Daily Archives: November 30, 2013

Et nyt renoveringskoncept kan vise sig at rumme svaret på, hvordan tusindvis af ældre danske murstensbygninger kan efterisoleres, uden at det ‘blanke’ og smukt patinerede murværksudseende bliver ødelagt.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Danakon har i flere år arbejdet på en metode, der bedst kan beskrives som en gylden middelvej mellem indvendig og udvendig efterisolering: Den yderste halvdel af ydermurens sten hakkes af og pilles ned, hvorefter muren forstærkes, og der opsættes efterisolering. Til sidst bygges en ny formur op med de oprindelige sten. Det fortæller direktør Peter Halkjær.

»Vi ønsker, at man kan bevare så meget som muligt af den gamle identitet. Fordelen ved denne metode er, at du en gang for alle kan komme af med alle kuldebroer i facaden og samtidig bevare udseendet.«

Teknologisk Institut har tidligere regnet på konceptet og vurderer, at det teknisk set kan lade sig gøre.

Pilotprojekt i Tingbjerg

Boligselskabet FSB har nu søgt Københavns Kommune om penge til at udføre et pilotprojekt på en af boligselskabets ejendomme i bydelen Tingbjerg i det nordlige København. Projektet skal udføres af Danakon og en række partnere, blandt andre Erik Møller Arkitekter A/S og fynske Gamle Mursten A/S, som kan rense gamle mursten mekanisk.

Området er designet af den berømte arkitekt Steen Eiler Rasmussen og har et ensartet udseende med mestendels lave etageejendomme opført i gule sten. FSB administrerer en del bygninger i området og har tidligere forsøgt sig med traditionel udvendig efterisolering, fortæller projektleder Claus Olsen fra FSB.

»Vi har efterisoleret gavle med nye sten, men selvom man anstrenger sig for at finde en sten, der ligner de gamle, så står gavlene ud som et fremmedelement i bebyggelsen og har ikke de samme stoflige kvaliteter, som de gamle sten.«

Peter Halkjær regner med, at metoden vil koste cirka 25 procent mere end prisen for at opføre en ny skalmur med nye sten. Han medgiver, at det kan være svært at finde mange husejere og boligforeninger, der vil betale ekstraomkostningerne.

»Det er selvfølgelig dyrere end det, man plejer at gøre. Men det er jo også et spørgsmål om, hvad vi ellers kan gøre med denne type byggerier,.«

Kan være eneste løsning

Claus Olsen har samme holdning:

»Hvis en almen bebyggelses beboere skal finansiere en sådan ekstraudgift med huslejestigninger, vil det nok være svært at få opbakning til det. Men omvendt har vi ejendomme, der er i en bevaringsklasse, hvor der ikke er andet at gøre.«

Peter Halkjær ser dog flere muligheder for at billiggøre metoden, når der kommer mere erfaring med den.

»Meget af byggeriet fra denne periode er faktisk meget standardiseret med hensyn til murtykkelser og vinduesåbninger, så der er potentiale for at lave mere standardiserede løsninger. Men det er nu, vi skal i gang med at udvikle løsningen, så den er til rådighed, når stigende energipriser eksempelvis gør det aktuelt at komme i gang med murstensbygningerne.«

Inden metoden kan vinde mere udbredelse er der dog stadig en del tekniske detaljer, der skal løses, mener Claus Olsen fra FSB.

»Der er udfordringer i sammenbygningen mellem facader og gavle, og forbandtet skal man også have til at gå op. Men der er ingen tvivl om, at det her kan være et stort skridt på vejen.«

Hvis Københavns Kommune ikke støtter projektet i Tingbjerg, kan metoden imidlertid få debut i et fynsk projekt, for Erik Møller Arkitekter og Danakon har foreslået at bruge den ved renoveringen af et projekt i Odense.

Hvert andet år får Ingeniørforeningen en karakterbog i form af medlemstilfredshedsundersøgelsen, som tegner et billede af, hvordan kontingentbetalerne vurderer kvaliteten og brugbarheden af serviceydelser, den politiske interessevaretagelse og de mangeartede tilbud.

Indholdet af årets karakterbog blev offentliggjort under formand Frida Frosts beretning ved foreningens repræsentantskabsmøde sidste weekend. Og det var en tilfreds formand, der orienterede IDAs øverste politiske myndighed om skudsmålet fra medlemmerne. Den generelle tilfredshed med foreningen er nemlig steget med 2 point fra 67 til 69, kunne hun fortælle:

»Tilfredsheden er stor over hele linjen – og generelt har vi forbedret os,« lød det fra formanden, som hæfter sig ved, at det især er ’hardcore ting og cool cash’, medlemmerne vægter højt.

Således scorer Ingeniøren (blad og hjemmeside) den højeste karakter af alle ydelser, 79 point, hvilket er en lille stigning på 2 point siden 2011.

