Daily Archives: November 13, 2013

Elitehåndboldspiller og nyansat: Jeg tager aldrig et nej for et nej

Bare fordi håndboldbane og halstemning bliver skiftet ud med kontorstol og kundekontakt behøver man ikke ændre sin tilgang til udfordringerne. En kamp er en kamp – uanset om det gælder oprøret mod den rivaliserende klub eller handler om hive nye kunder i land. Sådan lyder det fra professionsbachelor i eksport og teknologi Morten Lindholm Andreasen, nyansat i elektronik-producenten Micro Technic og 1. divisonsspiller i Svendborg Håndboldklub.

Hvad bringer du med dig fra håndboldbanen ind i arbejdslivet?

Jeg har lært at kæmpe for hver eneste bold, selv når det ser sort ud. Det betyder, at jeg aldrig tager et nej for et nej. Jeg er ansat til at sælge inden for et nyt produktområde og starter derfor helt fra bunden. Meget af min tid går med at sparke døre ind til nye kunder og være ekstremt opsøgende for at skabe mit eget netværk. I den sammenhæng har det været godt at være trænet i aldrig at give op. Jeg tænker på hver kunde som et mål.

Trænger du til nye udfordringer inden for IT & telekommunikation? Se Jobfinder

Hvordan får du en håndboldkarriere til at hænge sammen med et 8-16-job?

Det er også vanskeligt. Vi spiller to timer fire gange om ugen og kamp i weekenden. Det betyder, at jeg går direkte fra arbejde og til banen og derefter på hovedet i seng. Der er ikke tid til meget andet. Den form for liv kan jeg klare nu, hvor jeg endnu ikke har børn. Heldigvis har jeg en fleksibel arbejdsgiver, der udviser stor forståelse for min håndboldpassion og som også selv er sportsinteresseret. Håndboldinteressen er blevet en slags fællesskab – også herinde.

Læs også: »Vi er nærmest blevet hjernevasket med, at vi er Grønlands fremtid«

Hånden på hjertet – ville du egentlig ikke hellere være blevet professionel håndboldspiller?

Jo, det var drømmen i mange år, men nu, hvor jeg er fyldt 28 år, kan jeg jo godt se, at det løb er kørt. I Danmark er håndbold sjældent noget, man kan leve af mere end et par år og i løbet af så få år, kan du ikke nå at spare særlig meget op. Jeg går derfor ikke rundt og ærgrer mig over, at det ikke lykkedes. Nu håber jeg bare, at jeg kan få lov at fortsætte på topniveau et par år endnu. P.t går det desværre ikke så godt for Svendborg, men vi bliver ved med at kæmpe.

Morten Lindholm Andreasen har tidligere spillet for Faaborg og Otterup HK. Micro Technic A/S er underleverandør inden for alle typer elektronikproduktion og apparatmontage. Virksomheden producerer ydermere low power dataloggere med mobil datakommunikation og SMS alarmbokse, som Morten Lindholm Andreasen har ansvaret for.

Har du foretaget et spændende eller utraditionelt karrierespring, hører vi meget gerne fra dig på karriere@ing.dk

Posted in computer.

Elitehåndboldspiller og nyansat: Jeg tager aldrig et nej for et nej

Bare fordi håndboldbane og halstemning bliver skiftet ud med kontorstol og kundekontakt behøver man ikke ændre sin tilgang til udfordringerne. En kamp er en kamp – uanset om det gælder oprøret mod den rivaliserende klub eller handler om hive nye kunder i land. Sådan lyder det fra professionsbachelor i eksport og teknologi Morten Lindholm Andreasen, nyansat i elektronik-producenten Micro Technic og 1. divisonsspiller i Svendborg Håndboldklub.

Hvad bringer du med dig fra håndboldbanen ind i arbejdslivet?

Jeg har lært at kæmpe for hver eneste bold, selv når det ser sort ud. Det betyder, at jeg aldrig tager et nej for et nej. Jeg er ansat til at sælge inden for et nyt produktområde og starter derfor helt fra bunden. Meget af min tid går med at sparke døre ind til nye kunder og være ekstremt opsøgende for at skabe mit eget netværk. I den sammenhæng har det været godt at være trænet i aldrig at give op. Jeg tænker på hver kunde som et mål.

