Dynamic Host Configuration Protocol (DHCP) er en netværksprotokol, der gør det muligt for en klientcomputer at få en IP -adresse og andre netværkskonfigurationsindstillinger fra en DHCP -server. Når en klientcomputer starter, udsender den en DHCP -anmodningsmeddelelse på netværket. DHCP -serveren reagerer ved at sende en DHCP -tilbudsmeddelelse, der indeholder IP -adressen, subnetmasken, standard gateway og andre netværkskonfigurationsindstillinger, som klientcomputeren vil bruge. Klientcomputeren sender derefter en DHCP ACK -meddelelse til DHCP -serveren, hvilket indikerer, at den har accepteret den tilbudte konfiguration.

Auto-konfiguration

Hvis en DHCP -server ikke er tilgængelig, kan en klientcomputer få en IP -adresse og andre netværkskonfigurationsindstillinger ved hjælp af Zeroconf -protokollen. Zeroconf, også kendt som Bonjour, er et sæt protokoller, der gør det muligt for enheder at opdage hinanden og udveksle information uden behov for en centraliseret server. Når en klientcomputer starter, udsender den en Zeroconf -reklamemeddelelse på netværket. Andre enheder på netværket, der også bruger Zeroconf, kan derefter opdage klientcomputeren og udveksle oplysninger med det.

Statisk konfiguration

En klientcomputer kan også tildeles en datalinkadresse manuelt. Dette gøres ved at konfigurere netværksindstillingerne på klientcomputeren og specificere den ønskede IP -adresse og andre netværkskonfigurationsindstillinger.

ipv4

I tilfælde af IPv4 tildeles en klientcomputer typisk en datalinkadresse på en af ​​to måder:

Dynamisk værtskonfigurationsprotokol (DHCP):Dette er den mest almindelige metode. Med DHCP udsender en klientcomputer en anmodning om en IP -adresse, og en DHCP -server reagerer med en IP -adresse og andre netværkskonfigurationsoplysninger.

Statisk tildeling:I nogle tilfælde kan en klientcomputer tildeles en statisk IP -adresse. Dette gøres typisk, når en computer er tilsluttet et lille netværk uden en DHCP -server, eller når der kræves en bestemt IP -adresse til en bestemt applikation.

ipv6

I tilfælde af IPv6 tildeles en klientcomputer typisk en datalinkadresse ved hjælp af statsløs adresse AutoConfiguration (SLAAC). Med SLAAC genererer en klientcomputer sin egen IP -adresse baseret på information opnået fra routeren.