Med afsæt i Ingeniørens fine placering opfordrede Søren Vang Fischer fra Yngrelisten IDAs hovedbestyrelse til at være opmærksom på, hvad der sker i Mediehuset Ingeniøren:

Ingeniøren (blad og hjemmeside): 79 point

IDAs lønstatistik som redskab til lønforhandling og viden om løn: 78 point

Forsikringer fra IDA Forsikring: 75 point

Faglige arrangementer (f.eks. fagtekniske arrangementer, gå hjem-møder, kurser, mentorordning): 74 point

IDAs service og juridiske rådgivning om kontrakter, løn, etc.: 74 point

Mulighed for at komme i kontakt med IDA (åbningstider, kontakt med de ansatte): 73 point

Personlig rådgivning: 72 point

Medlemstilbud og ydelser: 71 point

Information og digitale onlinetjenester på ida.dk: 71 point

Sociale og kulturelle arrangementer: 70 point

Kilde: IDAs medlemsundersøgelse 2013

»Vi er alle klar over, at Ingeniøren har store økonomiske udfordringer, og det håber jeg, hovedbestyrelsen vil have fokus på, så man fremadrettet får lavet et blad, der kan overleve,« sagde han.

Teknologiens stemme

Lasse Grønbech, næstformand i IDA, pegede på, at Ingeniøren og IDA har en fælles sag:

»IDA har en Vision 2020, hvor et strategisk mål er, at vi skal være teknologiens stemme nummer et. Mediehuset har styrker, og IDA har styrker, og hvis de styrker spiller sammen, tror jeg, det kan give mere synlighed,« sagde Lasse Grønbech.

Tilfredshedsundersøgelsens andenplads går til IDAs lønstatistik, som får 78 point – mod 75 for to år siden.

Årets højdespring står IDA Forsikring for. Med 75 point lander forsikringstilbuddene på en tredjeplads – og tager et gevaldigt hop fra de 66 point i 2011.

I år har IDA også bedt om de studerendes vurdering af foreningen. Og deres svar tegner lyst for IDAs fremtid. På næsten alle parametre er de studerende mere begejstrede end kandidatmedlemmerne. De studerendes generelle tilfredshed ligger på 76, og det svarer til 7 point mere end kandidaterne.

Opmærksomhed om ingeniørfaget

Siden 1. januar 2012 har det kostet 240 kroner om året at være studiemedlem af IDA, og Frida Frost konstaterede med glæde, at det tilsyneladende ikke har påvirket de studerendes holdning negativt:

»Vi var i tvivl om, hvad det ville betyde for de studerendes lyst til at være medlem, at vi valgte at opkræve kontingent. Derfor er det rart at se, at de er de mest tilfredse medlemmer,« sagde Frida Frost.

Repræsentantskabsmødet bød også på en workshop, hvor medlemmerne fik til opgave at give deres bud på, hvordan IDA kan sætte skub i en bevægelse, der skaber opmærksomhed om ingeniørfaget og giver ingeniørstanden sin berettigede anseelse.

Herudover vedtog repræsentantskabet IDAs 2014-budget, som viser et overskud på 12,6 millioner kroner.

Mens den brede befolkning nu så småt er begyndt at lære om forskellen på sikre og usikre passwords – efter efterhånden mange eksempler på hackerangreb – var et af verdenshistoriens måske mest afgørende sikkerhedssystemer beskyttet med en kode, der ville dumpe ethvert rutinetjek i dag.

For at affyre et af USA’s Minuteman-missiler, der var armeret med atomsprænghoveder og kunne ramme mål i Sovjetunionen, skulle missilpasserne indtaste koden ’00000000’. Og koden blev ikke skiftet i 15 år. Det skriver Gizmodo.

For at gøre ondt værre, blev koden skrevet ned på papir og delt ud til de ansatte, så man var sikker på, at der ikke opstod forsinkelser på grund af sikkerhedssystemet, hvis USA pludseligt var under angreb fra den røde fjende.

Forklaringen på den håbløse passwordpolitik var, at kravet om et ekstra sikkerhedssystem ikke var populært hos militærets generaler. Det blev indført af præsident Kennedy i 1962 i kølvandet på Cubakrisen og var især tænkt som en ekstra sikkerhed for de missiler, som stod klar hos allierede uden for USA’s grænser.

Generalerne, som stod med ansvaret for at fyre missilerne af, anså kravet om en hemmelig kode som en besværlig hindring, der kunne koste tid i en krisesituation, og så snart systemerne var blevet indført, blev koderne derfor ændret til 00000000.

Mange af missilerne blev faktisk heller aldrig omfattet af det nye sikkerhedssystem med kode, PAL, inklusive nogle af missilerne uden for USA, som var den primære grund til, at PAL blev indført.

Først da en skarp kritiker af sikkerheden, Dr. Blair, i 1977 ender med at fortælle offentligt om, hvordan det blot krævede enighed hos fire ansatte at starte 3. verdenskrig, blev sikkerheden strammet op og koderne ændret.