Trænger du til nye udfordringer inden for IT & telekommunikation? Se Jobfinder

Hvordan får du en håndboldkarriere til at hænge sammen med et 8-16-job?

Det er også vanskeligt. Vi spiller to timer fire gange om ugen og kamp i weekenden. Det betyder, at jeg går direkte fra arbejde og til banen og derefter på hovedet i seng. Der er ikke tid til meget andet. Den form for liv kan jeg klare nu, hvor jeg endnu ikke har børn. Heldigvis har jeg en fleksibel arbejdsgiver, der udviser stor forståelse for min håndboldpassion og som også selv er sportsinteresseret. Håndboldinteressen er blevet en slags fællesskab – også herinde.

Læs også: »Vi er nærmest blevet hjernevasket med, at vi er Grønlands fremtid«

Hånden på hjertet – ville du egentlig ikke hellere være blevet professionel håndboldspiller?

Jo, det var drømmen i mange år, men nu, hvor jeg er fyldt 28 år, kan jeg jo godt se, at det løb er kørt. I Danmark er håndbold sjældent noget, man kan leve af mere end et par år og i løbet af så få år, kan du ikke nå at spare særlig meget op. Jeg går derfor ikke rundt og ærgrer mig over, at det ikke lykkedes. Nu håber jeg bare, at jeg kan få lov at fortsætte på topniveau et par år endnu. P.t går det desværre ikke så godt for Svendborg, men vi bliver ved med at kæmpe.

Morten Lindholm Andreasen har tidligere spillet for Faaborg og Otterup HK. Micro Technic A/S er underleverandør inden for alle typer elektronikproduktion og apparatmontage. Virksomheden producerer ydermere low power dataloggere med mobil datakommunikation og SMS alarmbokse, som Morten Lindholm Andreasen har ansvaret for.

Har du foretaget et spændende eller utraditionelt karrierespring, hører vi meget gerne fra dig på karriere@ing.dk

Posted in computer.

Dansk robot ringer med Nasdaq-klokken i New York

Siden Nasdaq MarketSite slog dørene op på Times Square i New York ved årtusindskiftet, har en udpeget person ringet med klokken, når handlen lukkede.

Tirsdag aften kl. 22 dansk tid var derimod ganske anderledes, for da fik en robotarm fra danske Universal Robots lov at udføre den fornemme opgave.

Læs også: Banebrydende robotarm indstillet til Produktprisen


Der blev klappet på Nasdaq-børsen i New York, da UR5 legede klokker for en dag.

Anledningen var indvielsen af et nyt børsindeks for robotteknologi, Robo-Stox, og medstifteren heraf, Frank Tobe, forklarer i en pressemeddelelse, at valget faldt på den danske robotproducent på grund af dens enestående position i branchen for industrirobotter, som Robo-Stox netop skal repræsentere.

Den valgte robot var en UR5-robot, udstyret med en trefingret SDH-griber fra tyske Schunk. Den seksaksede robotarm vejer 20 kg og kan løfte op mod 5,7 kg.

Læs også: Universal Robots indstiller UR10

Se UR5 udføre den fornemme opgave i videoen nedenfor. Ringeriet begynder 9,5 minutter inde i videoen.

Posted in computer.

Dansk robot ringer med Nasdaq-klokken i New York

Siden Nasdaq MarketSite slog dørene op på Times Square i New York ved årtusindskiftet, har en udpeget person ringet med klokken, når handlen lukkede.

Tirsdag aften kl. 22 dansk tid var derimod ganske anderledes, for da fik en robotarm fra danske Universal Robots lov at udføre den fornemme opgave.

Læs også: Banebrydende robotarm indstillet til Produktprisen


Der blev klappet på Nasdaq-børsen i New York, da UR5 legede klokker for en dag.

Anledningen var indvielsen af et nyt børsindeks for robotteknologi, Robo-Stox, og medstifteren heraf, Frank Tobe, forklarer i en pressemeddelelse, at valget faldt på den danske robotproducent på grund af dens enestående position i branchen for industrirobotter, som Robo-Stox netop skal repræsentere.

Den valgte robot var en UR5-robot, udstyret med en trefingret SDH-griber fra tyske Schunk. Den seksaksede robotarm vejer 20 kg og kan løfte op mod 5,7 kg.

