Der er alt for stort fokus på pris, når det offentlige vælger de leverandører, der skal stå for at bygge nye it-systemer og digitalisere arbejdsgangen på de offentlige arbejdspladser.

Med det store prisfokus risikerer det offentlige at gå glip af store dele af de gevinster, som skulle hentes hjem ved digitalisering.

Sådan lyder det fra Adam Lebech, branchedirektør i DI Digital.

“Det er et generelt problem, at der er meget fokus på pris ved offentlige indkøb. Der skal naturligvis være fair konkurrence, hvor den billigste ydelse vinder.”

“Det er selvfølgelig ikke sådan, at man skal være ligeglad med prisen, men hvis man laver et udbud, hvor pris reelt vægter 60 eller 70 procent, så er det svært at vælge et produkt, der giver størst forretningsmæssig værdi.”

“Så risikerer man, at det bliver dyrere i den sidste ende, fordi man ikke får tænkt alle elementer ind i udbuddet,” siger Adam Lebech til Computerworld.

Han bakker dermed op om den kritik af de statslige it-udbud, som tidligere er kommet fra it-firmaet Systematics direktør og stifter, Michael Holm.

Læs mere om det her: Advarsel: Pres på priserne er opskriften på nye statslige it-skandaler

Adam Lebech efterlyser mere intelligente indkøbspolitikker i det offentlige, hvor kvalitet og evnen til at skabe innovative løsninger vejer tungere, når it-virksomhedernes tilbud bliver målt og vejet.

Kvalitet koster penge
“Kvalitet og innovation koster penge, og der har vi i Danmark fantastisk muligheder for at indgå partnerskaber mellem virksomheder og det offentlige og udvikle nye og innovative løsninger.”

“Men køber man i stedet den billigste mulige løsning her og nu, får man heller ikke den værdi ud af det, som man kunne have fået,” siger Adam Lebech.

“Pris er kun en af flere parametre i et indkøb. Men hvis det får en dominerende vægt, får man ikke innovation og kvalitet med. Så kan det godt være, man sparer et par procent på prisen. Men hvis det ender med at kvaliteten er ti procent lavere, så har man ikke sparet noget,” siger Adam Lebech.

Han mener desuden, at stort prisfokus er med til flytte fokus fra de gevinster, som digitalisering åbner for.

“De digitaliseringsprojekter, man kører i det offentlige, er typisk et led i helt fundamentale innovations-projekter, som skal forny den offentlige service. Hvis man så alene fokuserer på, om produktet koster plus minus fem procent, får man et skævt fokus.”

“På sundhedsområdet har vi en fuldstændig tilsvarende problemstilling. Danske virksomheder udvikler nogle af verdens mest avancerede produkter. De bliver bare ikke købt af den offentlige sektor, fordi man vælger det billigste.”

“På den måde misser man sine muligheder for at forbedre service og kvalitet, og i sidste ende også en del af den effektivisering man ønsker,” siger Adam Lebech.

Læs også:

Samlet regning for Skats kuldsejlede EFI-system ender på næsten 1,2 milliarder kroner

Atea rydder bordet igen: Vinder kæmpe software-udbud i staten

Det er først og fremmest ved hjælp af forebyggelse, at vi kan komme ransomware-truslen til livs.

At betale løsesum er, uanset hvordan man vender og drejer det, kun med til at gøre ransomware-problemet værre.

Det siger Rasmus Theede, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

“Det er helt klart vores anbefaling, at man prøver at forebygge frem for at helbrede,” siger han til Computerworld, efter at vi i denne uge – igen – har kunnet fortælle om ransomware-bombardementet og de konsekvenser, et angreb kan have på ofrenes it-miljøer.

Her skal du fokusere indsatsen
Rasmus Theede anbefaler, at man forsøger at forberede sig bedst muligt på, at man kan blive ramt af ransomware. 

“Mange gange er det ikke særligt meget, der skal til: Det er noget så simpelt som at huske at tage backup.”

“Har du taget backup og har mulighed for at rulle tilbage til den, så er der ingen ransomware,” forklarer sikkerhedseksperten.

