At kombinere sessionen og præsentationslagene i et enkelt "internet" -lag er ikke et praktisk eller realistisk koncept. OSI -modellen er en teoretisk ramme, og dens lag er designet til at adskille forskellige funktionaliteter og ansvar.

Lad os nedbryde, hvorfor denne kombination ikke er mulig:

Fordele:

* forenklet design: Det er sandsynligt, at kombination af lag kan føre til et enklere design, hvilket reducerer antallet af protokoller og involverede enheder.

* Potentiale for effektivitet: I teorien kan eliminering af adskillelsen mellem lag potentielt forbedre ydelsen ved at reducere omkostninger forbundet med mellemlagskommunikation.

Ulemper:

* Tab af funktionalitet: At kombinere disse lag ville betyde at miste de forskellige funktionaliteter, de leverer:

* sessionlag: Ansvarlig for at etablere, vedligeholde og afslutte forbindelser mellem applikationer. Dette inkluderer funktioner som kontrolpunkter, flowkontrol og datasynkronisering.

* Præsentationslag: Bekymret for datarepræsentation, at sikre, at data er formateret og kodet på en måde, som begge applikationer kan forstå. Dette involverer opgaver som kryptering, komprimering og datakonvertering.

* Øget kompleksitet: I stedet for at forenkle, ville det at kombinere disse lag resultere i et mere komplekst og monolitisk lag, hvilket gør det sværere at udvikle, vedligeholde og fejlfinde.

* Begrænset fleksibilitet: Kombination af lagene ville begrænse fleksibiliteten ved at tilføje eller ændre individuelle protokoller til forskellige applikationer.

Hvorfor er det ikke praktisk:

* Forskellig funktionalitet: Sessionen og præsentationslagene er designet til at håndtere grundlæggende forskellige aspekter af datakommunikation. At kombinere dem ville skabe et kaotisk og ineffektivt rod.

* Implementeringer i den virkelige verden: OSI-modellen fungerer som en teoretisk ramme, og implementeringer i den virkelige verden er ofte skræddersyet til specifikke behov. TCP/IP -modellen kombinerer for eksempel sessionen, præsentationen og applikationslagene i et enkelt lag, men dette gøres på en måde, der stadig adresserer nøglefunktionaliteterne i hvert lag.

Konklusion:

Det er upraktisk, ineffektivt at kombinere session- og præsentationslagene i et internetlag upraktisk og undergrave kerneprincipperne i OSI -modellen. Det ville resultere i et mere komplekst og mindre fleksibelt system, hvilket begrænser dets potentiale for vækst og tilpasningsevne.

OSI -modellen fungerer som en værdifuld ramme for forståelse af netværkskommunikation, og dens lag er designet til at arbejde effektivt sammen. Hvert lag spiller en afgørende rolle i at sikre pålidelig og effektiv dataudveksling.