Læs også: Universal Robots indstiller UR10

Se UR5 udføre den fornemme opgave i videoen nedenfor. Ringeriet begynder 9,5 minutter inde i videoen.

Posted in computer.

Lokalt elselskab køber Rødsand havmøllepark i historisk milliardhandel

Danmarks største andelsejede energiselskab, Seas-NVE, går nu ind i havmøllebranchen og køber 80 pct. af aktierne i havmølleparken Rødsand 2 af tyske E.on, som et af verdens største privatejede energiselskaber.

Handlen værdisætter havmølleparken til 3,5 milliarder kroner, og Seas-NVE betaler således 2,8 milliarder kroner for 80 procent af aktierne. E.on beholder 20 procent af aktierne i Rødsand 2 og skal fortsat servicere og vedligeholde havmølleparken.

Det fortsættende selskab bag Rødsand 2-aktiviteterne bliver integreret som datterselskab i Seas-NVE-koncernen, som i en pressemeddelelse kalder handlen historisk.

»Rødsand 2 er et bevis på Seas-NVE’s rolle i den grønne omstilling, samtidig med at det er en god forretning, der vil give afkast mange år ud i fremtiden. Vi vil fremover sammen med E.on drive Rødsand 2 som en fælles, fornuftig forretning,« siger administrerende direktør Jesper Hjulmand.

Rødsand 2 syd for Lolland er en af Danmarks største havmølleparker, som E.on påbegyndte opførelsen af i foråret 2009. Parken, som omfatter 90 Siemens-møller med en samlet effekt på 207 MW, gik i drift i august 2010 og producerer vedvarende energi til at dække forbruget i 200.000 danske husstande.

Transaktionen skal godkendes af Energistyrelsen og EU’s konkurrencemyndigheder. Handlen forventes endeligt afsluttet omkring årsskiftet.

Posted in computer.

Lokalt elselskab køber Rødsand havmøllepark i historisk milliardhandel

Danmarks største andelsejede energiselskab, Seas-NVE, går nu ind i havmøllebranchen og køber 80 pct. af aktierne i havmølleparken Rødsand 2 af tyske E.on, som et af verdens største privatejede energiselskaber.

Handlen værdisætter havmølleparken til 3,5 milliarder kroner, og Seas-NVE betaler således 2,8 milliarder kroner for 80 procent af aktierne. E.on beholder 20 procent af aktierne i Rødsand 2 og skal fortsat servicere og vedligeholde havmølleparken.

Det fortsættende selskab bag Rødsand 2-aktiviteterne bliver integreret som datterselskab i Seas-NVE-koncernen, som i en pressemeddelelse kalder handlen historisk.

»Rødsand 2 er et bevis på Seas-NVE’s rolle i den grønne omstilling, samtidig med at det er en god forretning, der vil give afkast mange år ud i fremtiden. Vi vil fremover sammen med E.on drive Rødsand 2 som en fælles, fornuftig forretning,« siger administrerende direktør Jesper Hjulmand.

Rødsand 2 syd for Lolland er en af Danmarks største havmølleparker, som E.on påbegyndte opførelsen af i foråret 2009. Parken, som omfatter 90 Siemens-møller med en samlet effekt på 207 MW, gik i drift i august 2010 og producerer vedvarende energi til at dække forbruget i 200.000 danske husstande.

Transaktionen skal godkendes af Energistyrelsen og EU’s konkurrencemyndigheder. Handlen forventes endeligt afsluttet omkring årsskiftet.

Posted in computer.

Norske forskere: Roadpricing er vejen frem

Fjern afgiften på brændstoffer og indfør i stedet roadpricing. Det er mere retfærdigt at lade bilisten betale for de omkostninger, som samfundet får af den enkelte køretur, end for unuanceret brug af vejene, som brændstofafgiften er. Det er i korte træk indholdet af en ny rapport, som det norske forskningsinstitut Sintef har lavet for olieindustrien i Norge.

Dermed lægger de norske forskere sig i kølvandet på den danske trængselskommission, der også anbefalede roadpricing, i første omgang som et storstilet forsøg.

Læs også: Længe ventet rapport: Kun roadpricing kan forhindre større kaos på indfaldsvejene

Samtidig deler nordmændene dog vurderingen fra den danske transportminister, der ikke mener, at systemet er teknologisk modent før om fem-ti år.

