Monthly Archives: November 2013

Et nyt renoveringskoncept kan vise sig at rumme svaret på, hvordan tusindvis af ældre danske murstensbygninger kan efterisoleres, uden at det ‘blanke’ og smukt patinerede murværksudseende bliver ødelagt.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Danakon har i flere år arbejdet på en metode, der bedst kan beskrives som en gylden middelvej mellem indvendig og udvendig efterisolering: Den yderste halvdel af ydermurens sten hakkes af og pilles ned, hvorefter muren forstærkes, og der opsættes efterisolering. Til sidst bygges en ny formur op med de oprindelige sten. Det fortæller direktør Peter Halkjær.

»Vi ønsker, at man kan bevare så meget som muligt af den gamle identitet. Fordelen ved denne metode er, at du en gang for alle kan komme af med alle kuldebroer i facaden og samtidig bevare udseendet.«

Teknologisk Institut har tidligere regnet på konceptet og vurderer, at det teknisk set kan lade sig gøre.

Pilotprojekt i Tingbjerg

Boligselskabet FSB har nu søgt Københavns Kommune om penge til at udføre et pilotprojekt på en af boligselskabets ejendomme i bydelen Tingbjerg i det nordlige København. Projektet skal udføres af Danakon og en række partnere, blandt andre Erik Møller Arkitekter A/S og fynske Gamle Mursten A/S, som kan rense gamle mursten mekanisk.

Området er designet af den berømte arkitekt Steen Eiler Rasmussen og har et ensartet udseende med mestendels lave etageejendomme opført i gule sten. FSB administrerer en del bygninger i området og har tidligere forsøgt sig med traditionel udvendig efterisolering, fortæller projektleder Claus Olsen fra FSB.

»Vi har efterisoleret gavle med nye sten, men selvom man anstrenger sig for at finde en sten, der ligner de gamle, så står gavlene ud som et fremmedelement i bebyggelsen og har ikke de samme stoflige kvaliteter, som de gamle sten.«

Peter Halkjær regner med, at metoden vil koste cirka 25 procent mere end prisen for at opføre en ny skalmur med nye sten. Han medgiver, at det kan være svært at finde mange husejere og boligforeninger, der vil betale ekstraomkostningerne.

»Det er selvfølgelig dyrere end det, man plejer at gøre. Men det er jo også et spørgsmål om, hvad vi ellers kan gøre med denne type byggerier,.«

Kan være eneste løsning

Claus Olsen har samme holdning:

»Hvis en almen bebyggelses beboere skal finansiere en sådan ekstraudgift med huslejestigninger, vil det nok være svært at få opbakning til det. Men omvendt har vi ejendomme, der er i en bevaringsklasse, hvor der ikke er andet at gøre.«

Peter Halkjær ser dog flere muligheder for at billiggøre metoden, når der kommer mere erfaring med den.

»Meget af byggeriet fra denne periode er faktisk meget standardiseret med hensyn til murtykkelser og vinduesåbninger, så der er potentiale for at lave mere standardiserede løsninger. Men det er nu, vi skal i gang med at udvikle løsningen, så den er til rådighed, når stigende energipriser eksempelvis gør det aktuelt at komme i gang med murstensbygningerne.«

Inden metoden kan vinde mere udbredelse er der dog stadig en del tekniske detaljer, der skal løses, mener Claus Olsen fra FSB.

»Der er udfordringer i sammenbygningen mellem facader og gavle, og forbandtet skal man også have til at gå op. Men der er ingen tvivl om, at det her kan være et stort skridt på vejen.«

Hvis Københavns Kommune ikke støtter projektet i Tingbjerg, kan metoden imidlertid få debut i et fynsk projekt, for Erik Møller Arkitekter og Danakon har foreslået at bruge den ved renoveringen af et projekt i Odense.

Hvert andet år får Ingeniørforeningen en karakterbog i form af medlemstilfredshedsundersøgelsen, som tegner et billede af, hvordan kontingentbetalerne vurderer kvaliteten og brugbarheden af serviceydelser, den politiske interessevaretagelse og de mangeartede tilbud.

