Linux og Windows bruger forskellige procesplanlægningsalgoritmer.
Linux bruger en forebyggende prioritetsbaseret planlægning algoritme. Denne algoritme tildeler hver proces en prioritet og planlægger processen med den højeste prioritet først. Hvis en proces med en lavere prioritet kører, og en proces med en højere prioritet ankommer, foregribes processen med lavere prioritet, og processen med højere prioritet er planlagt.
Windows bruger en ikke-forebyggende prioritetsbaseret planlægning algoritme. Denne algoritme tildeler også hver proces en prioritet, men den foregriber ikke en kørende proces, medmindre processen med den højere prioritet er en systemproces. Det betyder, at en lav-prioritet proces kan holde CPU'en i en længere periode, selvom der er højere prioriterede processer, der venter på at køre.
Her er en tabel, der opsummerer de vigtigste forskelle mellem procesplanlægningsalgoritmerne, der bruges af Linux og Windows:
| Funktion | Linux | Vinduer |
|---|---|---|
| Forkøbsret | Ja | Nej (for ikke-systemprocesser) |
| Prioritet | Baseret på dynamiske prioriteter | Baseret på statiske prioriteter |
| Planlægger | Fuldstændig fair planlægger (CFS) | Windows skemalægger |
Det er vigtigt at bemærke, at disse kun er standardprocesplanlægningsalgoritmerne, der bruges af Linux og Windows. Det er muligt at konfigurere begge operativsystemer til at bruge forskellige planlægningsalgoritmer.