Læs også: Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

“Man skal også sørge for at have styr på brugerrettigheder og fjerne de administrative rettigheder fra computerne,” siger Rasmus Theede og forklarer, at noget af det, vi har set i kommuner og andre steder, er, at medarbejderne har adgang til delte mapper.

“Og så er det det hele, der bliver krypteret.”

“Så man skal have styr på de helt grundlæggende ting; Det, vi kalder it-hygiejne. Har du det på plads, er det meget enkelt.”

Rasmus Theede er formand i Rådet for Digital Sikkerhed.

Valgte at betale løsesum på 100.000 kroner
Mandag kunne Computerworld fortælle om et canadisk universitet, der netop har valgt at betale omkring 100.000 kroner i løsesum, efter at være blevet ramt af ransomware.

“Et ransomware-angreb involverer, at en ukendt cyber-angriber låser eller krypterer computere eller netværk, indtil der bliver betalt en løsesum, og når den bliver det, kommer nøglerne eller metoderne til dekryptering,” har det canadiske universitet forklaret i en orientering til offentligheden og de 30.000 studerende og flere tusinde undervisere og forskere.

Læs hele den historie her. 

Læs også: Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb

Det vigtigste råd fra fra Rasmus Theede og Rådet for Digital Sikkerhed om ransomware lyder dog stadig:

“Brug nu lige lidt tid på den it-hygiejne,” siger Rasmus Theede med henvisning til, at man kan undgå den helt kastrofale data-gidselstagning ved at have en backup klar, hvis man bliver ramt af ransomware.

Derfor er løsepenge en dårlig idé
“Men når man så står i situationen, nytter det selvfølgelig ikke noget at være bagklog,” tilføjer han dog.

“Helt overordnet er anbefalingen: Lad være med at betale de her penge. Det er en super dårligt idé at støtte det her – hvis man bliver ved med at give penge til det, bliver kriminaliteten ved med at være der.”

“Derudover er det også set i mange tilfælde, at du på ingen måder er garanteret at få dine data igen.”

“Du kan også komme ud i en situation, hvor du betaler en gang – og så ser de kriminelle så, hvor meget de kan få næste gang i en direkte afpresnings-situation.”

Læs også: Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Rasmus Theede medgiver dog, at det kan være en svær situation at stå i, hvis man er ramt af ransomware:

“Jeg har faktisk forståelse for, at folk ender med at betale løsesummen for at få deres data igen.” 

“Det er på ingen måder en anbefaling, men jeg har forståelse for, at det sker.”

Snart kan ransomware være en bagatel
Rasmus Theede forklarer samtidig, at ransomware-truslen, ligesom alle mulige andre trusler fra de it-kriminelles side, på sigt vil blive minimeret, efterhånden som de forskellige sikkerhedsleverandørers produkter bliver bedre til at tackle netop denne form for trussel.

“Historien viser, at noget starter med at være totalt komplekst, og så ryger det ned ad kurven, indtil det bliver et commodity.”

“Ganske almindelig virus var voldsomt komplekst for seks-syv år siden. Der var ingen løsning på det. I dag er både klassisk virus og spam blevet commodity – og så kommer der noget andet og tager over,” forklarer Rasmus Theede. 

“Lige nu er ransomware ekstremt svært at få fat på for nogle produkter, men om fem år er det slet ikke noget, vi tænker over. Både dem, der angriber, og dem, der forsvarer, har denne her kurve,” siger formanden for Rådet for Digital Sikkerhed.

Anonym undersøgelse
For nylig viste en dansk undersøgelse fra KMD, at 41 procent af de mellemstore og store danske virksomheder har været ramt af ransomware inden for det seneste år. Læs mere om det her.

Computerworld kunne godt tænke sig at vide, hvad holdningen til at betale løsesum ved ransomware-angreb er blandt danske it-professionelle.

Deltag derfor meget gerne i nedenstående – anonyme – afstemning:

Læs også:

Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb

Computeren har et noget specielt, futuristisk hængselsdesign, der giver Yoga 900 et fedt design. Foto: Morten Sahl Madsen

Lenovo var en af de første computerproducenter til at omfavne computerdesign, hvor du kunne vende skærmen 360 grader.

