Mange computersprog bruger mnemoniske navne, men det mest berømte eksempel er forsamlingssprog .

Her er hvorfor:

* mnemonic: Mnemonic betyder "hjælp eller beregnet til at hjælpe hukommelsen." På samlingssprog er mnemonics korte, let at huske forkortelser til maskininstruktioner.

* Eksempel: I stedet for at skrive en binær kode som `10110000`, skriver du noget som` mov Ax, BX` på samlingssprog.

* læsbarhed: Dette gør koden meget mere læsbar og forståelig, selv for nogen, der ikke er dybt fortrolig med de underliggende maskininstruktioner.

Mens samlingssprog er det mest fremtrædende eksempel, bruger andre sprog også mnemonics:

* sprog på højt niveau: Sprog som C og Java bruger meningsfulde identifikatorer til variabler, funktioner og klasser (f.eks. 'Calculatearea', 'CustomerName'), der også fungerer som mnemonics til deres formål.

* Instruktionssæt: Selv inden for sprog på højt niveau kan nogle dele muligvis bruge mnemoniske navne. F.eks. Er funktionen `printf ()` i C en mnemonisk til "printformateret".

Det er vigtigt at bemærke:

Mens mange sprog bruger mnemonics, erstatter de ikke nødvendigvis behovet for dokumentation eller kommentarer inden for koden. Mnemonics hjælper med at forstå koden med et øjeblik, men en god forklaring er stadig afgørende for kompleks logik eller indviklede dele af koden.