von Neumann-arkitekturen er en designmodel for en digital computer skabt af den ungarsk-amerikanske matematiker og fysiker John von Neumann i 1945. Den betragtes ofte som grundlaget for moderne computerdesign.

von Neumann-arkitekturen består af fire hovedkomponenter:

* Central behandlingsenhed (CPU): CPU'en er computerens hjerne. Det styrer strømmen af ​​data og instruktioner og udfører beregninger og logiske operationer.

* Hukommelse: Hukommelse bruges til at gemme data og instruktioner.

* Input/output (I/O) enheder: I/O-enheder bruges til at kommunikere med omverdenen. De omfatter enheder såsom tastaturer, mus, printere og skærme.

* Bus: Bussen er et sæt ledninger, der forbinder CPU, hukommelse og I/O-enheder.

von Neumann-arkitekturen er baseret på konceptet med databehandling med lagrede programmer. Det betyder, at instruktionerne, der fortæller computeren, hvad den skal gøre, gemmes i hukommelsen sammen med dataene. CPU'en henter instruktionerne fra hukommelsen og udfører dem én efter én.

von Neumann-arkitekturen er et alsidigt design, der er blevet brugt i en bred vifte af computere, fra mainframes til personlige computere. Det er også blevet brugt i indlejrede systemer, såsom dem, der findes i biler og apparater.

Computeren er en programmerbar maskine, der kan programmeres til at udføre en lang række opgaver. Brugeren giver computeren instruktioner om, hvad den skal gøre, og computeren udfører disse instruktioner.

Computeren har gjort en dyb indvirkning på samfundet. Det har revolutioneret den måde, vi lever, arbejder og kommunikerer på. Det bruges til alt fra underholdning til uddannelse til forretning. Computeren er et uundværligt værktøj for det moderne samfund.