En kerne er den centrale og væsentlige del af et operativsystem. Det er kernesoftwaren, der styrer og styrer alle hardware- og softwareressourcer i systemet. Kernen fungerer som en grænseflade mellem hardwaren og brugerapplikationerne. Det er ansvarligt for at administrere hukommelse, processer, enheder og filsystemer.

Her er nogle nøglefunktioner i kernen:

Processtyring: Kernen opretter, administrerer og afslutter processer. Det allokerer ressourcer såsom hukommelse og CPU-tid til processer og sikrer, at de kører problemfrit og effektivt.

Hukommelsesstyring: Kernen styrer systemets hukommelsesressourcer. Den allokerer hukommelse til processer, sporer hukommelsesbrug og håndterer virtuel hukommelse.

Enhedsadministration: Kernen styrer adgangen til hardwareenheder såsom diske, printere og netværksgrænseflader. Det styrer allokeringen af ​​enheder til processer og håndterer afbrydelser fra enheder.

Filsystemstyring: Kernen giver en grænseflade til at interagere med filsystemet. Det styrer oprettelse, sletning og ændring af filer og mapper.

Inter-proceskommunikation: Kernen giver mekanismer til processer til at kommunikere med hinanden. Dette inkluderer faciliteter såsom semaforer, rør og beskedkøer.

Sikkerhedsstyring: Kernen håndhæver sikkerhedspolitikker og sikrer, at brugere og processer har passende adgangsrettigheder til ressourcer.

Kernen er normalt skrevet i et programmeringssprog på lavt niveau som C eller assemblersprog for at sikre effektivitet og ydeevne. Den kører i privilegeret tilstand, som giver den adgang til alle systemets ressourcer.

Overordnet set er kernen grundlaget for et operativsystem og spiller en afgørende rolle i at styre systemressourcerne og levere de nødvendige tjenester til, at brugerapplikationer kan køre.