Designet omdanner din computer til en lidt kluntet Windows-tablet og omfavner hele Windows 10-mantraet om både at fungere som tablet og som pc.

Men mens Yoga 900 fungerer både som tablet og som pc, så må du også acceptere nogle kompromisser.

Dog er Yoga 900 en af de tyndeste Windows-computere med vendbar skærm på markedet, og det er da også noget.

Speciel skærm til de få
Yoga 900 er næsten identisk med de tidligere modeller i Yoga-serien, ud over at designet med tiden og teknologiske fremskridt er blevet tyndere.

Chassiset består af aluminium med plast omkring tastaturet og på kanterne.

Plasten ved tastaturet føles læderagtig uden at være det, og når du roterer skærmen rundt som en tablet, føles det rart at røre ved.

Yoga 900 er dog ikke helt så robust som andre bærbare computere i samme størrelse. Det føles om om, at du kan bøje den fra side til side, når du står med den. Noget du ikke oplever hos HP’s Spectre x360 eller hos Apples Macbooks. 

Men når vi nu er ved det vendbare design, så er vi stadig ikke overbevist om, at det er de optimale måde at benytte en Windows-tablet på.

Vi har tidligere testet og benyttet en HP Spectre X360-computer med samme design, og igennem de seks måneders brug kan vi tælle på én hånd, hvor mange gange vi brugte tablet-funktionen.

Når du vender skærmen 360 grader rundt, ender du med at have en 13″ stor tablet, hvor du kan mærke et tastatur på bagsiden. Vi siger ikke, at Yoga 900 er en ringe Windows-tablet, langt fra, men vi beder dig om at overveje, om du vil få det brugt.

Hvis du ønsker en Windows-tablet-pc, så vil vi nok foreslå dig en Surface Pro eller HP Elite x2, der først og fremmest er en Windows-tablet.

Men som bærbar gør Lenovo Yoga 900 det godt.

Læs også: Test: Surface Book er tæt på at være den perfekte bærbare

Tastaturet er ikke særlig godt. Foto: Morten Sahl Madsen

Supertynd og super hurtig
Computeren måler cirka 150 millimeter, når den er lukket, og vejer 1,29 kilo. Samtidig indeholder den et 66 Wh-batteri, som giver dig omkring ni timers brug. Vi ramte ofte de syv-otte timer.   

Vi har tidligere kritiseret Lenovos Yoga-serie for ikke at byde på ydeevne nok prisen taget i betragtning, men Yoga 900 skal ikke modtage samme kritik.

Yoga 900 kan prale med en i7-6700 Skylake-processor, der sammen med 8 GB RAM i den testede model fint håndterede de opgaver, vi testede.

Nej, du skal ikke forvente, at du skal game i stor stil på computeren, men lette spil og redigering og kontorarbejde vil den nok klare uden problemer.

Vi kunne også sagtens redigere video og billeder på computeren uden problemer.

Guide: Sådan vælger du den bedste bærbare computer, der både kan være en tablet og en pc

Vi kan se på benchmarks, at den selvsamme processor klarer sig en smule bedre i andre compuere, men det er ikke noget, som du vil kunne mærke.

Den tynde profil kræver dog nogle ofre. Lenovo er kendt for sine velfungerende tastaturer på bærbare computere, men på Yoga 900 må du leve med taster, som på grund af en lav højde giver en forringet skriveoplevelse.

Det har været en tendens på Yoga-computere fra dag et, og selvom du sagtens kan skrive og arbejde på en Lenovo Yoga 900, så findes der computere, der giver en bedre skriveoplevelse.

Touch-pad’en er heller ikke den bedste af sin slags, men gør det udmærket.

Samtidig er der også Lenovo-computeres største minus: Mængden af crapware.

Lenovo har en notorisk evne til at fylde sine computere med ligegyldigt software for at sænke prisen for computeren, hvilket jo på sin vis er en god ting, men du kommer til at bruge tid på at slette de 22 ekstra programmer og apps, som Lenovo tænker, du har brug for. Spoiler: Det har du ikke.

Konklusion
Lenovo Yoga 900 er den nyeste Yoga-computer i Lenovos serie af supertynde computere, der også kan bruges som en tablet.

