Daily Archives: November 4, 2013

Limfjorden skal sikres mod stormfloder, og den bedste løsning på problemet er at lukke Thyborøn Kanal helt af med en dæmning. Det mener Torben Larsen, der er professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet.

Mens Kystdirektoratet anbefaler en løsning, hvor kanalen indsnævres ved at forlænge nogle af de eksisterende høfder omkring kanalen, vil Torben Larsen lukke helt af for kanalen med en dæmning med sluser.

En af fordelene ved den løsning er, at den er langtidssikret i mere end 100 år, hvor Kystdirektoratets indsnævringsløsning ‘kun’ holder frem til 2060.

»Mit argument er, at i forhold til byplanlægning og arealanvendelse rækker denne løsning længere frem, fordi kommunerne omkring Limfjorden vil vide, at de kan lægge nogle arealer ud, som holder længere end til 2060,« forklarer Torben Larsen.

Men en lukning af kanalen kan være en bombe under vandmiljøet i Limfjorden, mener Limfjordsnetværket i Danmarks Naturfredningsforening.

»Vi mener, at der kan være nogle miljømæssige problemer ved at lukke kanalen helt,« siger Thorkild Kjeldsen fra netværket.

Som det er i dag, er der en naturlig vandstrøm fra Nordsøen ind i Limfjorden, fra vest mod øst. Det gør, at saltholdigheden i fjorden er høj, hvilket er gunstigt for biodiversiteten i Limfjorden. Men hvis der bliver lukket af for den naturlige vandstrøm af saltvand ind i fjorden, kan det ødelægge levevilkårene for bestande af fisk og skaldyr og være et dramatisk indgreb i Limfjordens miljø, mener Limfjordsnetværket.

»Hvis vandskiftet i fjorden ikke er godt nok, kan det få stor betydning for fiske- og dyreliv i fjorden, som ikke er gunstigt i forvejen alle vegne i fjorden, så derfor er det noget sårbart noget at røre ved i det hele taget,« siger Thorkild Kjeldsen.

Gennemstrømning afhænger af slusen

Men Torben Larsen mener ikke, at der er noget i vejen for at lukke af for kanalen og stadig bibeholde det gode miljø i fjorden.

»Slusen skal være lukket, når der kommer en stormflod, men af hensyn til Limfjorden skal slusen normalvis stå åben, så vandet kan løbe fra Nordsøen og ind. Det giver en gennemstrømning gennem fjorden. Om der kommer til at være nok gennemstrømning i fjorden er jo et valg, man må tage, for det kommer an på, hvor stor slusen er, og det er et rent økonomisk spørgsmål,« forklarer Torben Larsen.

Ifølge Thorkild Kjeldsen kan man godt forestille sig, at sluse-løsningen kan fungere, men det afhænger af den slusepraksis, der vil være.

»Det afhænger af den politik, man fører på åbne sluser. Nogle steder har man sluser, der også lukker ved almindelig højvande, og der er eksempler på, at vandet bliver mere ferskt, hvor man lukker af. Man risikerer, at vandskiftet ikke bliver godt nok,« siger Thorkild Kjeldsen.

Limfjordsnetværket ser hellere, at stormflodsproblemet løses med den model, som Kystdirektoratet anbefaler, hvor kanalen indsnævres ved at forlænge nogle høfder.

»At lave en sluse er et stort indgreb. Vi synes, at det mindste indgreb er det, man skal gå videre med og få analyseret mere på – altså det mindste tekniske anlæg. Med høfderne kan man begrænse, hvor meget vand der kan komme ind i fjorden, og vi synes, at det ser ud som om, at det er et rimelig lille indgreb i naturen og hele vandområdet i forhold til andre løsninger,« siger Thorklid Kjeldsen.

De indledende beregninger viser, at det vil koste omkring 2,18 milliarder kroner at indsnævre Thyborøn Kanal med forlængede høfder, mens det vil koste en milliard mere, 3,23 milliarder kroner, at lukke kanalen med en dæmning med sluser.

Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvilken løsning der skal ende med at stormflodssikre det vestlige Limfjordsområde. Kystdirektoratet er i dialog med Transportministeriet om, hvordan det videre forløb omkring Thyborøn Kanal og hele den vestlige del af Limfjorden skal være.

