Konceptet med den lagrede-program-computer blev først formaliseret af matematikeren John von Neumann i slutningen af ​​1940'erne, der bygger på ideerne fra flere andre pionerer på området. Von Neumanns banebrydende værk, det første udkast til en rapport om EDVAC, udgivet i 1945, beskrev, hvordan instruktioner og data kunne gemmes i den samme hukommelse på en computer, hvilket muliggjorde nem modifikation af programmer og i høj grad forenklet programmering. Dette koncept revolutionerede den måde, computere blev designet og brugt på, og lagde grundlaget for moderne computere.