Du bør dog købe Lenovo Yoga 900 med det primære formål at være en bærbar computer.

Tablet-funktionen er en potentiel god funktion, men vil nok for de fleste være en gimmick. Touchskærm på en Windows-bærbar fungerer godt, og Yogaens blev brugt flittigt under testperioden, men det roterende design er en niche-funktion, som mange nok ikke vil bruge.

Det ændrer ikke på, at Lenovo Yoga 900 stadig er en af de bedste og mest unikke bærbare i den tynde ultrabook-klasse. 

Det er en god computer, hvis største mangel er tastaturet. Du finder bedre “skrivemaskiner” i andre bærbare computere i samme kategori i for eksempel enten HP’s Spectre x360 eller Dells XPS 13.

Læs også: Test: Microsoft og HP har samarbejdet om en computer – og resultatet er glimrende

HTC Vive er et af de første virtual reality-headset på markedet i dag, og interessen har været stor.

Da HTC Vive blev sat til salg tilbage i slutningen af august, blev 15.000 enheder solgt på under to minutter, ifølge HTC selv.

Headsettet er hovedsageligt rettet mod entusiaster og gamere, men HTC lancerer i dag et headset til virksomheder. HTC Vive BE (Business Edition) indeholder den samme hardware som i forbrugerudgaven, men der følger en dedikeret supportlinje med samt muligheden for at købe i større mængder samt et års garanti.

HTC sælger ellers i øjeblikket kun et headset per kunde på grund af den store interesse.

Omvendt er prisen højere: 1080 euro plus moms – cirka 10.000 kroner i stedet for de cirka 7.400 kroner for forbrugerudgaven.

HTC Vive BE bliver sat til salg i slutningen af juni 2016 og er rettet mod virksomheder, der overvejer at indlejre VR i sit daglige arbejde – enten som en del af udvikling af softwaretjenester, som en service eller som en del af virksomhedens uddannelse af medarbejdere.

Som et eksempel har Ikea lanceret en demo-lignende app til HTC Vive, hvor du kan gå rundt i et Ikea-køkken, og andre selskaber er også begyndt at udforske mulighederne i VR.

Vi har testet HTC Vive, hvilket du kan læse mere om her.

HTC Vive giver en veludført VR-oplevelse, men til en pris, hvor de fleste forbrugere ikke kan følge med.

Læs også: Er din computer klar til virtual reality? Tjek her med dette program

Nyt om HoloLens: Her er syv vigtige detaljer om Microsofts hologram-headset

Har du også en mappe på din iPhone med navnet AppleCrap?

Hvis ja, så bliver du glad for denne lille nyhed, som ikke blev nævnt på scenen ved mandagens store keynote til Apples WWDC-konference.

Se nyhederne fra Apples store udviklerkonference.

I iOS 10 vil du kunne slette næsten alle Apples egne apps.

Det drejer sig om blandt andet Kompas, Tips, Sundhed og Game Center, og de kan alle hentes fra App Store igen på et senere tidspunkt.

Apple advarer om, at hvis du sletter bestemte apps, kan det påvirke funktioner i resten af styresystemet.

For eksempel vil du ikke kunne modtage FaceTime-opkald, hvis du sletter FaceTime-appen, så enkelte apps kan det nok være smart at beholde.

Sletter du alle apps, vil du få 150MB lagerplads fri.

iOS 10 udkommer til efteråret, hvilket tidligere har betydet omkring slutningen af september ved lanceringen af en ny iPhone.

Tendensen med apps, der ikke kan slettes, var ellers stigende.

Også på Android finder du i stigende grad apps, der ikke kan slettes fra telefonen.

Der er endda begyndt at være tredjepart-apps på for eksempel Samsung-telefoner, som ikke kan slettes fra telefonen – kun deaktiveres.

Det er for eksempel de nye Office-apps fra Microsoft. 

Læs også: 

Her er listen med tvungne iOS-apps: Nu vil Apple (måske) lade dig slette dem

Ny aftale: Stigende antal Android-telefoner kommer med Microsoft-apps som ikke kan slettes

Xbox One er blevet genfødt i en mere moderne model i en mindre størrelse og med et par interessante evner under plastskallen. Det skete ved årets største computerspilsmesse, E3.