Ifølge Kystdirektoratet viser analyser, at der er sket en stigning i stormflodsvandstandene i det vestlige Limfjordsområde på 35 centimeter i de seneste 50 år, og at der samtidig vil ske en yderligere stigning på 59 centimeter over de næste 50 år.

Cykeltyverier er svære at undgå, men den kommende Lock8-lås ser om ikke andet ud til at gøre gerningen en del mere problematisk.

Låsen er nemlig i høj grad digital, hvilket vil sige, at talkombinationer og nøgler er blevet overflødige. Det betyder, at låsen kun kan fjernes, hvis den rette digitale nøgle bliver benyttet fra en app på en smartphone, skriver Politiken.

Selvfølgelig kan tyvene stadig tage en boltsaks i brug til henholdsvis låsen og det stålkabel, man kan bruge til at låse cyklen fast til f.eks. et hegn, men så er der til gengæld lagt andre forhindringer ud.

Ligesom med en billås kan man nemlig sætte en hyletone til at gøre alle opmærksomme på, at cyklen er ved at blive stjålet, og den alarm kan indstilles til en bestemt følsomhed.

Og er det ikke nok til at forhindre tyven i at tage den med, så kan GPS-trackeren afsløre, hvor cyklen er blevet bortført til.

Ifølge holdet af tyske og engelske udviklere vil cyklen også blive nemmere at låne ud, da man kan sende en nøgle til en vens Facebook-profil, hvorefter denne kan låse den og låse den op.

Lock8 findes dog ikke i virkeligheden endnu, da den foreløbig kun er præsenteret på crowdfunding-siden Kickstarter, hvor ophavsmændene satser på at skrabe 50.000 engelske pund sammen i løbet af den måneds tid, indsamlingen foregår.

Foreløbig er der kun gået en uge, og de har allerede samlet over 33.000 pund ind, så det ser ud til, at projektet snart kan skydes i gang.

Jeg startede 5. august på en uddannelse hvor eleverne lærer at udvikle nye tekniske løsninger. Altså noget af det som mange råber skal ind i gymnasiet.

Det er ikke en uddannelse på teknisk skole, selvom den – HTX – ofte hænger organisatorisk sammen med dem. Det er en gymnasial uddannelse, hvor timetallet og nok også niveauet er højere end på det almindelige gymnasium.

Jeg er blevet ansat i Holbæk, hvor jeg blandt andet underviser i faget teknologi. Det er reelt produktudvikling. Eleverne bruger det meste af tiden på projekter, hvor de udvikler nye produkter. De skal til eksamen demonstrere, at de har kunne klare distancen fra ide til produkt indenfor en given opgave.

Udgangspunktet er at eleverne ikke lærer for at bestå en eksamen, så de kan få lov til at lære mere, men at de lærer, fordi de skal bruge deres viden til at udvikle noget nyt

Det er et godt udgangspunkt for en IT- eller en anden teknisk – uddannelse, og det er spændende. Jeg kan blive overrasket over hvilke ideer eleverne kommer frem til.

Et af de interessante spørgsmål er, om det er muligt at udvikle produkter uden at have en solid faglig viden. Jeg har ikke et klart svar.

På den ene side kan eleverne undervurdere de tekniske udfordringer når en ide skal realiseres. Omvendt bliver de ikke forført af teknikken, men kan lære at tage udgangspunkt i brugerne og deres behov, og derefter prøve at udvikle en tilfredsstillende løsning.

Den arbejdsmåde passer godt til dem der kommer i gymnasiet i dag, hvor 54 % af de 20-årige enten går på et gymnasium eller har fået huen. En del af dem har brug for et umiddelbart mål, og for at arbejde mere praktisk og konkret, hvis de skal lære teorien.

De har brug for udstyr, værksteder og materialer til projekter og samtidig er HTX ramt af nedskæringer. Det lader til at politikerne har fået at vide, at HTX får flere penge pr. elev, mens DJØF’erne har glemt at fortælle, at HTX ifølge bekendtgørelsen skal undervise eleverne i flere timer end det almindelige gymnasium.

