Linux-operativsystemet inkluderer understøttelse af Network File System (NFS), en distribueret filsystemprotokol, der gør det muligt for computere at dele filer og mapper over et netværk, som om de var lokalt tilgængelige. NFS tillader et system at montere en ekstern mappe eller fil, hvilket gør den tilgængelig for brugere gennem det lokale filsystem. Når brugere får adgang til en ekstern fil via NFS, sørger systemet automatisk for at hente dataene fra den eksterne vært og levere dem til brugeren efter behov, svarende til hvordan filer på det lokale system tilgås.
For at understøtte NFS i Linux arbejder flere komponenter og kernemoduler sammen:
1. NFS-server: Systemet, der tilbyder filsystemressourcerne, der skal deles med andre computere, fungerer som en NFS-server. Den bruger NFS-dæmonen (`nfsd`) til at administrere forbindelser og anmodninger fra NFS-klienter.
2. NFS-klient: Linux-systemet, der tilgår og monterer det eksterne filsystem, der leveres af NFS-serveren, er kendt som en NFS-klient. Den bruger NFS-monteringskommandoen eller automount-dæmonen til at vedhæfte det eksterne filsystem til en lokal mappe.
3. NFS-montering: Processen med at knytte det eksterne filsystem til det lokale system er kendt som NFS-montering. Ved at bruge `mount`-kommandoen med passende muligheder specificerer NFS-klienten NFS-serverens IP-adresse og fjernfilsystemets monteringspunkt på det lokale system, og forbinder de to systemer for at dele filer.
4. Fildeling: Efter at NFS-monteringen er etableret, kan brugere på NFS-klienten få adgang til de delte filer og mapper fra fjernserveren, som om de var lokale filer. De kan læse, skrive, ændre og slette filer baseret på de adgangsrettigheder, som serveren giver.
NFS i Linux giver en bekvem måde at dele filer, mapper og lagring på tværs af flere systemer, hvilket tillader samarbejde og ressourcepooling i et netværk. Det er meget udbredt i virksomhedsmiljøer, datacentre og højtydende computermiljøer, hvor centraliseret adgang til delt lager er afgørende. Derudover spiller NFS en rolle i container-orkestreringssystemer som Kubernetes til vedvarende lagring og datadeling mellem containeriserede applikationer.