Daily Archives: November 15, 2013

Det er lykkedes en international forskningsgruppe under ledelse af Mike Thewaldt fra Simon Fraser University i Canada at holde en kvantebit (qubit) stabil ved stuetemperatur i 39 minutter. Det er ny verdensrekord. Forskningsresultatet er offentliggjort i denne uge i Science.

»Det åbner for muligheden for langtidslagring af kohærent information ved stuetemperatur,« forklarer Mike Thewaldt i en pressemeddelelse.

Forskerne har lagret deres kvantebit i fosfor-31-atomer, som befinder sig i en prøve af ultrarent silicium-28.

I første omgang blev prøven med en temperatur på 4 kelvin anbragt i et magnetisk felt. Med andre magnetiske pulser blev retningen af det nukleare spin for fosforatomerne bragt i en superposition af de to mulige kvantetilstande, som udgør en kvantebit.

Ved den lave temperatur kunne denne tilstand opretholdes i tre timer.

Når temperaturen blev øget til 25 grader Celsius, kunne tilstanden opretholdes i 39 minutter.

»Levetiderne er omkring 10 gange længerer end i andre eksperimenter,« siger Stephanie Simmons fra Oxford University, der deltog i forskningsprojektet.

Hun tilføjer:

»Vi har skabt et system stort set uden støj. Det er tale om ultragode kvantebits«.

Alle fosfor-atomer – dem var der omkring 10 milliarder af – i prøven var dog bragt i den samme tilstand. Skal man udføre praktiske beregninger, skal man kunne bringe forskellige kvantebits i forskellige tilstande.

Stephanie Simmons forklarer, at den helt store udfordring er at få kvantebits til at kommunikere med hinanden.

De mest personlige data om danskerne – dna-oplysninger og sygdomshistorik – blev ikke beskyttet godt nok af henholdsvis Politiet og Statens Serum Institut. Det konkluderer Rigsrevisionen i den årlige revision af blandt andet it-sikkerheden i staten i Beretning om revisionen af statsregnskabet 2012.

Hos Politiet har otte personer adgang til dna-registret, som rummer dna-profiler og spor fra gerningssteder. Disse personer skulle hvert halve år kontrolleres, men det har Politiet forsømt, konstaterer Rigsrevisionen. Samtidigt bliver ændringer i dna-registret ikke logget, så disse otte politifolk kunne ændre løs i dataene, uden det blev opdaget. Politiet havde heller ikke udpeget en sikkerhedsansvarlig for registret.

Hos Statens Serum Institut var man også for dårlig til at beskytte strengt personlige oplysninger om danske borgere. Instituttet har nemlig en kopi af Landspatientregistret, som sammen med andre registre bliver brugt til forskning.

Men beskyttelsen af disse oplysninger om borgernes sygdomshistorik led under, at Statens Serum Institut ikke havde kontroller, som skulle sikre, at persondataloven blev overholdt, og der var ikke lagt planer for, hvordan man kunne beskytte dataene mod nedbrud, datatab eller hackere.

»Rigsrevisionen vurderer, at det ikke er tilfredsstillende, at Statens Serum Instituts svage kontroller indebærer en risiko for, at Landspatientsregistrets følsomme persondata for hele Danmark kompromitteres,« skriver Rigsrevisionen.

Desuden var den fysiske adgangskontrol til blandt andet vigtigt it-udstyr og udstyr til vaccineproduktion alt for tilfældig. Der var ikke styr på de gæstekort, som blev delt ud til for eksempel håndværkere, og også de faste medarbejdere generelt fik adgang til langt flere rum, end der var behov for i deres arbejde.

»Kritikken er berettiget, og vi tager det hele til efterretning. Det er alvorligt, og derfor er vi også i fuld gang med at rette op på forholdene,« siger Nils Strandberg, direktør for Statens Serum Institut, til Jyllands-Posten.

Han kan ikke sige, hvor mange gæstekort, der er blevet delt ud, men nu er de alle blevet deaktiveret. Og der er ikke sket misbrug, lyder vurderingen fra direktøren.

Ikke længe efter at KB-Hallen modtog sin status som fredet bygning i februar 2011, var slaget tabt for den ikoniske bygning på Frederiksberg. En brand senere på året skadede hallen så meget, at Kulturstyrelsen nu ikke mener, at det er forsvarligt at genopbygge den, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Fordi branden var så ødelæggende, er det ikke muligt bare at reparere på resterne. Der vil blive tale om en kopi med nye betonkonstruktioner og nyt interiør. Og så begynder det at blive en dyr affære at skaffe en fredet kopi, mener Kulturstyrelsen.

Styrelsens rådgiver har ellers vurderet, at betonkonstruktionerne godt kan repareres. Det mener rådgiveren for ejeren, idrætsforeningen KB, derimod ikke, og derfor har styrelsen valgt at holde sig på den sikre side og affrede bygningen.

Det betyder, at KB (Kjøbenhavns Boldklub) kan bygge hallen op igen efter eget ønske uden at skulle holde sig til tegningerne fra 1930’erne.

Det er praktisk talt umuligt at blokere for TOR-netværket. Og for at gøre et nogenlunde kvalificeret forsøg, er man nødt til at gå planken ud som totalt overvågningssamfund. Det mener Henrik Kramshøj, der direktør i Solido Networks, selvudnævnt internetsamurai og blogger på Version2.