Den anden store udfordring er IT. Praktisk produktudvikling er stadig noget som helst skal foregå på et værksted med maskiner og håndværktøj, og der er først ved at blive åbnet for at eleverne kan udvikle softwareprodukter. Det er et spørgsmål om regler, og ikke fordi mulighederne mangler. Der er en linje med et IT-fag på B-niveau, og elever som gerne vil fortsætte på en IT-uddannelse efter deres eksamen.

l Canadiske Blackberry skal alligevel ikke købes af investeringsfonden Farifax. Det skriver The Verge.

Det blev ellers bebudet i september måned, at mobil-virksomheden skulle overtages for en pris af 26 milliarder kroner. Men i stedet modtager Blackberry en saltvandsindsprøjtning på 5,5 milliarder kroner fra Fairfax, der samtidig fortager en udskiftning i toppen af den kriseramte mobil-gigant.

Thorstein Heins, der har været administrerende direktør i Blackberry siden januar 2012, ryger nemlig i svinget. Han har fratrådt sin stilling, og hans plads bliver overtaget af John Chen.

Chen har tidligere været i spidsen for Sybase, hvor han formåede at øge virksomhedens omsætning fra 2 milliarder kroner til godt 33 milliarder kroner over en årrække.

Chen indtager også rollen som bestyrelsesformand og skal være ansvarlig for Blackberrys strategi og organisation.

Som jeg skrev i den første dagbogsblog-entry, så havde Ole og jeg simpelthen lyst til at lave noget sammen.

Vi har lavet mange ting sammen før – f.eks. i de glade 80′ere/90′ere, hvor vi lavede bl.a. tre non-profit-foretagender:

• Røv & Gulvsand (gratis afhøvling af gulve for unge kvinder)
• Dansk Flytningehjælp (gratis flytning for venner, fordi det er sjovt) og
• Team Chili (gratis tilberedning af chili con carne til store selskaber: http://vibrugerikkeblogs.blogspot.dk/2006/11/team-chili-opskriften.html).

Men nu kan vi lave et seriøst IT-firma med ambitioner og potentiale sammen, og det er jo noget lidt andet.

Vi har begge startet “rigtige” bikse op før, så vi gik lige til biddet:

Jeg havde lyst til at lave noget med Big Data-infrastrukturen, som bliver den store revolution i de næste par årtier. Alle bliver berørt. Ole havde lyst til at gøre noget seriøst ved udviklingstiden på almindelige applikationer, og havde nogle idéer til det – og havde også lyst til at lege med produkter, hvad jeg aldrig har gjort. Så det gør vi.

Ole foreslog navnet Fair & Square, og det syntes jeg lød fint. Han foreslog også brugen af Nettofarverne gul og sort, hvad ikke så mange andre har gjort indenfor branchen før :-).

En af mine venner, Lars Bach, tilbød gratis kontorlokaler i en af hans bygninger på Nørrebro.

Mange har vist interesse for at være med, så rekruttering så ikke ud til at blive et problem.

Vi har begge en del venner og bekendte ude i erhvervslivet, der har ansvar for IT-afdelinger og den slags.

Jeg får løn i et par måneder fra Miracle og Ole har arbejde som konsulent hos en kunde, så vi koster ikke noget de første måneder.

Men hvordan får man så gang i biksen?

Vi kontaktede selvfølgelig et par banker, som svarede med krav om forretningsplaner og 100% sikkerhed for alt, hvad vi evt. skulle have i kassekredit. Jeg orkede det ikke.

Det er vel prisen for, at vi alle ville have hævn over dem (bankerne) efter 2008-balladen – de låner ikke penge ud, og de hæver afgifterne fra kunderne, så de kan møde nye, strammere krav om penge i kassen (aka. likviditet). Skidt for små bikse. Uden tvivl godt for nogle andre.

Så jeg gjorde noget andet: Jeg tilbød nogle kunder, som jeg kendte godt, nogle gode folk til en temmelig billig pris (fordi vi ikke har noget overhead i øjeblikket), så vi kan få dem ansat og komme igang med de mere sjove og kreative ting.

Det virkede, og de første fire gutter/gudinder starter 1/12. Så er vi da for alvor igang.

Ovenstående er dybest set opsummeringen af et par måneders tænkeri og diskussion mv. Opskriften kan ikke bruges af folk med en genial idé til et produkt, der skal revolutionere Verden. Men den bruges af konsulentagtige bikse hele tiden, tror jeg.

