Kryptografiens oprindelse kan spores tilbage til gamle civilisationer. Tidlige kryptografiske teknikker blev primært brugt til militære formål, såsom at sikre kommunikation mellem militære ledere og tropper. En af de tidligste kendte anvendelser af kryptografi var i det gamle Egypten, hvor hieroglyffer blev brugt til at skjule meddelelser. De gamle grækere og romere brugte også kryptografiske metoder, herunder Cæsar-chifferet, som var et substitutionsciffer opkaldt efter Julius Cæsar. I middelalderen blev kryptografi praktiseret af islamiske lærde, som ydede betydelige bidrag til området, herunder udviklingen af ​​nye krypterings- og dekrypteringsteknikker. Renæssanceperioden oplevede yderligere fremskridt inden for kryptografi med udviklingen af ​​polyalfabetiske substitutionscifre, såsom Vigenère-chiffer.