Indholdet af årets karakterbog blev offentliggjort under formand Frida Frosts beretning ved foreningens repræsentantskabsmøde sidste weekend. Og det var en tilfreds formand, der orienterede IDAs øverste politiske myndighed om skudsmålet fra medlemmerne. Den generelle tilfredshed med foreningen er nemlig steget med 2 point fra 67 til 69, kunne hun fortælle:

»Tilfredsheden er stor over hele linjen – og generelt har vi forbedret os,« lød det fra formanden, som hæfter sig ved, at det især er ’hardcore ting og cool cash’, medlemmerne vægter højt.

Således scorer Ingeniøren (blad og hjemmeside) den højeste karakter af alle ydelser, 79 point, hvilket er en lille stigning på 2 point siden 2011.

Med afsæt i Ingeniørens fine placering opfordrede Søren Vang Fischer fra Yngrelisten IDAs hovedbestyrelse til at være opmærksom på, hvad der sker i Mediehuset Ingeniøren:

Ingeniøren (blad og hjemmeside): 79 point

IDAs lønstatistik som redskab til lønforhandling og viden om løn: 78 point

Forsikringer fra IDA Forsikring: 75 point

Faglige arrangementer (f.eks. fagtekniske arrangementer, gå hjem-møder, kurser, mentorordning): 74 point

IDAs service og juridiske rådgivning om kontrakter, løn, etc.: 74 point

Mulighed for at komme i kontakt med IDA (åbningstider, kontakt med de ansatte): 73 point

Personlig rådgivning: 72 point

Medlemstilbud og ydelser: 71 point

Information og digitale onlinetjenester på ida.dk: 71 point

Sociale og kulturelle arrangementer: 70 point

Kilde: IDAs medlemsundersøgelse 2013

»Vi er alle klar over, at Ingeniøren har store økonomiske udfordringer, og det håber jeg, hovedbestyrelsen vil have fokus på, så man fremadrettet får lavet et blad, der kan overleve,« sagde han.

Teknologiens stemme

Lasse Grønbech, næstformand i IDA, pegede på, at Ingeniøren og IDA har en fælles sag:

»IDA har en Vision 2020, hvor et strategisk mål er, at vi skal være teknologiens stemme nummer et. Mediehuset har styrker, og IDA har styrker, og hvis de styrker spiller sammen, tror jeg, det kan give mere synlighed,« sagde Lasse Grønbech.

Tilfredshedsundersøgelsens andenplads går til IDAs lønstatistik, som får 78 point – mod 75 for to år siden.

Årets højdespring står IDA Forsikring for. Med 75 point lander forsikringstilbuddene på en tredjeplads – og tager et gevaldigt hop fra de 66 point i 2011.

I år har IDA også bedt om de studerendes vurdering af foreningen. Og deres svar tegner lyst for IDAs fremtid. På næsten alle parametre er de studerende mere begejstrede end kandidatmedlemmerne. De studerendes generelle tilfredshed ligger på 76, og det svarer til 7 point mere end kandidaterne.

Opmærksomhed om ingeniørfaget

Siden 1. januar 2012 har det kostet 240 kroner om året at være studiemedlem af IDA, og Frida Frost konstaterede med glæde, at det tilsyneladende ikke har påvirket de studerendes holdning negativt:

»Vi var i tvivl om, hvad det ville betyde for de studerendes lyst til at være medlem, at vi valgte at opkræve kontingent. Derfor er det rart at se, at de er de mest tilfredse medlemmer,« sagde Frida Frost.

Repræsentantskabsmødet bød også på en workshop, hvor medlemmerne fik til opgave at give deres bud på, hvordan IDA kan sætte skub i en bevægelse, der skaber opmærksomhed om ingeniørfaget og giver ingeniørstanden sin berettigede anseelse.

Herudover vedtog repræsentantskabet IDAs 2014-budget, som viser et overskud på 12,6 millioner kroner.

