Animation og simulering er begge processer, der skaber udseendet af bevægelse, men de adskiller sig i deres underliggende principper.

Animation er processen med at skabe illusionen af ​​bevægelse ved at vise en sekvens af billeder, tegninger eller modeller, der gradvist ændrer sig over tid. Hvert billede er lidt anderledes end det foregående, så når de ses hurtigt efter hinanden, skaber de indtryk af jævn, kontinuerlig bevægelse. Animation kan laves i hånden ved hjælp af teknikker såsom traditionel cel-animation eller stop-motion-animation, eller den kan genereres digitalt ved hjælp af computeranimationssoftware.

Simulering er processen med at skabe en virtuel repræsentation af et system eller en proces i den virkelige verden og derefter køre denne repræsentation for at se, hvordan den opfører sig over tid. Simuleringer bruges ofte til at studere komplekse systemer, som ville være svære eller umulige at eksperimentere med i den virkelige verden, såsom vejrsystemer, klimaændringer eller spredning af sygdom. Simuleringer kan også bruges til at skabe realistiske visuelle effekter i videospil og film.

Den største forskel mellem animation og simulering er, at animation primært handler om at skabe udseendet af bevægelse, mens simulering handler om at modellere et systems faktiske adfærd over tid. Animation kan bruges til at skabe realistiske simuleringer, men det er ikke altid nødvendigt at gøre det. For eksempel kan en simpel animation af en hoppende bold skabes uden nogen som helst hensyntagen til den faktiske fysik af boldens bevægelse. På den anden side vil en simulering af en hoppende bold skulle tage højde for boldens masse, hastighed og de kræfter, der virker på den, for nøjagtigt at modellere dens bevægelse.

Animation og simulering er begge kraftfulde værktøjer, der kan bruges til at skabe engagerende og informativt visuelt indhold. Det er dog vigtigt at forstå forskellene mellem de to teknikker for at kunne bruge dem effektivt.