Målet for, hvor godt computerhardware, software eller et informationssystem kan vokse for at imødekomme stigende ydelseskrav kaldes skalerbarhed .

Her er en oversigt over, hvad skalerbarhed betyder i forskellige sammenhænge:

* hardware skalerbarhed: Henviser til et hardwaresystems evne til at håndtere stigende arbejdsbelastning ved at tilføje flere ressourcer (f.eks. Processorer, hukommelse, opbevaring). Dette kan opnås ved at tilføje flere fysiske komponenter (som servere i et datacenter) eller ved at bruge virtualisering til at køre flere virtuelle maskiner på en enkelt fysisk server.

* software skalerbarhed: Fokuserer på, hvor godt softwareapplikationer kan håndtere stigende brugertrafik og datamængder. Dette involverer ofte anvendelse af teknikker som belastningsbalancering, cache og distribuerede databaser til at distribuere arbejdsbyrden på flere servere.

* Informationssystem skalerbarhed: Overvejer den samlede evne til et komplet informationssystem (inklusive hardware, software og netværksinfrastruktur) til at tilpasse sig ændrede krav. Dette omfatter muligheden for at håndtere øget datavolumen, brugeranmodninger og transaktionssatser.

Nøgleaspekter af skalerbarhed:

* lodret skalerbarhed: Forøgelse af et enkelt systems kapacitet ved at tilføje mere kraftfulde komponenter (f.eks. Opgradering til en mere kraftfuld processor).

* Horisontal skalerbarhed: Tilføjelse af flere systemer til et netværk for at distribuere arbejdsbyrden (f.eks. Tilføjelse af flere servere til en klynge).

* ydelse: Hvor godt systemet fungerer under øget belastning.

* Omkostninger: De økonomiske konsekvenser af skalering af systemet.

Sammenfattende er skalerbarhed en afgørende faktor for at designe og implementere systemer, der kan tilpasse sig skiftende behov og sikre optimal ydelse i det lange løb.