Selvom det måske ikke er muligt at skabe en virus, der kan beskytte sig selv mod al antivirussoftware, kan nogle vira anvende teknikker til at undgå opdagelse og fjernelse ved hjælp af visse sikkerhedsforanstaltninger. Disse teknikker kan omfatte:

- Kryptering :Virus kan kryptere sig selv eller deres komponenter, hvilket gør dem sværere for antivirussoftware at analysere og opdage.

- Polymorfi :Virus kan modificere sig selv eller generere varianter for at undgå påvisning af signaturbaserede antivirusløsninger, der matcher specifikke mønstre eller signaturer i den ondsindede kode.

- Rootkit-teknikker :Virus kan bruge rootkit-teknologier til at skjule deres tilstedeværelse på det inficerede system, ændre operativsystemet eller registreringsdatabasen for at forblive skjult.

- Anti-fejlretning og anti-analyse tricks :Virus kan anvende mekanismer, der forhindrer eller hindrer fejlfinding og analyse af sikkerhedsværktøjer, hvilket gør det vanskeligt for forskere og analytikere at forstå og dissekere deres funktionalitet.

- Udnyttelse af sårbarheder i antivirussoftware :Nogle vira kan drage fordel af sårbarheder eller svagheder i selve antivirussoftwaren, omgå registrering eller forstyrre sikkerhedsproduktets funktionalitet.

Det er vigtigt at bemærke, at disse teknikker ikke garanterer fuldstændig beskyttelse mod antivirussoftware, og konstant forskning og udvikling fra sikkerhedsleverandører hjælper med at identificere og afbøde sådan undvigende adfærd. Cybersikkerhedslandskabet udvikler sig konstant, og sofistikeret malware og antivirussoftware tilpasser sig og modvirker hinanden, hvilket gør det til et igangværende våbenkapløb.