigtig begrænsning i praktiske omgivelser.

* Variable faktorer: Den maksimale driftsrate afhænger af faktorer som:

* Moduleringsteknikker: Forskellige modulationsteknikker, der bruges med infrarød, kan påvirke hastigheden.

* Afstand: Jo længere enhederne er fra hinanden, jo lavere er den mulige datahastighed.

* Hindringer: Hindringer kan blokere infrarøde signaler og reducere driftsraten.

* strøm: Kraften i den infrarøde sender og modtager påvirker afstanden og datahastigheden.

Historiske eksempler:

* Nogle tidlige infrarøde LAN'er (som IRDA) understøttede hastigheder op til 4 Mbps. Dette var imidlertid langt langsommere end moderne Wi-Fi-løsninger.

Konklusion:

Mens infrarød engang blev brugt i nogle tidlige LAN -applikationer, er det ikke praktisk for moderne netværk på grund af dets begrænsninger. Wi-Fi, med sine højere hastigheder og større fleksibilitet, er blevet den dominerende teknologi for trådløse LAN'er.