Og SÅ fik Ole en god idé mere – den skriver jeg lige om imorgen eller overmorgen… Men jeg kan røbe, at det er en slags Glistrup på steroider :-).

Mvh Mogens

I 2014 vil danskere købe 1.053.495 tablets. Og hele 231.906 af dem – eller 22 procent – kører med Windows som styresystem. Det anslår analysehuset IDC.

De 22 procent er en væsentlig stigning i forhold til første halvår af 2013, hvor kun otte procent af alle tablets kørte Windows i en eller anden afskygning. Til gengæld er der stadig langt op til Apples iOS-dominans, idet iPad med 55 procent sidder solidt på tabletmarkedet.

Microsofts fremmarch på tabletmarkedet skal ses i tæt sammenhæng med lanceringen af Windows 8 og Windows 8.1

»Vi vil gerne gøre det muligt at arbejde fleksibelt. Uanset hvilket device jeg befinder mig på – om det er en telefon, tablet, convertible, eller laptop – så vil jeg have samme oplevelse og adgang til mine data. Det er det, Windows 8.1 gerne skal gøre,« fortæller Louise Harders, Microsofts danske produktchef for Windows, til Version2 under en pressebriefing ved Microsoft Next-konferencen i sidste uge.

Danskernes lyst til at købe tablets er steget voldsomt siden 2012, hvor det samlede salg ifølge IDC-analytiker Anders Elbak lå på 619.500. På to år ventes tabletsalget altså at stige 70 procent.

Men det betyder ikke, at danskerne holder op med at købe pc’er. For ud over de 1.053.495 tablets forventer IDC, at der i 2014 vil blive langet 1.227.000 pc’er over disken.
»Pc’en er på ingen måde død. Vi lever i “pc + tablet” -æraen, men den næste pc bliver en pc i tablet-formfaktor,« spår Louise Harders.

At der stadig sælges flere pc’er end tablets er ifølge produktchefen et udtryk for, at tabletten ikke løser de behov, brugeren rent faktisk har.

»Kun syv procent af tabletbrugerne siger, at de ikke også har brug for en pc, og det stiller dem i device-dilemmaet: ‘Jeg vil gerne have en tablet, men har i virkeligheden brug for en pc.’ Vi kan give dem en ensartet oplevelse på tværs af devices,« siger Louise Harders til Version2.

Om Windows-oplevelsen kommer til at folde sig ud på Microsofts egne Surface-tablets, er et åbent spørgsmål. IDC’s tal fra første halvår af 2013 indikerer, at Surface kun havde fat 0,6 procent af det samlede tablet-hardwaremarked.

Dermed havner Microsoft nede på en niendeplads på ranglisten over tablet-leverandører til danskerne. Og selvom Microsoft ved lanceringen af Surface 2 Pro insisterede på, at det er en pc og ikke en tablet, er det nok snarere den end lillebroderen med ARM-processor og Windows RT, Surface 2, der skal hjælpe it-giganten i mål med men forudsagte markedsandel på 22 procent.

Folket vil åbenbart have mere Raspberry Pi. På få dage har to Raspberry Pi-entusiaster nået deres mål om at indsamle 55.000 pund (484.000 kroner) til at kickstarte deres produktion af prisvenlige HD-displays til den populære miniaturecomputer. Det skriver The Register.

Alex Eames fra RasPi.tv og Dave Mellor fra Cyntech er ophavsmænd til ideen bag de nye 9 tommers-skærme, der med en 1920 x 1080-opløsning skal udnytte Raspberry Pi’s understøttelse af fuld HD.

Og de har begge en baggrund med Raspberry Pi. Eames kører en populær Youtube-kanal med instruktions-videoer, og Dave Mellor arbejder for Cyntech, der blandt andet har produceret omslag til den lille computer.

Pengene ruller stadig ind, og HDMIPI – som skærmene kaldes – forventes at være klar fra februar 2014. De kommer til at koste 660 kroner i standardmodellen og lidt mere, hvis man vil have deluxe-udgaven.

Det europæiske bureau for cybersikkerhed – ENISA – tilråder i en ny rapport data-ansvarlige myndigheder og virksomheder at kryptere deres fortrolige data.

