Databaser kommer fra en kombination af menneskeligt behov og teknologisk innovation .

Her er en sammenbrud:

behovet:

* Organisering af information: Mennesker har altid brug for at organisere information, fra tidlige hulemalerier til håndskrevne hovedbøger. Efterhånden som informationen blev mere komplekse, blev traditionelle metoder utilstrækkelige.

* Deling af oplysninger: Behovet for at dele og få adgang til oplysninger på tværs af enkeltpersoner og placeringer brændte udviklingen af ​​mere strukturerede lagringssystemer.

Innovationen:

* Computerteknologi: Fremkomsten af ​​computere leverede behandlingseffekten og lagringskapaciteten, der var nødvendig for at styre store mængder data.

* Datamodeller: Udviklingen af ​​datamodeller som relationelle databaser gav en måde at organisere data logisk og effektivt, hvilket gør det lettere at forespørge og få adgang til.

* Softwareudvikling: Softwareingeniører udviklede specialiserede databasestyringssystemer (DBMS) til at oprette, administrere og få adgang til databaser effektivt.

Key Milepæle:

* 1960'erne: Tidlige databasestyringssystemer som IBMs IMS blev udviklet, primært for store virksomheder.

* 1970'erne: Begrebet relationelle databaser dukkede op med arbejdet med Edgar F. Codd, revolutionerede databasedesign og -styring.

* 1980'erne: Den udbredte vedtagelse af personlige computere og stigningen i SQL (struktureret forespørgselssprog) gjorde databaser tilgængelige for et bredere publikum.

* 1990'erne-tilstedeværende: Internettet og cloud computing har påvirket databaseudviklingen markant, hvilket fører til nye typer databaser som NoSQL og distribuerede databaser.

Sammenfattende udviklede databaser sig for at imødekomme det voksende behov for at organisere, gemme og styre stigende mængder information. Dette behov kombineret med fremskridt inden for computerteknologi og softwareudvikling resulterede i de sofistikerede databasesystemer, vi bruger i dag.