RISC (Reduced Instruction Set Computing) og CISC (Complex Instruction Set Computing) er to forskellige tilgange til computerarkitektur. Den største forskel mellem RISC og CISC er antallet og kompleksiteten af ​​instruktionerne, som processoren kan udføre.

RISC-processorer har et lille sæt enkle instruktioner, som hver udfører en enkelt, grundlæggende handling. Denne enkelhed gør RISC-processorer nemmere at designe og implementere, og den giver dem også mulighed for at være mere effektive. RISC-processorer bruger typisk en pipelinet arkitektur, som giver dem mulighed for at udføre flere instruktioner på samme tid.

CISC-processorer på den anden side har et stort sæt komplekse instruktioner, som hver især kan udføre en række forskellige operationer. Denne kompleksitet gør CISC-processorer sværere at designe og implementere, og den gør dem også mindre effektive. CISC-processorer bruger typisk en ikke-pipelinet arkitektur, hvilket betyder, at de kun kan udføre én instruktion ad gangen.

Her er en tabel, der opsummerer de vigtigste forskelle mellem RISC og CISC:

| Funktion | RISC | CISC |

|---|---|---|

| Antal instruktioner | Lille | Stor |

| Instruktionernes kompleksitet | Simpel | Kompleks |

| Nem design og implementering | Nemt | Svært |

| Effektivitet | Mere effektiv | Mindre effektiv |

| Rørledninger | Typisk pipelinet | Typisk uden pipeline |

Generelt er RISC-processorer bedre egnet til opgaver, der kræver en høj grad af effektivitet, såsom at køre operativsystemer og databasestyringssystemer. CISC-processorer er bedre egnet til opgaver, der kræver en høj grad af fleksibilitet, såsom at køre tekstbehandlings- og regnearksprogrammer.

Sondringen mellem RISC og CISC bliver dog mere og mere udvisket. Mange moderne processorer bruger en hybridarkitektur, der kombinerer elementer fra både RISC og CISC. Dette giver processorer mulighed for at opnå det bedste fra begge verdener:effektiviteten af ​​RISC og fleksibiliteten i CISC.