Konventionel softwarestyring henviser til traditionelle tilgange og praksisser, der bruges til at styre softwareudviklingsprojekter. Disse tilgange fokuserer typisk på strukturerede metoder, foruddefinerede projektfaser og hierarkiske kommunikationsstrukturer. Nogle nøgleegenskaber ved konventionel softwarestyring omfatter:

1. Vandfaldsmodel:

Vandfaldsmodellen er en sekventiel udviklingsproces, hvor hver fase skal afsluttes, før man går videre til den næste. Det består af forskellige stadier såsom kravindsamling, design, implementering, test og implementering.

2. Dokumentationscentreret:

Konventionel softwarestyring lægger stor vægt på omfattende dokumentation. Der kræves ofte detaljerede specifikationer, designdokumenter, brugermanualer og testplaner.

3. Streng ændringskontrol:

Ændringer af softwarekrav eller specifikationer overvejes nøje og kan kræve formelle ændringsanmodninger og godkendelser for at minimere forstyrrelser i udviklingsprocessen.

4. Lineær planlægning:

Projektplaner oprettes ved hjælp af traditionelle metoder såsom Gantt-diagrammer, der fokuserer på lineær progression og afhængighedsstyring mellem opgaverne.

5. Centraliseret beslutningstagning:

Beslutningsmyndigheden er typisk koncentreret i hænderne på seniorledere eller projektledere, som træffer beslutninger baseret på hierarkiske strukturer.

6. Top-down kommunikation:

Kommunikation flyder ofte fra ledere og projektledere ned til teammedlemmer, med mindre vægt på horisontalt samarbejde og feedback-loops.

7. Rigide metoder:

Konventionelle tilgange overholder ofte foruddefinerede metoder, såsom Rational Unified Process (RUP) eller Capability Maturity Model Integration (CMMI), som giver standardretningslinjer og skabeloner til softwareudvikling.

8. Begrænset tilpasningsevne:

Konventionel softwarestyring kan være mindre fleksibel til at reagere på skiftende krav eller nye teknologier, da den er afhængig af foruddefinerede processer og strukturer.

9. Vægt på effektivitet:

Fokus er ofte på at opnå effektivitet og optimere ressourceudnyttelsen frem for at fremme kreativitet og innovation.

10. Måling og rapportering:

Konventionel softwarestyring bruger i høj grad målinger, rapporter og statusmøder til at spore fremskridt og leverancer, men disse fanger måske ikke altid projektets sande sundhed.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom konventionel softwarestyring kan give struktur og en ramme til styring af projekter, er den muligvis ikke egnet til enhver organisation eller projekttype. Agile metoder er for eksempel dukket op som en alternativ tilgang, der lægger vægt på fleksibilitet, samarbejde og løbende forbedringer. Valget af softwarestyringstilgang afhænger af forskellige faktorer såsom projektstørrelse, kompleksitet, organisationskultur og udviklingsteamets præferencer.