PDA er bedre end CFG (kontekstfri grammatik) for ikke-regulære sprog, fordi den har mere kraft og kan genkende en bredere vifte af sprog. Her er hvorfor:
Øget hukommelse: PDA'er (pushdown automata) har en stak, som kan gemme og hente symboler.
Dette gør det muligt for PDA'er at "huske" information, når de behandler en streng, hvilket er særligt nyttigt til at genkende ikke-regulære sprog, der kræver sporing af tidligere symboler.
Ikke-determinisme: PDA'er kan være ikke-deterministiske, hvilket betyder, at de kan have flere overgange for et givet inputsymbol og staksymbol. Denne ikke-determinisme gør det muligt for PDA'er at udforske forskellige muligheder og finde den korrekte parsing af en streng, selv i nærvær af tvetydighed.
Kontekstfølsomhed: PDA'er kan bruge stakken til at registrere information om den kontekst, hvor et symbol vises. Denne kontekstfølsomhed gør det muligt for PDA'er at genkende sprog, der kræver matchning af åbnings- og lukkesymboler eller bestemte mønstre på tværs af en længere sekvens af symboler, funktioner, der ligger uden for CFG'ernes muligheder.
Opløsning af parsing tvetydighed: PDA'er kan hjælpe med at løse parsing-uklarheder på ikke-regulære sprog.
For eksempel i sproget {a^n b^n c^n | n ≥ 1}, begge strenge "aaabbbccc" og "aaabbcccc" kan parses som "a^3 b^3 c^3".
En PDA kan dog bruge sin stak til at parse disse strenge korrekt ved at spore balancen af symboler.
Lukningsegenskaber: PDA'er er lukket under en bredere vifte af operationer sammenlignet med CFG'er.
Det betyder, at hvis vi starter med en PDA, der genkender et ikke-regulært sprog, kan vi udføre operationer såsom union, intersection og concatenation og stadig ende med en PDA, der genkender et ikke-regulært sprog. Denne lukkeegenskab er afgørende for at konstruere og analysere komplekse ikke-regulære sprog.
Sammenfattende giver den ekstra kraft af en stak og evnen til at håndtere kontekstfølsomme afhængigheder PDA'er en fordel i forhold til CFG'er til at genkende ikke-regulære sprog. PDA'er er mere udtryksfulde og bedre rustet til at håndtere kompleksiteten og tvetydigheden, man ofte støder på i ikke-regulær sprogbehandling.
