Daily Archives: November 8, 2013

Det arktiske borestop, som Shell i marts i år annoncerede, holdt ikke længe. Det hollandsk-britiske olieselskab har netop afleveret en officiel plan for at genoptage sin olieefterforskning i Burgerfeltet i Chukchi-havet godt 100 km nordvest for Alaska til næste sommer.

Shell håber derfor at få de føderale myndigheders godkendelse inden sommeren, hvor isen i området er væk.

Det var dog pakisen, der september i fjor fik Shell til at stoppe sin efterforskningsaktivitet i Burgerfeltet efter bare én dags boringer og fjerne boreskibet Noble Discoverer væk fra brønden.

Udmeldingen om at sætte efterforskningsaktiviteterne i Arktis på standby kom efter en for Shell pr-mæssigt mildest talt kedelig afslutning på 2012, hvor selskabets platform Kulluk under transport mod syd i en storm tumlede rundt og endte med at gå på grund på Alaskas kyst, heldigvis dog uden et stort oliespild til følge.

Ikke desto mindre haglede kritikken efterfølgende ned over selskabet, bl.a. for at have sat platformens afrejsedato efter en skattemæssig deadline.

Burgerfeltet er ifølge Financial Times det mest lovende oliefelt i området, hvilket har fået Shell til investere næsten 12 milliarder kroner i borelicenser. Men i alt har Shell, der anses for førende i jagten på arktisk olie, ifølge Forbes investeret omkring 30 milliarder kroner i olieefterforskning ved Alaska, Rusland og Grønland.

For selv om undergrunden i Arktis ifølge amerikanske geologiske myndigheder vurderes at indeholde omkring 20 procent af verdens uopdagede olie- og gasressourcer, har myndighederne underlagt olieefterforskerne kostbare sikkerhedskrav.

Det er først og fremmest sket efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf, hvor det stod klart, hvor svært det er at stoppe en løbsk dybhavsboring. Det gav bekymringer for, at det i et ishav vil være umuligt at undgå en ødelæggende miljøkatastrofe, og fik myndighederne til at stramme miljøgrebet om selskaberne. Eksempelvis er det i Alaska og Grønland nu et krav, at selskaberne skal have en backup-borerig i nærheden.

Amerikanske Epic skal med NNIT som underleverandør levere den fælles it-platform til sundhedsvæsenet i Region Sjælland og region hovedstaden. Det fremgår af en pressemeddelelse fra de to regioner. Epic har været i skarp konkurrence med IBM og Cerner om den lukrative kontrakt, der vurderes at have en værdi af op imod en milliard kroner, men det blev altså amerikanerne der løb med sejren.

Den endelige kontrakt forventes at blive underskrevet i december måned, derefter vil Epic og regionerne begynde planlægning og implementering.

Den nye it-platform forventes at blive taget i brug i 2016, og planen er, at den skal være fuldt implementeret i begge regioner i 2017.

Opdateres…

Det er sandsynligvis historiens voldsomste tyfon, der i dag fredag har ramt Filippinerne.

Med en estimeret middelvind på 87 m/s eller 313 km/h og vindstød på op til 105 m/s svarende til 378 km/h, lige inden tyfonen Haiyan gik i land, ser den ud til at være en anelse kraftigere en den hidtidige rekord-tyfon Tip, som i 1979 mønstrede en middelvind på 85 m/s eller 306 km/h.

Helt sikre kan vi dog aldrig blive på, om Haiyan er verdens værste tyfon, for vindhastighederne er udelukkende et estimat, fortæller Flemming Larsen, der er meteorolog i maritim service i DMI.

»Man har ikke lige en vindmåler, der har fanget den, da den kom forbi, så vindhastighederne er baseret på satellitmålinger,« siger han.

Estimaterne fra satellitterne er det bedste, som meteorologerne har at holde sig til, for ude over vand er der ikke målestationer. Lige så snart tyfonerne bevæger sig ind over land, har de en tendens til at tabe pusten. De målinger, der eksisterer af vindhastighederne i tyfon, er derfor slet ikke oppe i de niveauer, forklarer Flemming Larsen.

