Modellen, der repræsenterer slutvisning af en database, er logisk datamodel (LDM) .

Her er hvorfor:

* Fysisk datamodel (PDM): Fokuserer på de fysiske lagrings- og implementeringsdetaljer i databasen, såsom tabeller, indekser, datatyper osv. Dette handler mere om, hvordan dataene gemmes snarere end hvordan de er struktureret eller brugt.

* konceptuel datamodel (CDM): Tilbyder et højt niveau af dataene, der viser enhederne og forholdet i databasen, men ikke de specifikke attributter eller datatyper. Det handler om forretningskoncepter og deres forhold.

* Logisk datamodel (LDM): Broer kløften mellem CDM og PDM. Det definerer strukturen af ​​databasen, herunder tabeller, kolonner, datatyper, primære nøgler, udenlandske nøgler og forhold. Dette er den visning, der er mest relevant for brugere og applikationer, da det viser, hvordan data er organiseret og struktureret.

Tænk på det på denne måde:

* cdm: Det "store billede" af, hvad databasen repræsenterer (f.eks. Kunder, produkter, ordrer)

* ldm: "Blueprint" om, hvordan dataene er organiseret (f.eks. Tabeller med kolonner og forhold)

* PDM: "Implementeringsdetaljer" om, hvordan dataene er gemt (f.eks. Diskpladsfordeling, indekseringsteknikker)

Derfor er LDM den nærmeste repræsentation af "slutvisningen" af databasen, da det viser, hvordan dataene er struktureret til brug.