I det log-baserede gendannelsesskema med udskudt databasemodifikationstilgang skrives logposterne til logbufferen (en del af hovedhukommelsen), før de anvendes til databasen. Dette giver mulighed for hurtigere retablering i tilfælde af systemfejl, da logposterne kan afspilles fra logbufferen i stedet for at skulle læses fra selve databasen.

Den største fordel ved denne tilgang er, at den forbedrer ydeevnen ved at reducere antallet af I/O-operationer, der kræves for at opdatere databasen. Det introducerer dog også risikoen for tab af data, hvis logbufferen går tabt eller beskadiges, før den tømmes til databasen.

For at mindske denne risiko tømmes logbufferen typisk til databasen med jævne mellemrum, eller når den når en vis størrelse. Derudover skrives logposterne ofte til en ikke-flygtig lagerenhed, såsom en disk, for at sikre, at de ikke går tabt i tilfælde af strømsvigt.

Her er de trin, der er involveret i det log-baserede gendannelsesskema med udskudt databasemodifikationstilgang:

1. Når en transaktion begynder, skrives en logpost til logbufferen.

2. Transaktionen udføres, og dens resultater gemmes i logbufferen.

3. Når transaktionen forpligtes, tømmes logposterne til databasen, og transaktionen anses for at være afsluttet.

4. Hvis systemet fejler, før logposterne er tømt til databasen, kan logposterne afspilles fra logbufferen for at gendanne databasen til en konsistent tilstand.

Denne tilgang bruges i mange kommercielle databasesystemer, herunder Oracle, IBM DB2 og Microsoft SQL Server.