Mens den brede befolkning nu så småt er begyndt at lære om forskellen på sikre og usikre passwords – efter efterhånden mange eksempler på hackerangreb – var et af verdenshistoriens måske mest afgørende sikkerhedssystemer beskyttet med en kode, der ville dumpe ethvert rutinetjek i dag.

For at affyre et af USA’s Minuteman-missiler, der var armeret med atomsprænghoveder og kunne ramme mål i Sovjetunionen, skulle missilpasserne indtaste koden ’00000000’. Og koden blev ikke skiftet i 15 år. Det skriver Gizmodo.

For at gøre ondt værre, blev koden skrevet ned på papir og delt ud til de ansatte, så man var sikker på, at der ikke opstod forsinkelser på grund af sikkerhedssystemet, hvis USA pludseligt var under angreb fra den røde fjende.

Forklaringen på den håbløse passwordpolitik var, at kravet om et ekstra sikkerhedssystem ikke var populært hos militærets generaler. Det blev indført af præsident Kennedy i 1962 i kølvandet på Cubakrisen og var især tænkt som en ekstra sikkerhed for de missiler, som stod klar hos allierede uden for USA’s grænser.

Generalerne, som stod med ansvaret for at fyre missilerne af, anså kravet om en hemmelig kode som en besværlig hindring, der kunne koste tid i en krisesituation, og så snart systemerne var blevet indført, blev koderne derfor ændret til 00000000.

Mange af missilerne blev faktisk heller aldrig omfattet af det nye sikkerhedssystem med kode, PAL, inklusive nogle af missilerne uden for USA, som var den primære grund til, at PAL blev indført.

Først da en skarp kritiker af sikkerheden, Dr. Blair, i 1977 ender med at fortælle offentligt om, hvordan det blot krævede enighed hos fire ansatte at starte 3. verdenskrig, blev sikkerheden strammet op og koderne ændret.

På få dage er det lykkedes den danske raketforening Copenhagen Suborbitals at skaffe over 200.00 kroner til at flytte en del af sine aktiviteter til en ny hal på Refshaleøen.

Hallen ligger direkte overfor, hvor raketbyggerne allerede holder til. Deres gamle værksted, riggerskuret, der oprindeligt blev brugt til opbevaring af wirer til brug for skibsværftet B&W, er fyldt med raketmotorer, skibsdele, kontorer, rumkapsler, testdukker og drejemaskiner. Tingene simpelthen begyndt at stikke ud af den ene ende, skriver rumarkitekt og medstifter af CS, Kristian von Bengtson, på sin blog hos Wired.

De mere end 200.000 kroner er skaffet af støtteforeningen Copenhagen Suborbitals Support (CSS) og en lang række enkeltdonationer, og med pengene har raketbyggerne ikke alene råd til husleje flere måneder frem, men også materialer til at indrette den nye hal.

Ny hal bliver samlested for rumkapsler og tanke

En af de store pladsrøvere har den seneste tid været brændstoftankene til den 20 meter høje raket Heat1600, der først skal opsendes om nogle år, men allerede bliver bygget nu.

Samtidig fylder den lidt over ni meter lange Heat2X, der skal opsendes til næste år. Halvdelen af den nye hal bliver dog fyldt med byggeriet af rumkapsler til raketterne, som især Kristian von Bengtson står for.

Hvad skal den nye hal hedde?

Det gamle riggerskur HAB bliver indrettet til raketmotorværksted og værksted for ombygningen af katamaran-affyringsplatformen Sputnik. Den skal udstyres med et centerskrog for også at kunne være flydende affyringsplatform for de større raketter, som CS bygger i fremtiden.

»Det bliver fantastisk at vi kan begynde at trække vejret i HAB igen. Endelig har vi plads til at brede os,« siger raketbygger Peter Madsen, der ser flytningen som markeringen af en ny æra for CS.

