Indgangspunktet for et Windows -program er `winMain` -funktionen .

Her er hvorfor:

* Standardkonvention: Windows -operativsystemer forventer, at eksekverbare filer har en bestemt funktion ved navn `WinMain` som deres udgangspunkt.

* Initialisering og opsætning: Denne funktion er ansvarlig for:

* Opsætning af programmets oprindelige tilstand.

* Oprettelse af hovedvinduet til applikationen.

* Registrering af alle nødvendige vinduesklasser.

* Start af meddelelsessløjfen, der håndterer brugerinput og andre begivenheder.

eksempel (ved hjælp af C ++):

`` C ++

#include

int winapi winmain (

Hinstance Hinstance, // Handle til den aktuelle instans

Hinstance hprevinstance, // Håndter til den forrige instans (altid null)

LPSTR LPCMDLINE, // Kommandolinjargumenter

int ncmdshow // Vis vinduesstilstand

) {

// Dit programs initialiseringslogik her

// ...

// Indtast meddelelsessløjfen

MSG MSG;

mens (getMessage (&msg, nullptr, 0, 0)) {

Translatemessage (&msg);

DispatchMessage (&MSG);

}

// ...

return 0;

}

`` `

Nøglepunkter:

* `winapi`: En makro, der angiver standardopkaldskonventionen for Windows -funktioner.

* `Hinstance ': Et håndtag til det aktuelle forekomst af programmet.

* `hprevinstance`: Dette er altid nul i moderne vinduer.

* `lpcmdline`: En markør til kommandolinjens argumenter.

* `ncmdshow`: Et flag, der angiver, hvordan hovedvinduet skal vises.

Funktionen `WinMain` er analog med funktionen 'Main' i et standard C/C ++ -program, men specifikt designet til Windows -applikationer.