Læs også: Minister kasserer roadpricing: Det er for tidligt

Budskabet i rapporten, som er lavet for Norsk Petroleumsinstitutt (NP), bliver godt modtaget af transportminister Ketil Solvik-Olsen. I sit indlæg på instituttets årskonference i går, tirsdag, varslede han en gennemgang af afgiftssystemet:

»Regeringen vil gennemgå bil- og benzinafgifterne for at finde frem til en model, der stimulerer folk til at vælge de mest hensigtsmæssige løsninger, både for sig selv, for miljøet og for samfundet,« sagde han.

»Konkret arbejder Transportøkonomisk Institutt (Tøf) netop nu med en rapport for Transportministeriet om, hvordan vi bedst beskatter marginalomkostningerne,« tilføjede han.

Læs også: Leder: Nu skal Danmark teste, om roadpricing lever op til løfterne

Baseret på Sintefs rapport kaldte olieindustriens generalsekretær, Inger-Lise M. Nøstvik, roadpricing for ‘fremtidens afgiftssystem’.

»Elektroniske vejafgifter er både træfsikre og retfærdige, fordi de belaster bilisterne med de faktiske omkostninger, som de påfører samfundet, og kan få os til at blive smartere bilister,« sagde hun.

Dermed henviser hun til, at roadpricing ikke bare skal registrere, hvor og hvornår bilisten kører, men også vil basere afgiftsberegningen på samfundets omkostninger til køkørsel, støj, ulykker og lokal forurening

»Det nærmeste, vi i dag kommer roadpricing, er myldretidsafgiften. En undersøgelse, som Norstat har udført, viser, at 21 procent af alle byboere vurderer, at myldretidsafgift markant vil påvirke deres kørselsmønster. Det illustrerer roadpricings potentiale. Tænk hvis vi kunne reducere myldretidstrafikken med en femtedel,« tilføjede Inger-Lise M. Nøstvik.

Læs også: Roadpricing-forslag er at stikke hovedet i en hvepserede

Hun forventer dog også, at systemet først kan indføres om fem-ti år. Det baserer hun på en aktuel finsk undersøgelse, der undersøger roadpricing, persondatabeskyttelse og teknologiske løsninger.

Seniorrådgiver Trond Foss fra Sintef forsikrer, at roadpricing ikke går ud over persondatabeskyttelsen, fordi roadpricing registreres via udstyr i den enkelte bil. Udstyret beregner en afgift, som sendes til et centralt system, der fakturerer bilens ejer.

Posted in computer.

Norske forskere: Roadpricing er vejen frem

Fjern afgiften på brændstoffer og indfør i stedet roadpricing. Det er mere retfærdigt at lade bilisten betale for de omkostninger, som samfundet får af den enkelte køretur, end for unuanceret brug af vejene, som brændstofafgiften er. Det er i korte træk indholdet af en ny rapport, som det norske forskningsinstitut Sintef har lavet for olieindustrien i Norge.

Dermed lægger de norske forskere sig i kølvandet på den danske trængselskommission, der også anbefalede roadpricing, i første omgang som et storstilet forsøg.

Læs også: Længe ventet rapport: Kun roadpricing kan forhindre større kaos på indfaldsvejene

Samtidig deler nordmændene dog vurderingen fra den danske transportminister, der ikke mener, at systemet er teknologisk modent før om fem-ti år.

Læs også: Minister kasserer roadpricing: Det er for tidligt

Budskabet i rapporten, som er lavet for Norsk Petroleumsinstitutt (NP), bliver godt modtaget af transportminister Ketil Solvik-Olsen. I sit indlæg på instituttets årskonference i går, tirsdag, varslede han en gennemgang af afgiftssystemet:

»Regeringen vil gennemgå bil- og benzinafgifterne for at finde frem til en model, der stimulerer folk til at vælge de mest hensigtsmæssige løsninger, både for sig selv, for miljøet og for samfundet,« sagde han.

»Konkret arbejder Transportøkonomisk Institutt (Tøf) netop nu med en rapport for Transportministeriet om, hvordan vi bedst beskatter marginalomkostningerne,« tilføjede han.

Læs også: Leder: Nu skal Danmark teste, om roadpricing lever op til løfterne

Baseret på Sintefs rapport kaldte olieindustriens generalsekretær, Inger-Lise M. Nøstvik, roadpricing for ‘fremtidens afgiftssystem’.