Xbox One S er en mindre udgave af Xbox One, der udkom tilbage i 2013. One S er blevet opdateret med lidt nyere specifikationer, om end der stadig er meget, vi ikke ved om konsollen. 

For eksempel er det uvist, hvilken processor, GPU og hvor mange RAM, den nye Xbox One S ligger inde med.

Men hvad vi ved er, at den er 40 procent mindre og har evnerne til at vise 4K Blu-Ray og Netflix, Amazon og så videre i 4K. Det er uvist, om den også kan vise YouTube i 4K.

Desuden kan den lille konsol også vise både video og spil i HDR-kvalitet, hvis du har et fjernsyn med HDR.

Xbox One S kommer i en hvid farve, kan stå oprejst som sin forgænger og har en ny hvid, trådløs controller.

Dertil er der ikke længere brug for en tung strømforsyning bag konsollen. Den er bygget ind i det mindre chassis.

Eftersom der ikke blev præciseret, om den nye Xbox One S skulle være hurtigere eller mere kraftfuld end den tidligere model, bør du nok ikke regne med det.

One S er en mindre opdatering og ikke en ny generation. 

Prisen starter på 299 dollars for en 500 GB-model, hvilket i USA er den samme pris som en almindelig Xbox One. I Danmark koster Xbox One omkring 1.900 kroner.

Du vil også kunne købe en model med 2TB til en pris på 399 dollars.

Xbox One S kommer på markedet i august måned.

Læs også: Tre måneders test: Xbox One er en fed gaming-maskine – men skuffer fælt som mediecenter

Når Microsoft er villig til at betale 26,2 milliarder dollar – svimlende 170 milliarder kroner – for LinkedIn, er det, fordi it-giganten har et klart mål.

Det handler om at udnytte det faktum, at der er 433 millioner brugere af LinkedIn, hvoraf 105 millioner besøger sitet mindst en gang om måneden.

Microsoft vil forsøge at flette LinkedIn-brugerne ind i Microsofts øvrige produkter – fra Office 365 og Dynamics CRM og ERP til SharePoint og Skype for Business.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad Microsoft kan bruge LinkedIn og de mange hundrede millioner brugere (og deres data) til.

Læs også: Derfor er LinkedIn en guldgrube for Microsoft: Kommer til at vide alt om dit arbejdsliv

Og det er måske netop det, der gør, at man her i kølvandet på Microsofts annoncering af LinkedIn-købet fornemmer en vis bekymring og nogle steder ligefrem et ulmende oprør blandt en del LinkedIn-brugere.

Udfordringer er, som Forrester-analytiker Dan Bieler siger til Entrepreneur.com:

“… der vil være LinkedIn-brugere, der ikke er vilde med at blive opslugt af Microsofts økosystem som en del af selskabets aktiviteter inden for social collaboration.”

Når man dertil lægger, at Microsoft i øjeblikket er inde i en fase, hvor selskabet pusher ganske aggressivt på for at få Windows 10 installeret på flest mulige devices i verden, har man måske forklaringen på, hvorfor at en del kommentarer om købet af LinkedIn har været af negativ karakter.

Eksempelvis lyder overskriften i en klumme af den mangeårige it-kommentator Steven J. Vaughan-Nichols hos vores kolleger på det amerikanske Computerworld:

“I don’t want to be LinkedIn with Microsoft.”

Sådan illustrerer Microsoft og LinkedIn planen med Microsofts køb af LinkedIn.

Vil ikke være ‘LinkedIn’ til Microsoft
Han hæfter sig blandt andet ved, hvad der skete med Yammer, da Microsoft købte den sociale tjeneste for nogle år siden:

“En af de ting, Microsoft gjorde med Yammer, var at integrere det med en masse andre Microsoft-teknologier: Office 365, Skype, Outlook, Dynamics CRM og Cortana. Jeg tror, at vi kan forvente, at lignende ting vil ske med LinkedIn. “

Steven J. Vaughan-Nichols er i sin klumme dog først og fremmest bekymret over, at Microsoft nu får adgang til hans data fra LinkedIn, og han skriver direkte: “Jeg stoler ikke på Microsoft med mine data.”