Ved tyfonen Tip i 1979 blev der desuden målt et lufttryk på 870 hPa, mens satellitmålingerne nu tyder på et lufttryk på ned til 858 hPa.

»Estimatet tyder på, at den er meget, meget kraftig, men om lufttrykket lige har været fem eller ti hPa mere eller mindre, det får vi aldrig nogensinde af vide med sikkerhed. Men estimaterne er det bedste vi har at holde os til,« siger Flemming Larsen.

Fire gange kraftigere end dansk storm
Selvom ingen med sikkerhed kan kåre Haiyan til verdens ultimative rekord-tyfon, blegner den storm, der sidste mandag ramte Danmark, utvivlsomt i sammenligning. Ved stormen den 28. oktober blev der målt en middelvind på 39,5 m/s vindstød på op til 53,5 m/s som det højeste, hvilket vil sige, at den filippinske tyfons vindhastigheder er dobbelt så høje.

Men udover at der er tale om fordobling af vindstyrken, ser det ifølge TV2 Vejret endnu værre ud, hvis man kigger på vindens kraft. Der er nemlig en eksponentiel sammenhæng mellem vindhastigheden og den kraft, som den udøver på de ting, den rammer på sin vej. Det betyder, at vindkraften i tyfonen er fire gange så stor som den, vi oplevede i Danmark sidste mandag.

Filippinerne er et område, man meget ofte ser tyfoner i. Omkring 90 procent af tyfonerne i det område optræder mellem maj og december måned.

Tyfonerne bliver typisk dannet over vand, hvor de opstår af energien fra vand, der er 26 grader eller varmere.

Nu er teknologien på plads til at rense op efter en større olieforurening i Arktis. Det hævder flere medier, bl.a. Stavanger Aftenblad.

Den internationale forsikringsverden har ellers i årevis advaret mod olie- og gasudvinding i det sårbare arktiske miljø, hvor isen ikke bare vanskeliggør efterforskning og udvinding, men også oprensning efter udslip.

Men nu viser forskning finansieret af ni olieselskaber ifølge Becky Peavler, der leder Arctic Oil Spill Response Technology Joint Industry Program (JIP), at olieindustrien sagtens kan håndtere olieudslip i is – ja, at isen faktisk er en fordel, når olien skal samles op.

De ni selskaber, der står bag et fire-årigt forskningsprojekt, er BP, Chevron, ConocoPhillips, Eni, ExxonMobil, North Caspian Operating Company (NCOC), Shell, Statoil og Total.

Ifølge forskningsleder Joseph Mullin har industrien nu både teknologien til oprensning efter olieforurening ved arktiske boringer og beredskabsplaner klar.

Læs om forskningen her

Meldingen er, at isen ikke alene kan fungere som en naturlig barriere, der vil holde olien samlet, så det bliver lettere at opsamle den mekanisk. Is vil også effektivisere dispergeringen, dvs. den proces, som ved hjælp af kemikalier bryder olien op. For det tredje reducerer is bølgehøjden og forlænger på den måde perioden, hvor olien kan dispergeres.

International Association of Oil and Gas Producers, der kører det 116 millioner kroner store forskningsprogram, er i færd med analysere resultaterne og har planlagt at gennemføre kontrollerede olieudslip for at finde ud af, hvordan olien bevæger sig under isen.

US Geological Survey skønner, at undergrunden i Arktis rummer omkring 20 procent af verdens uopdagede olie- og gasressourcer.

Alternativer til de forhadte perfluorerede stoffer som PFOS og PFOA findes i rigelige mængder i produkter i dag – men undersøgelser foretaget af kinesiske forskere viser, at alternativerne er lige så skadelige for både mennesker og miljø.