»Elektroniske vejafgifter er både træfsikre og retfærdige, fordi de belaster bilisterne med de faktiske omkostninger, som de påfører samfundet, og kan få os til at blive smartere bilister,« sagde hun.

Dermed henviser hun til, at roadpricing ikke bare skal registrere, hvor og hvornår bilisten kører, men også vil basere afgiftsberegningen på samfundets omkostninger til køkørsel, støj, ulykker og lokal forurening

»Det nærmeste, vi i dag kommer roadpricing, er myldretidsafgiften. En undersøgelse, som Norstat har udført, viser, at 21 procent af alle byboere vurderer, at myldretidsafgift markant vil påvirke deres kørselsmønster. Det illustrerer roadpricings potentiale. Tænk hvis vi kunne reducere myldretidstrafikken med en femtedel,« tilføjede Inger-Lise M. Nøstvik.

Læs også: Roadpricing-forslag er at stikke hovedet i en hvepserede

Hun forventer dog også, at systemet først kan indføres om fem-ti år. Det baserer hun på en aktuel finsk undersøgelse, der undersøger roadpricing, persondatabeskyttelse og teknologiske løsninger.

Seniorrådgiver Trond Foss fra Sintef forsikrer, at roadpricing ikke går ud over persondatabeskyttelsen, fordi roadpricing registreres via udstyr i den enkelte bil. Udstyret beregner en afgift, som sendes til et centralt system, der fakturerer bilens ejer.

Posted in computer.

Pandora: It-arkitekturen var ude af kontrol

Der var brug for oprydning, da Pandora fik sin første enterprise-arkitekt for to år siden. Over ti år med meget hurtig vækst havde gjort Pandora til en global spiller på smykkemarkedet – men der havde ikke været fokus på at få lagt en god, overordnet plan for it-landskabet i firmaet.

Det fortalte Claus Thorsen, leder af Pandoras enterprise architecture-afdeling, da han tirsdag eftermiddag modtog EA-prisen, som Dansk IT uddelte for første gang. Det skete i forbindelse med en Dansk IT’s konference om Enterprise Architecture.

»Forretningen udviklede sig hurtigt, men der var ikke ret mange, der tænkte i struktur for it. Der var en stor efterspørgsel på mere it, så man købte løbende det, der var brug for. Det gav et landskab for it, der var ude af kontrol,« sagde han om situationen, da han blev ansat i firmaet.

I løbet af to år har han – det seneste år sammen med en makker – fået sat så meget skik på it-arkitekturen, at det udløste prisen for årets bedste EA-projekt.

Ved overrækkelsen delte han ud af sine erfaringer med at indføre enterprise architecture i en organisation, der slet ikke var interesseret i det.

»It bliver set som en commodity, noget man skaffer, når der er brug for det. Så forretningen efterspørger bestemt ikke enterprise architecture. Jeg skulle have nogle klare, værdiskabende produkter at sælge meget hurtigt, for ellers kom jeg ikke langt,« forklarede Claus Thorsen.

Et af de overordnede resultater undervejs var at få skrevet den overordnede it-strategi om. Før handlede den kun om forretningsværdi, men nu har den fået et andet ben at stå på også, der hedder teknologistruktur.

»Der har altid været fokus på forretningsværdi, så det nye er, at vi også fokuserer på teknologistruktur, så vi for eksempel ikke får to systemer, der leverer samme ydelse. Det giver langsigtet effektivitet, stabilitet og informationskvalitet,« sagde han.

Som en lille tomandshær blandt Pandoras over 7.000 medarbejdere har Claus Thorsen og hans kollega haft fokus på hele tiden at finde gevinster, der som minimum modsvarer deres løn.

»Der skal leveres værdi hver dag. Og det er fint, hvis det nogle dage er ikke-EA-arbejde, der skal til. Vælg det, der giver størst værdi. Der er ingen grund til at prøve at nå de frugter, der hænger næst-lavest,« sagde Claus Thorsen.

På samme måde skulle der fart over feltet, så den lille EA-afdeling kunne fremvise resultater.

»Begynd at bruge det, så hurtigt I kan. Jeg er overhovedet ikke kommet hele vejen rundt, men er begyndt løbende. Lad være med at polere kanterne for længe. Jeg tror, at it-arkitekter har det med at polere deres projekter langt mere, end de kan tåle,« lød rådet fra Claus Thorsen.