“Jeg ønsker ikke, at Microsoft skal have fuld adgang til mine business-netværks-data. Privacy er måske nok en gammeldags idé i disse dage, men hos LinkedIn delte jeg i det mindste mine informationer med en virksomhed, der kun arbejdede med sociale netværk.”

“Microsoft vil være teknologiens ‘be-all’ og ‘end-all’. Jeg er ikke cool med det her, og jeg er ikke den eneste,” lyder det i kommentaren hos Computerworld US.

New York Times har også en artikel om, at aftalen bringer røde flag til tops – men det går dog mere på, at tidligere Microsoft-opkøb har vist sig at blive store fiaskoer – her tænkes ikke mindst på købet af Nokia.  

Og så er der selvfølgelig de mere muntre bekymringer/jokes om, hvorvidt Microsofts berømte (og frygtede) digitale assistent, Clippy, nu pludselig vil begynde at genere brugerne af LinkedIn? Se eksemplerne her. 

Læs også: Derfor er LinkedIn en guldgrube for Microsoft: Kommer til at vide alt om dit arbejdsliv

Flere af læserne af den danske udgave af Computerworld var også hurtigt ude med mindre positive kommentarer om Microsofts køb af LinkedIn:

“Jeg er lidt ligeglad med, hvem der ejer LinkedIn, så længe de ikke ‘ødelægger’ produktet med for meget Office 365 integration eller lignende,” lyder en kommentar eksempelvis.

“Og hvem siger egentlig, at jeg som bruger af LinkedIn overhovedet er interesseret i en integration med ‘Office 365 commercial and Dynamics businesses’ – eller en integration mellem Microsofts cloudløsninger og så mine professionelle netværk?” skriver en anden læser.

Det siger Microsoft og LinkedIn
Microsofts topchef, Satya Nadella, har i forbindelse med opkøbet rundsendt et brev til Microsofts ansatte, hvor han blandt andet skriver, at han ser muligheder for et “netværk, der bringer de professionelle informationer fra LinkedIns offentlige netværk sammen med informationerne i Office 365 og Dynamics.”

Samtidig giver Satya Nadella udtryk for, at LinkedIn-CEO Jeff Weiner deler denne vision:

“Jeff og jeg mener begge, at vi med Microsofts aktiver og størrelse har en fantastisk mulighed for at sætte fart på LinkedIns vækst og den værdi, det giver til medlemmerne.”

I interviewet herunder fortæller de to it-topchefer lidt mere om deres planer:

Læs også:

Derfor er LinkedIn en guldgrube for Microsoft: Kommer til at vide alt om dit arbejdsliv

Foto: YouTube

Der har længe kørt rygter om, at Samsung skulle være i gang med at producere en telefon med en fleksibel skærm, så telefonen kan foldes sammen. 

Det er uvist, om Samsung rent faktisk er i gang med det, men sikkert er det, at Lenovo har hele to prototyper på fleksible smartphones. 

Ved Tech World 2016-messen viste Lenovo to telefoner frem, der på hver sin måde udnytter en fleksibel skærm. 

Den ene prototype ligner en normal, lidt aflang smartphone, men med et lille knæk kan den bøjes omkring håndleddet som et tykt armbånd.

Inden i telefonen sidder et bøjeligt motherboard og batteri, og i bunden af telefonen finder du de dele, der ikke kan bøjes – for eksempel kamaeradelen.

Foto: YouTube

Den anden prototype er en tablet, som kan omdannes til en stor phablet-telefon.

Du “knækker” telefonen på midten, hvorefter du har en skærm på begge sider af telefonen.

Ud fra en konceptvideo ser det ud til, at softwaren selv skal tilpasse sig formfaktoren. 

Lenovo fortæller, at ingen af de to produkter bliver sat til salg, men at det blot er et billede på en meget fleksibel fremtid.

Du kan se hele Lenovos fremvisining af teknologien her.

Læs også: Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

Ole Gammelgaard, partner i Shape.

Apple har netop lanceret en række ændringer i App Store, der blandt andet betyder, at app-udviklere kan sælge apps via abonnementsordninger. 

