LogP-modellen (LogP-modellen)
Introduceret i 1996, ligner meget PRAM-modellen. Dens enkelhed gør den nyttig i analysen af parallelle algoritmer. I modsætning til PRAM-modellen tager LogP-modellen højde for omkostningerne ved kommunikation mellem processorer. Kompleksiteten af en algoritme udtrykkes derfor i form af tid og antallet af brugte beskeder.
Hovedparametrene for LogP-modellen er :
- L:maksimal latenstid (den opstartstid, der kræves for en besked),
- o:overhead til afsendelse af en besked (en fast pris),
- g:tiden til at sende et ord mellem to processorer, og
- P:antallet af processorer i systemet.
LogP-modellen kan bruges til at definere mere komplekse modeller, der fanger de specifikke karakteristika ved forskellige parallelle arkitekturer, såsom BSP-modellen (Bulk Synchronous Parallel).
