Et paritetskontrolsystem er en type fejldetektionsmekanisme, der bruges i digital kommunikation og lagring til at opdage fejl, der opstår under datatransmission eller lagring. Det involverer tilføjelse af en ekstra bit, kendt som paritetsbitten, til en gruppe bits (kaldet et kodeord) for at sikre, at det samlede antal 1'ere i kodeordet enten altid er ulige (ulige paritet) eller altid lige (lige paritet).

Sådan fungerer paritetskontrol:

Jævn paritet :

- Hvis antallet af 1'ere i databittene (eksklusive paritetsbitten) er lige, sættes paritetsbitten til 0 for at gøre det samlede antal 1'ere i kodeordet lige.

- Hvis antallet af 1'ere i databittene er ulige, sættes paritetsbitten til 1 for at gøre det samlede antal 1'ere lige.

Ulige paritet :

- Hvis antallet af 1'ere i databittene (eksklusive paritetsbitten) er ulige, sættes paritetsbitten til 0 for at gøre det samlede antal 1'ere i kodeordet ulige.

- Hvis antallet af 1'ere i databittene er lige, sættes paritetsbitten til 1 for at gøre det samlede antal 1'ere ulige.

Når et kodeord modtages eller læses, kontrolleres paritetsbitten for at verificere, om antallet af 1'ere i kodeordet matcher den forventede værdi (lige eller ulige). Hvis der opstår en uoverensstemmelse, indikerer det, at der er opstået en fejl under transmission eller lagring.

Paritetskontrol er meget udbredt i forskellige digitale systemer, herunder hukommelsesmoduler, netværkskommunikationsprotokoller og datalagringsenheder. Det giver en enkel og effektiv måde at opdage enkelt-bit fejl, hvilket gør det værdifuldt til at sikre dataintegritet. Det er dog vigtigt at bemærke, at paritetskontrol ikke kan detektere alle typer fejl, såsom multi-bit fejl eller bursts af fejl. For mere robust fejldetektion og korrektion anvendes ofte mere avancerede teknikker som cyklisk redundanstjek (CRC) eller forward error correction (FEC).