Ofte tilføjer industrien blot et oxygenmolekyle eller en amidgruppe til det langkædede perfluorerede stof, og undersøgelserne viser, at de modificerede stoffer f.eks. blot kobler amidgruppen af under nedbrydning, så det perfluorerede stof bliver reaktiveret. I andre tilfælde – som med alternativet F35B der har været brugt i årtier i Kina – opfører stoffet sig fuldstændig ligesom det giftige stof PFOS.

»Fisk dør i samme omfang som under påvirkning af PFOS. Alternativet har også lige så svært ved at blive nedbrudt i naturen som PFOS, og stoffet ophober sig på samme måde i organismer som PFOS,« siger Jun Huang fra Tsinghua University, der er en af forskerne bag undersøgelserne i Kina, og som – gennem sit arbejde i Asia Pacific Regional Center – har et medansvar for, at Kina følger Stockholm-konventionen – en global traktat, der skal beskytte mod kemikalier, der holder sig intakte i miljøet i lang tid.

Oplysningerne fra de kinesiske forskere vækker bekymring herhjemme:

»Vi får meldinger om, at mange små kinesiske virksomheder producerer perfluorerede stoffer og giftige alternativer. Produktionen sker helt uden kontrol, og virksomhederne ved ikke selv, at stofferne er farlige. Det er ikke muligt for uafhængige forskere at få adgang til de data, som industrien har produceret siden 1960’erne, og for de kinesiske alternativer eksisterer data slet ikke,« siger Xenia Trier, forsker på DTU Fødevareinstituttet.

Et eksempel fra Kina er virksomheden Interchem, der producerer en bred vifte af alternativer. Ifølge firmaets eget udsagn er alle produkterne miljøvenlige.

»Men det er ren fantasi og ønsketænkning fra firmaets side. Der eksisterer ingen data, som bekræfter, at deres alternativer er miljøvenlige,« siger Jun Huang.

Ud af 30 udvalgte eksempler på kinesiske alternativer var det kun muligt at få data på fire stoffer, og de data var meget mangelfulde.

»Det er et kæmpestort problem også for os i Danmark, fordi stofferne kommer hertil gennem alt fra regntøj til popcornposer. Når vi foretager stikprøvekontroller på produkter, så er vi nødt til at screene for alle tænkelige og utænkelige stoffer. Det er som at finde en nål i en høstak,« siger Xenia Trier.

Ustyrlige alternativer

En akut mangel på standarder til at måle og vurdere giftigheden af stoffer er en af de største udfordringer i dag. Som eksempel nævner Xenia Trier alternativet C4. Stoffet er mindre bioakkumulerbart end de traditionelle fluorstoffer, men ophobes stadig i naturen. Stoffet er muligvis mindre giftigt, fordi det ikke består af samme lange molekylekæder som de traditionelle fluorstoffer, men man er nødt til at bruge store mængder af stoffet for at opnå samme tekniske effekt som med traditionelle fluorstoffer. Et andet problem er, at C4 ikke bliver opfanget af nutidens rensningsanlæg, og derfor ender det i vandmiljøet, hvor forskerne ikke kender effekterne. Det samme gælder for alternativet C2-perfluorpolyether, der danner trifluoreddikesyre, som findes i stærkt stigende mængder i luften og vandet i Kina.

»Vi skal også være opmærksomme på, at selvom de ‘kortkædede’ perfluorerede stoffer måske ikke bioakkumulerer i samme grad som de længere kæder, så vil en daglig eksponering via et utal af produkter kunne have samme potentielle sundhedseffekter,« lyder det fra centerleder og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

Hendes undersøgelser tyder på, at nogle af de kortkædede fluorstoffer kan give skader på mennesker, blandt andet i form af øget risiko for udvikling af brystkræft. Ifølge Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen er både danskere og kinesere nødt til i højere grad også at undersøge giftigheden af alternativer til fluorstoffer.

F.eks. bruger industrien alternativer til blandt andet indpakning af mad, men i flere tilfælde bliver alternativerne nedbrudt til perfluorerede stoffer.

Hvornår er det nødvendigt?

