Frit distribuerbare Unix og proprietære implementeringer af Unix adskiller sig i flere vigtige aspekter. Her er nogle af de vigtigste forskelle:

Licensering: Frit distribuerbare Unix-varianter, såsom Linux og FreeBSD, udgives under open source-licenser, hvilket giver brugerne mulighed for frit at kopiere, ændre og videredistribuere softwaren uden at betale licensgebyrer. Proprietære implementeringer ejes på den anden side af en specifik virksomhed eller organisation og distribueres typisk under kommercielle licenser, der begrænser brugernes rettigheder til at ændre eller videredistribuere softwaren.

Pris: Frit distribuerbare Unix-varianter er normalt tilgængelige gratis, mens proprietære Unix-implementeringer ofte kræver køb af en licens eller et abonnement. Dette kan gøre en væsentlig forskel for brugere eller organisationer med begrænsede budgetter.

Tilpasning og fleksibilitet: Frit distribuerbare Unix-varianter tilbyder et højt niveau af tilpasning og fleksibilitet, da brugere kan ændre og udvide softwaren for at opfylde deres specifikke behov. Denne fleksibilitet er især værdifuld for udviklere, systemadministratorer og organisationer, der kræver skræddersyede løsninger. Proprietære Unix-implementeringer, mens de ofte giver nogle tilpasningsmuligheder, kan have mere begrænset fleksibilitet på grund af licenser eller tekniske begrænsninger.

Support og opdateringer: Frit distribuerbare Unix-varianter er typisk afhængige af community-baseret support, hvor brugere og udviklere bidrager til fejlrettelser, sikkerhedsopdateringer og funktionsforbedringer. Dette kan nogle gange være en fordel, da den kollektive viden om samfundet kan føre til hurtigere problemløsning og innovation. Proprietære Unix-implementeringer giver på den anden side typisk dedikeret support fra leverandøren, som kan sikre ensartede og pålidelige opdateringer og assistance.

Hardwarekompatibilitet: Frit distribuerbare Unix-varianter har forskellig hardwarekompatibilitet, da de kan køre på en lang række hardwareplatforme. Dette skyldes softwarens open source-karakter og fællesskabets indsats for at understøtte forskellige arkitekturer. Proprietære Unix-implementeringer kan have mere specifikke hardwarekrav eller være optimeret til specifikke hardwareplatforme.

Adoption og fællesskab: Frit distribuerbare Unix-varianter har et stort og aktivt fællesskab af udviklere og brugere, der bidrager til et mangfoldigt økosystem af software og tjenester. Dette kan være en fordel for brugere, der søger en bred vifte af valgmuligheder og support. Proprietære Unix-implementeringer kan have et mindre fællesskab, men de kan tilbyde mere konsistente og standardiserede miljøer.

Eksempler: Nogle velkendte frit distribuerbare Unix-varianter inkluderer Debian, Ubuntu, Fedora og CentOS. Eksempler på proprietære Unix-implementeringer omfatter Sun Solaris, IBM AIX og HP-UX.