De nye ændringer kommer som manna fra himlen for app-udviklere over hele kloden.

For ifølge den danske app-udvikler Ole Gammelgaard, partner i app-virksomheden Shape, lider en del små- og mellemstore app-udviklere  – de såkaldte “indie-udviklere” – i dag under, at det er svært at etablere levedygtige forretninger på App Store. 

Læs også: Godt nyt til app-udviklerne: Apple åbner for helt nye muligheder i App Store

Måtte opgive indie-udvikling
I dag producerer Ole Gammelgaard og Shape apps for store virksomheder og organisationer som B&O, Red Bull og Danske Spil.  

Men tidligere forsøgte virksomheden sig også med at udvikle egne apps, som blev solgt i App Store.

Ole Gammelgaard erfarede dog hurtigt, at det var svært at bygge en solid forretning på det.

“Vi endte med at vurdere, at det ganske enkelt ikke var en rentabel forretningsmodel. Men de nye muligheder, som Apple har annonceret, betyder, at vi igen vil overveje, om det er interessant at udvikle egne apps. Det er dog nok ikke noget, som vi vil kaste os over lige med det samme,” siger Ole Gammelgaard til Computerworld.

Han forklarer, at det er velkendt, at mange uafhængige app-udviklere har været udfordret af de samme problemstillinger.  
“Der er ingen tvivl om, at mange indie-udviklere har haft det svært. I App Store er det primært spil, der bliver tjent penge på, og det er typisk spil, der kommer fra de store mediehuse og spilfirmaer. Men jeg tror, at de nye abonnementsmuligheder kan ændre på den dynamik,” siger han.

Apples iPad Pro henvender sig blandt andet til de profesionelle kunder, og det måske en del af forklaringen på, at Apple er begyndt tilbyde abonnementsordninger, der især er en fordel for de mere nicheprægede produktionsapps.

Læs også: Apples store udvikler-konference begynder mandag – dette kan vi forvente

Ole Gammelgaard vurderer, at de nye abonnementsmuligheder især henvender sig til produktivitets- og enterprise-apps.

En type apps, som Apple er særligt interesseret i at øge udbuddet af efter lanceringen af iPad Pro, der netop henvender sig til profesionelle brugere. 

“Der findes allerede i dag mange gode apps, der henvender sig til folk, der arbejder med produktivitet og fremstilling af indhold.”

“Men de er udfordret af, at de henvender sig til en relativ snæver målgruppe og derfor er relativt dyre at anskaffe sig. Jeg tror derfor, at abonnements-ordninger egner sig rigtig godt til denne type apps, og det vil også være i overenstemmelse med Apples ønske om at gøre iPaden til et professionelt værktøj,” siger han.

Vil belønne langstidsholdbare apps
Udover at indføre en abonnementsordning har Apple også besluttet, at virksomheden vil belønne de app-udviklere, der er i stand til at fastholde deres abonnementer i mere end et år. 

Normalt får udviklerne lov til at beholde 70 procent af indtjeningen fra App Store, mens de sidste 30 procent går til Apple. Men nu giver Apple udviklerne lov til at beholde 85 procent af indtjeningen for de abonnementer, der fortsætter i mere end 12 måneder. 

“Der har været en lidt uheldig tendens, hvor levetiden på apps er blevet releativ kort, fordi folk ofte downloader appen og smider den væk igen,” siger han.

Men ifølge Ole Gammelgaard kan den nye fordeling give udviklerne et øget incitament til at skabe apps, der fastholder brugerne over længere tid. 

Ole Gammelgaard havde dog gerne se, at Apple var gået endnu mere offensivt til værks:

“Jeg undrer mig lidt over, at Apple ikke har været endnu mere ambitiøs.”

“I dag er der ganske enkelt nogle forretningsmodeller, der ikke kan holde til en 70/30-fordeling, og derfor kunne Apple med fordel have gjort 85/15-fordelingen til det nye udgangspunkt,” siger han.

Læs også:

Talentfuld dansk teenager blev inviteret til WWDC af Apple

Dansk app det mest downloadede spil i hele verden fra både iOS og Android