I et regneark er en passiv celle en celletype, der automatisk genberegner sit indhold, når værdien i en af dens afhængige celler ændres. Passive celler oprettes ved at bruge formler eller funktioner, der refererer til andre celler i regnearket. Disse celler er navngivet "passive", fordi de ikke kræver nogen direkte brugerinput for at opdatere deres værdier.
Sådan fungerer passive celler:
Når en formel eller funktion indtastes i en celle, bliver cellen passiv.
Hvis nogen af cellerne, der henvises til af formlen i den passive celle, ændres, vil den passive celle automatisk opdatere sin værdi baseret på de nye værdier i de refererede celler.
Denne genberegning sker løbende i et regneark, hvilket sikrer, at passive celler altid viser de mest opdaterede resultater baseret på de aktuelle værdier for de refererede celler.
Passive celler er nyttige til at skabe dynamiske regneark, hvor resultaterne automatisk opdateres, når inputdataene ændres. De eliminerer behovet for manuelle beregninger og sikrer, at værdierne, der vises i regnearket, er nøjagtige og afspejler de seneste ændringer i dataene.
Eksempler på passive celler:
En celle, der beregner det samlede salg af et produkt ved at henvise til de individuelle salgsværdier i flere celler.
En celle, der viser det aktuelle lagerantal for en vare ved at trække den solgte mængde fra den oprindelige lagerværdi.
En celle, der beregner den gennemsnitlige score for en elev baseret på karaktererne opnået i forskellige eksamener.
En celle, der bruger IF-funktionen til at vise en besked baseret på en logisk betingelse eller sammenligning mellem to værdier.
Ved at bruge passive celler i regneark kan du skabe kraftfulde værktøjer til dataanalyse, prognoser, budgettering og andre beregninger, der kræver dynamiske opdateringer baseret på skiftende data.
