S-Video (separat video) er en videoforbindelsesstandard, der var populær i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. Det transmitterer videosignaler separat fra luminans (lysstyrke) og krominans (farve) komponenter, hvilket resulterer i et billede af højere kvalitet end sammensat video (som RCA).
Her er en sammenbrud af dens formål og egenskaber:
Formål:
* Forbedret billedkvalitet: Sammenlignet med sammensat video giver S-Video et skarpere og mere levende billede med mindre farveblødning og bedre detaljer.
* Enkel forbindelse: Det er let at oprette forbindelse til sine dedikerede stifter til luminans og krominans.
* analog video: S-Video transmitterer analoge videosignaler, hvilket betyder, at den er afhængig af kontinuerlige bølger til dataoverførsel.
Egenskaber:
* separat luminans &krominans: Dette giver mulighed for en mere nøjagtig gengivelse af farve- og lysstyrkeinformation.
* 4-polet stik: Standard S-video-stik har fire stifter, to til luminans og to til krominans.
* Begrænset båndbredde: Det er ikke så høj båndbredde som senere digitale grænseflader som HDMI, så dens opløsning er begrænset til 480i eller 480p.
anvendelser:
* fjernsyn og videobåndoptager: S-Video blev ofte brugt til at forbinde videobåndoptagelser, DVD-afspillere og videospilkonsoller til fjernsyn.
* videokameraer: Nogle videokameraer brugte S-Video-output til optagelse og afspilning.
* computere: Nogle ældre videokort og skærme understøttede S-Video, men det er nu stort set erstattet af digitale forbindelser.
Hvorfor S-Video er mindre almindelig i dag:
* digitale forbindelser: Med fremkomsten af digitale grænseflader som HDMI og DVI blev S-Video forældet. Disse grænseflader tilbyder markant højere opløsninger, bredere farveudvalg og support til digital lyd.
* Begrænset opløsning: S-Videos maksimale opløsning er begrænset til 480i eller 480p, hvilket ikke sammenligner godt med moderne HD- og 4K-opløsninger.
Mens S-Video ikke længere er standarden, var det et vigtigt trin i forbedring af videokvaliteten og bruges stadig på nogle ældre enheder. De fleste moderne enheder bruger dog digitale forbindelser til deres overlegne videokapaciteter.
