Det oprindelige formål med en pauseskærm var at forhindre fosforindbrænding på CRT-skærme (katodestrålerør). CRT-skærme fungerede ved at affyre en elektronstråle mod en fosforbelagt skærm for at skabe et billede. Hvis et billede blev efterladt på skærmen for længe, ​​kunne fosforne i det område blive brændt ind, hvilket skaber et permanent spøgelsesbillede på skærmen. Pauseskærme blev designet til at forhindre dette ved at vise levende billeder eller mønstre, der holdt elektronstrålen i bevægelse hen over skærmen og forhindrede et område i at blive udsat for strålen for længe.

Med fremkomsten af ​​LCD (liquid crystal display) og andre typer skærme, der ikke lider af phosphor burn-in, er pauseskærme ikke længere nødvendige til deres oprindelige formål. De er dog stadig almindeligt brugt til dekoration, underholdning og til at give sikkerhed ved at låse computeren, når den er inaktiv.