Foruden et indendørsareal på 750 kvadratmeter følger et udendørsareal på 1500 kvadratmeter med det nye lejemål. Endnu har raketbyggerne ikke fundet på et navn til den nye hal og opfordrer læserne til at hjælpe med navngivningen.

Herunder ses 3D-udgave af Heat 2X, der skal opsendes til sommer, og bliver over ni meter, lige for høj til at kunne stå i den nye hal

HEAT2X/TDS80 from Thomas Pedersen on Sketchfab.

De danske ingeniører har mest tillid til virksomhederne bag F-35 og Gripen, når det kommer til at skabe teknologisk og økonomisk vækst i forbindelse med kampflykøbet. Det viser den første undersøgelse af ingeniørernes holdning til den kommende anskaffelse. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Ingeniøren, og 1362 repræsentativt udvalgte ingeniører har deltaget.

Spørgsmålet er så, hvilken af kandidaterne F-35, Super Hornet, Eurofighter og Saab Gripen som ingeniørerne har størst tiltro til. Og her peger et flertal af de, der har taget stilling, på F-35 programmet. 20 procent svarer, at F-35 vil give det største teknologiske løft, mens 10 procent peger på henholdsvis Saab og Eurofighter. Kun to procent peger på Boeing i den anden ende af skalaen, selv om selskabet længe har været ret aktiv i forhold til danske virksomheder.

Direktør i Forsvars- og Aerospaceindustrien, Frank Bill, noterer sig at et flertal af ingeniørerne peger på F-35, men han vil ikke selv udpege en favoritkandidat set med danske industribriller.

»Det har vi ingen holdning til, før vi ved konkret, hvilken kandidat, der vil tilbyde hvad til industrien,« siger han.

At F-35 er ingeniørernes yndling, er heller ikke lig med, at det amerikanske fly med den store industrigruppe bag sige (Lockheed Martin, Northrop Grumman og Bae Systems) også er den bedste løsning for dansk industri, påpeger han.

»Det vil afhænge af, hvordan kandidaterne konkret vil løse deres forpligtigelser, og der er mange håndtag, man kan dreje på. Eksempelvis hvor hurtigt man kan komme i gang og det teknologiske niveau,« konstaterer Frank Bill.

Tre af de fire kandidater skal levere de såkaldte modkøb, som reglerne er i dag. Det vil sig, at det skal levere ordrer for 100 procent af anskaffelsesprisen. De tre er Saab, Boeing og konsortiet bag Eurofighter, der blandt andet tæller Airbus.

Kun virksomhederne bag F-35 er undtaget. Her er danske virksomheder i international konkurrence, og stort set kun Terma har sikret sig ordrer af betydning i projektet.

Ifølge undersøgelsen falder ingeniørernes tillid til F-35, når det handler om det potentielle økonomiske udbytte for danske virksomheder. Flertallet peger i stedet på svenske Saab, der med 15 procent af stemmerne kiler sig ind foran F-35-konsortiet. Igen er det Boeing, der er mindst tiltro til.

Økonomi og arbejdspladser står højt på den politiske dagsorden. Alene anskaffelsen af de cirka 30 fly, som er planlagt nu, vil løbe op i 20-30 milliarder kroner. Hertil kommer en masse projekter i flyenes levetid, som kan give spin-off til danske virksomheder.

Regeringen lancerede i slutningen af maj sin ‘Open for business’-strategi, hvor forsvaret og forsvarsattachéer rundt om i verden skal hjælpe dansk forsvarsindustri til nye ordrer. Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) sagde som noget at det første i sin embedsperiode, at der ikke kommer nogen kampflyordrer fra Danmark, hvis ikke der falder arbejdspladser af til Danmark.

Ingeniørerne er dog mindre optaget af industrihensyn end politikerne. Et overvejende flertal af de adspurgte i undersøgelsen (58 og 60 procent) kan trods det årelange forløb og omtale i medierne ikke tage stilling til, hvilken leverandør de tror vil levere den bedste industripakke.