I det hele taget har forskerne svært ved at pege på et eneste miljøvenligt alternativt stof til fluorstofferne. Det betyder dog ikke, at der ikke findes alternative fremstillingsmetoder, når det f.eks. gælder produktionen af fedtafvisende papir.

Svanemærket papir er et eksempel. I stedet for fluorstoffer bliver cellulosen i papiret kogt i syre for at skabe nanocellulose, hvor overfladen er meget tættere end normalt papir. Det giver den fedtafvisende effekt. Metoden er dog dyrere end at bruge fluorstoffer.

Andre alternativer er silikone til brug i produkter, hvor man ønsker vandafvisning, og hvedeproteiner er f.eks kendt som et overfladeaktivt stof, der kan erstatte fluorstoffer. H&M har også beslutte helt at stoppe brugen af flourstoffer i tøj og jakker.

Men i nogle tilfælde er det svært at finde alternativer. F.eks. kan fluorstoffer få nyfødtes lunger til at folde sig ud, hvis det ikke sker lige efter fødslen, og inden for brandbekæmpelse er det svært at finde stoffer, der virker lige så godt i skumslukkere.

»Vi må spørge os selv, hvornår det er nødvendigt at anvende fluorstofferne, og hvornår det er unødvendigt. Er det f.eks. nødvendigt at bruge stofferne til jakker, kosmetik og madvareemballage?« spørger Xenia Trier.

Fakta: Kort om fluorstoffer

Fluorstoffer blev først produceret i 1949 af firmaet 3M, der brugte det i fedtafvisende spray.

I løbet af få årtier blev stoffet fundet i blodet på folk over hele kloden. Et forbud i Vesten kom i 2002, men Kina fortsatte produktionen.

Fluorstoffer giver bl.a. øget risiko for kræft, forringet sædkvalitet, hormonforstyrrelser, fedme, og nyresvigt.

Epic blev vinderen af det store it-udbud om sundhedsplatformen, fordi de kan levere det mest funktionelle produkt. Det fortæller Lars Onsberg Henriksen, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

»Det er funktionaliteten, der vægter højest. Men alle punkter er blevet vurderet, og så er det en samlet score,« siger Lars Onsberg Henriksen til Version2.

Direktøren forklarer at udvælgelsen er resultatet af en meget grundig vurdering, og han understreger, at Epic scorer højest på både funktionalitet og samlet bedømmelse.

»De scorer højest på flest punkter, og de leverer et rigtig godt produkt. Det har været afgørende at få et system, der kan være en samlet flade for en masse forskellige funktionaliteter. Og det er det, Epic kan levere,« siger Lars Onsberg Henriksen til Version2.

Amerikanske Epic skal med NNIT som underleverandør levere den fælles it-platform til sundhedsvæsenet i Region Sjælland og region hovedstaden. Det fremgår af en pressemeddelelse fra de to regioner. Epic har været i skarp konkurrence med IBM og Cerner om den lukrative kontrakt, der vurderes at have en værdi af op imod en milliard kroner, men det blev altså amerikanerne der løb med sejren.

Den endelige kontrakt forventes at blive underskrevet i december måned, derefter vil Epic og regionerne begynde planlægning og implementering.

Den nye it-platform forventes at blive taget i brug i 2016, og planen er, at den skal være fuldt implementeret i begge regioner i 2017.

Opdateres…

Hvad gør man, når en stor strømafbrydelse sætter København på den anden ende – og hackere derefter får kontrol over Politiets adgang til sociale medier og beordrer borgerne til at evakuere byen?

Den slags scenarier øvede 22 myndigheder sig på onsdag og torsdag i den store øvelse Krisøv 2013, der i år handlede om et cyberangreb.

Undervejs i øvelsen blev NemID lagt ned, strømforsyninger ramt, og metroen stoppet. Og adgangen til personlige sundhedsoplysninger blev pludseligt åbnet for alle, så man kunne læse om andres sygdomshistorier.