Rapporten diskuterer, hvordan brugere med en basal forståelse af informationsteknologi kan anvende kryptering til at beskytte personfølsomme informationer.

Oven på afsløringerne af først NSA´s Prism-program og senest overvågningssystemet Muscular er kryptering og databeskyttelse kommet massivt på dagsordenen hos både virksomheder og myndigheder.

Og nu har vigtigheden af at kryptere altså fået det blå/gule EU-stempel. I rapporten lyder det blandt andet:

»Kryptering kan give et vigtigt lag af data-beskyttelse, hvilket kan mindske konsekvenserne af indbrud. De relevante aktører (data-myndigheder, statslige myndigheder og service-udbydere) bør anbefale deres brugere at benytte sikkerhedsmekanismer til beskyttelse af persondata, ligesom de selv bør have den bedst tilgængelige beskyttelse.«

Du kan hente hele rapporten her

Nu bliver det muligt at bygge en mobiltelefon, der virker med det mobile 4G-bredbånd LTE i hele verden, uden at der skal bruges flere forskellige chip.

Verdens største chipproducent, Intel, har netop lanceret en multifrekvenschip, XXM 7160 LTE, som gør, at der f.eks. ikke længere burde være bøvl med at holde styr på flere udgaver af eksempelvis iPhone og den nye Nexus 5 fra Google, hvis producenterne vælger at gøre brug af den, skriver Teknisk Ukeblad.

En mobiltelefon skal helst kunne operere på alle frekvenser hurtigt, og uden at elektronikken fylder for meget eller bliver en strømsluger. Problemet har hidtil været de mange forskellige frekvenser, der bliver sendt 4G-bredbånd over i forskellige lande. Skal mobilproducenterne dække dem alle, kræver det flere chips i telefonerne. Nogle modeller har fundet plads til det dem, andre har måttet prioritere, herunder Apple og LG, der bygger Googles nye Nexus-telefon.

Løsningen er disse multifrekvenschip, og det er heller ikke fordi teknologien har været totalt ukendt på markedet. Både Qualcomm og Intel har arbejdet på disse chip længe, men Intel mener altså selv nu, at deres nye chip er den bedste løsning indtil videre, fordi den kommer hele vejen rundt.

»Den chip, vi lancerer nu, støtter alle radiostandarderne, som betyder noget på de forskellige markeder, og det forenkler produktudviklingen for mobilproducenterne, som ellers må lave forskellige varianter til forskellige markeder,« siger direktøren for mobil og kommunikation i Intel, Thomas Lindner, til Teknisk Ukeblad.

»Men det forenkler også situationen for brugerne. De slipper for at rejse rundt i verden med en telefon, som ikke kan bruge alle frekvenserne og teknologierne på netværket, de er gæster på,« siger han.

Han har selv sammenlignet Intels chip med konkurrenternes og mener at have målt, at den er 12 procent mindre i størrelse og bruger 20-30 procent mindre strøm.

Desuden har Intel indbygget understørrelse af VoLTE (voice over LTE), som er en standard, der endnu ikke er vedtaget, men som Galaxy allerede har taget i brug i sin Galaxy Tab 10.1.

Derudover egner chippen sig til at blive bygget ind i pc’er, og i første omgang er den taget i brug i PCI-moduler fra Huawei og Sierra Wireless.

Den aarhusianske softwarevirksomhed CLC Bio er blevet opkøbt af den hollandsk/tyske koncern Qiagen for et større millionbeløb. Det fremgår af en pressemeddelelse på firmaets hjemmeside.

Det jyske softwarehus beskæftiger 100 medarbejdere, og ifølge Børsen planlægger Qiagen gøre det danske hovedkvarter til et såkaldt Center of Exellence og bringe flere vidensbaserede arbejdspladser til den jyske hovedstad.

CLC Bio oplyser ikke deres købspris, men Børsen anslår at prisen er mellem 100 og 500 millioner kroner – og tættest på 500 millioner.

Således forgyldes stifterne af den aahusianske virksomhed, der tidligere har gjort sig bemærket ved at mene, at koden bag deres software er så kompliceret, at de ikke finder det nødvendigt at bruge tid på patenter.