Helt overordnet bør industrihensyn spille en meget lille rolle i flykøbet, mener de. Kun 16 procent af de ingeniører, som er for købet af nye kampfly, synes, at ordrer til danske virksomheder bør vægte som årsag at købe nye fly.

63 procent peger i stedet på at F-16-flyene er slidte og derfor bør udskiftes med nye fly. 50 procent peger henholdsvis på, at kampfly egner sig godt til internationale operationer og er vigtige for Danmarks relationer til nære allierede.

Hos FAD, der hører under Dansk Industri, er Frank Bill enige med ingeniørerne i det synspunkt.

»Købet af nye kampfly skal være funderet på et behov for nye fly ud fra militære og politiske hensyn. Når det så er på plads, skal industrielle hensyn indgå i handlen, så danske virksomheder får mest muligt ud af købet,« siger Frank Bill.

Medlemmerne af FAD omsætter årligt for to milliarder kroner, og cirka 80 procent stammer fra eksport.

Der findes ingen opgørelser over, hvor mange ingeniører der er ansat i forsvarsindustrien, men flere virksomheder er ingeniørtunge virksomheder med teknologisk udvikling.

I forsvaret arbejder der cirka 400 ingeniører.

USA står over for store udfordringer på deres energisystemer de kommende år, men nu er en dansk ekspert headhuntet til at løse problemerne.

Jakob Stoustrup, professor fra Aalborg Universitet, er ekspert i intelligente løsninger blandt andet inden for energisystemer og har utallige udmærkelser, titler og priser bag sig. Det er derfor ikke tilfældigt, at han er blevet kapret til det amerikanske firma Battelle, der driver Pacific Northwest National Laboratory for det amerikanske energiministerium.

Vil du også headhuntes? Opret dit cv på Jobfinder

Her skal han hjælpe med at administrere laboratoriets forskningsportefølje på over en milliard dollars årligt.

»Det er jo ufatteligt mange penge. Det er langt mere, end de danske universiteter bruger til sammen,« siger han.

Trods den store talentmasse i USA har det amerikanske firma valgt at rekruttere i Europa.

»Det er nok et udtryk for globalisering og muligheden for at lede efter de rette kompetencer internationalt. De har nok snakket med mange over hele verden, men særligt overvejet Europa, og specielt Danmark, da vi har et meget stærkt brand inden for energisystemer. Alene mit danske navn har måske været medvirkende til, at de tog kontakt,« siger Jakob Stoustrup beskedent.

Danmark er det land i Europa, der har flest smart grid projekter, og vi er længst med at afprøve det i praksis. Man kan godt sige, vi er en slags verdensmestre i smart grid, fortæller han.

Jakob Stoustrup har taget orlov fra Aalborg Universitet i tre år for at forfølge drømmen i USA. Det ærgrer ham, at hans kone ikke kan tage med.

»Men hun syntes, at jeg skulle sige ja alligevel, da det er en helt unik mulighed. Det er en kæmpe chance og virkeliggørelse af min største vision. Jeg skal være med til at forme USA’s fremtidige energisystem!« siger Jakob Stoustrup med begejstring.

Livet som ‘græsenkemand’ er ikke den eneste omvæltning Jakob Stoustrup bliver udsat for.

»Det er lidt utrygt at skulle gå fra et universitetsmiljø til en privat virksomhed,« siger han, og tilføjer:

»Det er en slags blød mellemlanding, da det jo er forskning, jeg skal beskæftige mig med, selvom det er indenfor en privat virksomhed.«

Læs også: Kan Danmark lære noget om smart grid af Kenya?

Microsoft lancerede i oktober den nye generation af selskabets første pc, Surface Pro, og slog dermed en fed streg under, at Surface-eventyret ikke bare var et los bagi til pc-producenterne, hvor visse af dem tøvede med at udvise begejstring for Windows 8.

Version2 har testet Surface Pro 2 i daglig brug gennem en måned, og det allerstørste problem med Microsofts enhed er, hvad den skal kategoriseres som.

