I teorien er der ingen grænse for, hvor meget en fil kan komprimeres, men i praksis er der flere faktorer, der sætter grænser for det praktiske ved en given komprimeringsmetode for en given fil.

* Type komprimeringsalgoritme: Nogle komprimeringsalgoritmer er simpelthen mere effektive end andre, og nogle kan være bedre egnet til en given filtype end andre. For eksempel reducerer tabsfri komprimeringsalgoritmer, såsom ZIP eller PNG, ikke størrelsen på en fil så drastisk som tabsgivende komprimeringsalgoritmer, såsom MP3 eller JPEG, men garanterer også, at ingen data går tabt i komprimeringsprocessen.

* Filtype: Nogle filtyper, herunder tekst, eksekverbar kode og nogle billedformater, er allerede relativt komprimerede og komprimeres muligvis ikke væsentligt yderligere uden brug af et specialiseret komprimeringsprogram eller algoritme.

* Kompressionskvalitet: Jo mere du komprimerer en fil, jo større er sandsynligheden for, at du mister data eller oplever tab af troskab i tilfælde af billeder eller lyd. For eksempel kan komprimering af et billede for aggressivt resultere i mærkbare artefakter eller sløring.

* Filstørrelse: For meget store filer kan det faldende afkast af komprimering blive mere signifikant. Den potentielle størrelsesreduktion er muligvis ikke væsentlig nok til at retfærdiggøre den tid eller de beregningsmæssige ressourcer, der kræves til komprimeringsprocessen.