Hele formålet med øvelsen var at teste og træne kommunikationen mellem forskellige myndigheder i sådan en omfattende krisesituation, og det gik fint, lyder meldingen fra Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

»De forskellige myndigheder har håndteret øvelsesscenariet med stor professionalisme, og øvelsen har også vist, at især samarbejdet og koordinationen mellem myndighederne har fungeret godt,« udtaler forsvarsminister Nicolai Wammen i pressemeddelelsen.

Version2 deltog i øvelsen med en journalist for sammen med Computerworld og et større hold fra Danmarks Radio at give deltagerne en realistisk ramme for mediehåndteringen af sådan en krise.

Kriseøvelsen afholdes hvert andet år, og som noget nyt var der i år oprettet et socialt Twitter-lignende medie, kaldet ‘Blokken’, som dels agerede borgernes stemme og dels kunne bruges af myndighederne til at udbrede beredskabsmeldinger til befolkningen.

Beredskabsstyrelsen kunne på den måde også køre indspil fra fortvivlede borgere, der ‘oplevede’ katastrofen på nærmeste hold og konstant stillede spørgsmålstegn ved myndighedernes evner til at håndtere situationen. Det medvirkede til at få mediespillet endnu tættere på virkeligheden.

I alt deltog 33 forskellige myndigheder, virksomheder og ambassader i øvelsen, herunder Digitaliseringsstyrelsen, Statens It, Nets og Center for Cybersikkerhed.

Selv it-professionelle kan blive snydt af en falsk e-mail, hvor kriminelle udgiver sig for at være Skat eller din bank og beder dig klikke på et link og for eksempel aflevere login-oplysninger.

Men mange af disse phishing-mails kunne blive kvalt i fødslen, hvis danske myndigheder, banker og andre firmaer med stor kundekontakt ville bruge en smule energi på sikkerhedsfunktionen DMARC. Det siger Henrik Kramshøj, direktør for Solido Networks og blogger på Version2, som på DIFO’s konference Internetdagen fandt sammen med en række andre internetfolk om DMARC. Gruppen vil nu prøve at slå på tromme for, at der kommer fokus på denne ekstra sikkerhed.

»Vi kan se, at der stadig i praksis er utrolig mange phishing-forsøg målrettet mod danskere. Og mange følger linket i mailen og kommer til sider, der inficerer deres computer,« siger Henrik Kramshøj til Version2.

Hvis alle de store danske firmaer og offentlige myndigheder, som sender e-mails ud til mange kunder og brugere, begyndte at bruge DMARC, ville det blive meget sværere for de it-kriminelle at få deres phishing-mails ud.

En DMARC-liste fortæller nemlig præcist, hvilke servere for eksempel Skat sender deres e-mails fra, og så kan Google, Yahoo og de andre store e-mail-udbydere sortere alt andet fra. Det er en nem og meget effektiv foranstaltning, så det er bare at komme i gang, mener Henrik Kramshøj.

»Det er bare nogle enkelte DNS-ændringer, de skal lave, så det er ikke dyrt. Det store arbejde ligger hos Gmail og de andre. Så vi kan for en meget lav omkostning få en stor gevinst,« fortæller han.

Bliver advaret, hvis der er noget i gære

På hans ønskeliste over firmaer, som bør kaste sig over DMARC fuldt ud, er alle bankerne, Skat og de store teleselskaber, især TDC.

I dag er DMARC-funktionen i brug nogle steder, og for eksempel Danske Bank arbejder på at tage det i brug. Men for at få den størst mulige effekt, skal det helst være alle potentielle phishing-mål i Danmark, der tager den ekstra sikkerhed i brug, for ellers flytter phishing-folkene bare videre til andre mål.

»Du kan lave phishing-mails fra alle de firmaer, der sender mails ud til mange kunder. Så Post Danmark og Interflora kan hurtigt blive de næste, hvis bankerne og Skat hæver sikkerheden,« siger Henrik Kramshøj.

En anden fordel ved DMARC er, at man som virksomhed får en melding fra for eksempel Google, hvis der bliver sendt falske mails ud, som Google stopper på grund af DMARC-hvidlisten. Det kan være første skridt, hvis man lige skal i gang.