Hvis man mener, at en tablet er sådan en enhed, som Apple definerede det med iPad, så er Surface Pro 2 en ret klodset tablet. Den er tung, har et skærmformat, som kun er egnet til horisontal visning, og batteritiden på 7-8 timer er ikke imponerende.

Men Surface Pro 2 er heller ikke rigtigt en bærbar pc. For det første er den med sin 10-tommer skærm i den absolut lille ende af skalaen. For det andet er formgivningen væsentligt anderledes.

Realiteten er, at Surface Pro 2 opfylder lidt af begge verdener, uden at mestre nogen af dem. Men det kan faktisk være ganske godt.

Tager du Surface Pro 2 med på en rejse, til konference eller blot skal have den med dig overalt, så får du med 907 gram en vægt, som stort set ingen bærbare pc’er kan hamle op med. Alligevel får du en pc med USB-port, som du kan bruge til at tilslutte mus eller en USB-stick.

Du får også en Intel Core i5-processor, som sagtens kan køre masser af faneblade i en browser og almindelige kontorprogrammer. Vi kørte Futuremark PCMark 8 Work-testen på Surface Pro 2 og fik en værdi på 4.043. Det er omtrent samme niveau som den bærbare pc med Intel Core i3-2350M processor, vi benytter til sammenligning.

Ifølge Microsoft skulle du endda kunne spille på Surface Pro 2, men i en absolut uvidenskabelig test crashede Civilization V to gange, da vi forsøgte at spille. Formentligt på grund af overophedning. Spil vil også være noget, der går alvorligt ud over batteritiden.

Microsoft har ændret kølesystemet i forhold til første generation. Surface Pro 2 bliver ikke rigtig varm under normal brug, men Civilization V fik køleren til at køre på maksimum. Vi testede blot ét spil, men man skal ikke købe en Surface Pro 2 og forvente at bruge den til spil, som kræver noget særligt af processoren.

Men vi kan opremse specifikationer og diskutere benchmarks fra nu og til Moores lov løber panden mod kvantefysikkens mur. Det altafgørende spørgsmål er: Hvorfor skulle man vælge en Surface Pro 2?

Som laptop er den bogstaveligt talt lidt vakkelvorn. Man kan sidde med den på skødet, men den er så lille, at man skal holde benene samlet og lårene tæt på vandret. Det har hjulpet, at støttebenet nu har en ekstra indstilling, som giver enheden et bredere fodfæste og lidt lavere tyngdepunkt.

Det er ikke lige så godt, som det, man ville opnå med en let 11-tommer bærbar. Til gengæld er det godt, at man har en touchskærm i netop dette scenarie, fordi det er svært at komme til en trackpad, når man sidder med en lille bærbar på skødet. Det er især problematisk i flysæder. Især scrolling på hjemmesider eller i dokumenter er meget lettere med en touchskærm.

Som tablet har Surface-familien én stor svaghed. Det er ikke udvalget af applikationer, for det er ikke en tablet, som henvender sig til dem, der vil have en tablet for at kunne køre den nyeste iOS-applikation. Derimod ligger svagheden i skærmformatet, som vi tidligere har påpeget i anmeldelsen af den første generation af Surface.

Surface Pro 2 er tungere og større end almindelige, moderne tablets. Skærmen er desuden i 16:9, og den kombination gør, at det virker akavet at bruge den i portrætvisning, altså på højkant. Det er problematisk, når man vil læse PDF’er.

Til gengæld spilder man ingen skærmplads, hvis man vil se tv i fuld HD 16:9-format på sin Surface Pro 2. Der kan man imidlertid løbe ind i et andet problem. Ligesom forgængeren er Surface Pro 2 udstyret med en mini-Displayport, men den skrå kant på enheden betyder, at man skal bruge en særlig adapter (eller snitte sin egen) for at få stikket til at sidde ordentligt.

