Rækkevidden af ​​et digitalt signal afhænger af typen af ​​transmissionsmedie og frekvensen af ​​signalet. For eksempel, i tilfælde af trådløs kommunikation, bestemmes rækkevidden af ​​det anvendte frekvensbånd, senderens effektniveau, antennens karakteristika og udbredelsesmiljøet. Generelt har lavere frekvensbånd længere rækkevidde sammenlignet med højere frekvensbånd, da de er mindre modtagelige for atmosfæriske forhold og forhindringer såsom bygninger og vegetation. Derudover kan brugen af ​​sendere med højere effekt og mere effektive antenner udvide signalets rækkevidde.

For kablet kommunikation er rækkevidden af ​​et digitalt signal primært begrænset af faktorer som signaldæmpning og støj. Dæmpning refererer til det gradvise fald i signalstyrken, når det bevæger sig gennem transmissionsmediet, hvilket kan være forårsaget af forskellige faktorer som modstand, kapacitans og induktans i kablet. Støj kan på den anden side forstyrre signalet og reducere dets effektive rækkevidde.

I praktiske scenarier bestemmes rækkevidden af ​​et digitalt signal typisk ved at overveje en kombination af faktorer såsom transmissionsmediet, frekvens, signalstyrke, miljøforhold og det acceptable niveau af signalkvalitet i den modtagende ende. Den faktiske rækkevidde kan variere og kan kræve omhyggelig planlægning og optimering af transmissionssystemet for at sikre pålidelig og effektiv kommunikation.