Projekter, der ikke viser sig at virke eller give værdi, skal tilsvarende hurtigt aflives, forklarede han.

Og så skal EA-folkene selv have drive og være ambitiøse, hvis det skal rykke noget, mente Claus Thorsen.

»Vær ambitiøs og hold dig skarp. Sørg for at være up-to-date inden for enterprise architecture – og lær af de bedste,« sagde han.

16 virksomheder og projekter var indstillet til Dansk IT’s EA-pris, hvoraf fire blev nomineret. Ud over Pandora, som altså vandt prisen, var det Spar Nord, Logstor og Det digitale Vandselskab.

Posted in computer.

Pandora: It-arkitekturen var ude af kontrol

Der var brug for oprydning, da Pandora fik sin første enterprise-arkitekt for to år siden. Over ti år med meget hurtig vækst havde gjort Pandora til en global spiller på smykkemarkedet – men der havde ikke været fokus på at få lagt en god, overordnet plan for it-landskabet i firmaet.

Det fortalte Claus Thorsen, leder af Pandoras enterprise architecture-afdeling, da han tirsdag eftermiddag modtog EA-prisen, som Dansk IT uddelte for første gang. Det skete i forbindelse med en Dansk IT’s konference om Enterprise Architecture.

»Forretningen udviklede sig hurtigt, men der var ikke ret mange, der tænkte i struktur for it. Der var en stor efterspørgsel på mere it, så man købte løbende det, der var brug for. Det gav et landskab for it, der var ude af kontrol,« sagde han om situationen, da han blev ansat i firmaet.

I løbet af to år har han – det seneste år sammen med en makker – fået sat så meget skik på it-arkitekturen, at det udløste prisen for årets bedste EA-projekt.

Ved overrækkelsen delte han ud af sine erfaringer med at indføre enterprise architecture i en organisation, der slet ikke var interesseret i det.

»It bliver set som en commodity, noget man skaffer, når der er brug for det. Så forretningen efterspørger bestemt ikke enterprise architecture. Jeg skulle have nogle klare, værdiskabende produkter at sælge meget hurtigt, for ellers kom jeg ikke langt,« forklarede Claus Thorsen.

Et af de overordnede resultater undervejs var at få skrevet den overordnede it-strategi om. Før handlede den kun om forretningsværdi, men nu har den fået et andet ben at stå på også, der hedder teknologistruktur.

»Der har altid været fokus på forretningsværdi, så det nye er, at vi også fokuserer på teknologistruktur, så vi for eksempel ikke får to systemer, der leverer samme ydelse. Det giver langsigtet effektivitet, stabilitet og informationskvalitet,« sagde han.

Som en lille tomandshær blandt Pandoras over 7.000 medarbejdere har Claus Thorsen og hans kollega haft fokus på hele tiden at finde gevinster, der som minimum modsvarer deres løn.

»Der skal leveres værdi hver dag. Og det er fint, hvis det nogle dage er ikke-EA-arbejde, der skal til. Vælg det, der giver størst værdi. Der er ingen grund til at prøve at nå de frugter, der hænger næst-lavest,« sagde Claus Thorsen.

På samme måde skulle der fart over feltet, så den lille EA-afdeling kunne fremvise resultater.

»Begynd at bruge det, så hurtigt I kan. Jeg er overhovedet ikke kommet hele vejen rundt, men er begyndt løbende. Lad være med at polere kanterne for længe. Jeg tror, at it-arkitekter har det med at polere deres projekter langt mere, end de kan tåle,« lød rådet fra Claus Thorsen.

Projekter, der ikke viser sig at virke eller give værdi, skal tilsvarende hurtigt aflives, forklarede han.

Og så skal EA-folkene selv have drive og være ambitiøse, hvis det skal rykke noget, mente Claus Thorsen.

»Vær ambitiøs og hold dig skarp. Sørg for at være up-to-date inden for enterprise architecture – og lær af de bedste,« sagde han.

16 virksomheder og projekter var indstillet til Dansk IT’s EA-pris, hvoraf fire blev nomineret. Ud over Pandora, som altså vandt prisen, var det Spar Nord, Logstor og Det digitale Vandselskab.

Posted in computer.