Vi havde fået en adapter for mini-Displayport til HDMI med til Surface Pro fra Microsoft, men den havde også problemer med at holde en stabil forbindelse, især hvis man flyttede på tabletten. Med Windows 8.1, som er styresystemet i Surface Pro 2, har Microsoft fået understøttelse for Miracast-standarden, men få tv understøtter den, og udvalget af modtagere er begrænset i forhold til almindelig DLNA eller Airplay.

Som tablet i bredformat fungerer Surface Pro 2 til gengæld fint. Det er rart at sidde med en tablet med ægte multitasking og med rigeligt hukommelse og processorkraft, hvor man ikke skal tænke på at skifte til en app, men kan lave stort set alt i browseren. Det er også rart at have et cover med et tastatur og en touchpad lige ved hånden til hjemmesider, der ikke fungerer ordentligt med touch.

I det hele taget er et tastatur-cover et absolut must, hvis man vil købe en Surface Pro 2. Uden tastaturet har man blot en hurtig tablet, men hvor Windows-delen er handikappet af de manglende input-muligheder. Der er grænser for, hvor meget man kan udelukkende med touch i Windows 8.1.

Og det er i Windows-delen, at Surface Pro 2 virkelig viser, hvorfor den kan være pengene værd. Det giver en helt anden værdi at kunne sætte enheden på et bord, folde tastaturet ud, og hvis man har lyst, sætte en mus i USB-porten, hvorefter man kan arbejde fuldstændigt som ved en normal pc.

Mange vil hævde, at det kan de også på en ren tablet, men der er ingen af de mobilbaserede tablets, som kan trække samme antal åbne faneblade i flere browsere på samme tid, og samtidig køre kontorprogrammer, lidt billedbehandling og måske endda rette lidt kode i Visual Studio.

Selvfølgelig er der grænser for, hvad man kan, og her er det især skærmstørrelsen, som sætter en stopper for morskaben. Som standard er Surface Pro 2 sat til at forstørre tekst og visse andre elementer i Windows, og det virker for det meste fint, men det er klart, at for eksempel Visual Studio gør sig bedre på en større skærm.

Ligesom til den første udgave af Surface Pro, følger der en stylus eller pen med, som fungerer som digitizer sammen med skærmen. Den er ikke et godt alternativ til almindelig touch-navigation, men kan være et fint tilbehør for dem, der har brug for at tegne eller mere præcis interaktion, end pegefingeren kan klare.

Muligheden for at køre den fulde Microsoft Office-pakke, være på netværket og tilgå filservere og printere, tilslutte USB-enheder, fuld adgang til filsystemet og at kunne køre flere programmer samtidig uden mobilenhedernes begrænsninger, er dét, der kan gøre Surface Pro 2 interessant.

Den er et glimrende arbejdsredskab i kraft af sin kompakte størrelse og lave vægt. Det har hjulpet, at batteritiden er forbedret, og det nye tastatur med baggrundsoplyste taster er også et klart plus.

Det er stadig ikke et direkte alternativ til en iPad, men det kan være en bedre løsning at få en Surface Pro til at fungere som tablet, end at få en iPad til at fungere som en bærbar pc.

De enheder, som Surface Pro 2 skal konkurrere direkte med, er dog ikke iPad, men derimod de øvrige kompakte Windows-baserede bærbare pc’er med touchskærme. I den sammenligning er Surface Pro 2 en anelse bagud på batteritid og på antallet af arbejdsstillinger, den kan bruges i. Til gengæld fungerer den bedre som tablet, end de øvrige hybrid-modeller på markedet.

Specifikationer: 10,6 tommer skærm med 1920 x 1080 pixels (208 ppi). Intel Haswell Core i5-4200U-processor på 1,6 gigahertz, Intel HD Graphics 4400, 4 eller 8 gigabyte RAM, MicroSD-kort til at udvide lagerpladsen. 13,5 millimeter tyk og 907 gram tung – uden tastatur.

Surface Pro 2 koster 6.999, 7.799 eller 9.999 kroner med henholdsvis 64, 128 eller 256 gigabyte lagerplads. Dertil kommer køb af tastatur – Microsofts egne Touch Cover 2 og Type Cover 2 koster 949 kroner og 1.029 kroner.

Mens danske politikere netop har afsat 1,1 milliarder kroner til en odenseansk letbane, overvejer svenske planlæggere i stedet svævebaner. For ud over langt lavere anlægsomkostninger har de en række fordele:

De har hyppige afgange, lavt energiforbrug, og den svævebane, som Göteborg by overveje at anlægge over Götaelven mellem bydelene Haga og Hisingen, vil koste under 300 millioner svenske kroner.

Svævebaners maksimale hastighed på 20-30 km/h gør dem for langsomme til lange strækninger og i spredt bebyggede områder, mens de godt kan tage konkurrencen op med anden kollektiv trafik i byområder. Det gælder dog i særlig grad, når de bliver bygget over barrierer som vand og i kuperet terræn, men de passer også godt som bindeled mellem to knudepunkter.

»Det er en meget energieffektiv transporttype. En del svævebaner genererer faktisk energi om sommeren, når mennesker kører ned ad bjergsiderne i stedet for op,« siger Tyréns trafikplanlægger, Lisa Sakshaug, der har ansvaret for forundersøgelsen, i en meddelelse.

Tyréns er et af Sveriges førende rådgiverfirmaer. Firmaet har gennemført forundersøgelsen for Gøteborg Kommune, og rapporten blev i onsdags præsenteret for trafiknævnet, som efter planen behandler forundersøgelsen i starten af 2014.

Hvis svævebanen skal klar til by-jubilæet i 2021, skal beslutningen om anlægge den træffes senest i 2015.

Turtætheden kan blive høj, med flere gondoler pr. minut, fremhæver Lisa Sakshaug.

Mellem 2.000 og 4.000 personer vil på mindre end fem minutter kunne rejse mellem Haga og Hisingen med en afgang hvert halve minut, hvilket er en meget lavt sat turtæthed.

Forundersøgelsen anbefaler mellemstore gondoler for 12-20 personer med plads til mindst to rullestole, barnevogne eller to-tre cykler.

Banen skal op i 45 meters højde over elven og bliver et tydeligt indslag i bybilledet.

Retten er på forbrugeren side, hvis tv-forhandlere sælger fjernsyn, der snart er forældede.

Det slog Højesteret i dag fast, da den stadfæstede Østre Landsrets dom fra sidste år, hvor Forbrugerombudsmanden og Dansk Erhverv mødtes på vegne af henholdsvis en tv-kunde og en tv-forhandler.

Sagen daterer sig tilbage til begyndelsen af 2008, da en kunde købte et tv med en MPEG-2-modtager, som opfyldte kravene til at modtage tv-udsendelser fra det jordbaserede antennenet på det tidspunkt.

Kunden blev imidlertid ikke oplyst om, at det mindre end et år senere ville blive nødvendigt med en modtageboks, fordi DR og TV2 ville skifte over til MPEG-4 på det digitale sendenet.

Allerede året efter ville flere nye DR-kanaler kun blive tilgængelige via MPEG-4, så man kan sige, at tv’et allerede så småt var forældet ved salget.

Dansk Erhverv har tidligere argumenteret, at det ikke er rimeligt, at tv-forhandlere kan klandres for forbrugerudgifter som følge af den teknologiske udvikling – som til og med kunne reddes af en boks.

Men Højesteret fandt det imidlertid rimeligt, at forhandleren – i dette tilfælde en Expert-butik – oplyste kunden om denne specifikke udvikling, som butikskæden burde være bekendt med så kort tid før overgangen. Allerede i sommeren 2007 blev det besluttet at gå over til MPEG-4.

Derfor måtte Expert til lommerne og betale kunden tilbage – dog fraregnet 2.300 kr., som retten fastslog måtte gøre det ud for den periode på godt fire år, hvor kunden trods alt havde benyttet tv’et. Han anskaffede sig først et nyt i april 2012, og det nu forældede tv blev i sin tid købt for 4.999 kr.

Læs hele dommen her.