»Man kan ikke opretholde en TOR-blokade, fordi det vil kræve, at man filtrerer trafikken mere og dykker længere ned i den, end man er villig til i et demokrati,« siger Henrik Kramshøj til Version2 og tilføjer, at man heller ikke i mindre demokratiske lande har haft det store held med at blokere TOR.

»Hvis man vil blokere for TOR, så vil man være nødt til at overføre al den overvågning af internettet, man har i Kina, til Danmark. Men selv i Kina har de heldigvis ikke den store succes med at stoppe TOR,« siger Henrik Kramshøj.

Udtalelserne kommer i kølvandet på, at Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen i et interview med Politiken luftede muligheden for en poltisk bestemt blokade af TOR, som en modsvar til den voksende it-kriminalitet.

Effektiv blokade vil ødelægge internettet

Hvis man først indlader sig på at blokere for TOR-trafik, vil det enten være totalt ineffektivt, eller også vil det ifølge Henrik Kramshøj udvikle sig til et kapløb, der vil resultere i, at det digitale Danmark bliver sat alvorligt tilbage. For at opretholde en effektiv blokade vil myndighederne nemlig være nødt til at begrænse internettet mere og mere i takt med, at der kommer nye redskaber til at camouflere TOR-trafik.

»Selv hvis man filtrerer trafikken og har firewalls, der detekterer TOR-trafik, så er der masser af måder at omgå det på. Man kan bruge en proxy til at obfuskere sine TOR-forbindelser, så de ligner al mulig anden trafik. Det kan være https trafik eller vpn-trafik,« siger Henrik Kramshøj og uddyber

»Der er mange muligheder. Så hvis man vil stoppe TOR, så må man også blokere alle former for internet-trafik, som man kan få TOR til at ligne. Og så ender vi meget hurtigt som en nation, der ikke kan nyde godt af internettet og ikke kan kommunikere ordentligt med omverdenen,« siger Henrik Kramshøj til Version2.

»Jeg vil vise, hvor stærke kvindelige ingeniører vi har i Danmark!«

Sådan siger ingeniørstuderende Eva Synnestvedt Hansens om sine planer om at cykle 1.384 kilometer og over 20.000 højdemeter fra Californien til Colorado på under 90 timer.

Lige nu er hun ved at færdiggøre sit speciale i bioteknologi på DTU, og selv om der er langt til USA, ser hun mange ligheder mellem ekstremsporten og ingeniørstudiet. Det er nemlig ikke benarbejdet, men den psykiske del af et så ekstremt cykelløb, der er det hårdeste.

Snart færdiguddannet? Find dit første job her

»Man bliver ekstremt træt. Jeg kender den følelse fra eksamens- eller projektperioder, hvor der kun er plads til at fokusere på én ting. Jeg har også tit taget all-nightere i eksamensperioder, fordi jeg er dårlig til at planlægge,« siger Eva Synnestvedt Hansen med et grin.

Et cykelløb som Race Across the West kræver af gode grunde stærk fysisk form, men endnu vigtigere er udholdenheden, mener hun. Og et godt team.

• Race Across the West (RAW) er ikke et normalt cykelløb som Tour de France. RAW er en lang enkeltstart, idet uret startes i Oceanside i Californien og ikke slutter, før rytteren krydser målstregen i Durango i Colorado. Da det er en enkeltstart, har rytterne heller ikke lov til at ligge i læ af hinanden. RAW er lillebroren til Race Across America, og er det næstlængste løb i USA.

• RAW blev afholdt første gang i 2008. Siden da har 13 solokvinder deltaget, hvoraf kun fem har nået målstregen.

• Ruten er ca. 1.384 km. lang. Den starter i Oceanside, Californien, og går igennem fire stater, passerer ørkener og spænder over 20.000 højdemeter, før den slutter i Durango, Colorado.

• Soloryttere kommer som oftest i mål efter tre-fire dage og kører mellem 400 og 600 km pr. døgn.

»Jeg er dybt afhængig af et godt team. En så ekstrem præstation kræver, at man har nogle til at tænke for én, lave mad og hjælpe på andre måder, når ens hjerne slår fra. Der kommer tidspunkter, hvor man ikke kan mærke, om man sveder eller fryser,« forklarer hun.

Den samme team-ånd er et must i gruppearbejdet i ingeniørfaget, hvis man vil have et godt resultat, mener Eva Synnestvedt Hansen:

»Man skal ikke kun kunne samarbejde, man skal også kunne forstå hinanden, give plads og sørge for, at der hele tiden er god stemning. Det gælder både i erhvervslivet, på universitetet og i ekstrem cykelsport,« siger hun.

Eva Synnestvedt Hansen gennemførste sit første rigtige løb sidste sommer, og har siden kørt otte løb og i alt omkring 3.000 kilometer.

Hun håber på at gennemføre det amerikanske løb som hurtigste nogensinde, på 62 timer. Realistisk inden for 70 timer. For at gennemføre løbet skal man være i mål inden for 90 timer. I den periode bliver hun nødt til at få nogle pauser:

»Jeg regner med at sove to-tre timer i døgnet og sidde ned og spise i tre kvarter. Det er meget vigtigt at få noget ordentlig mad,« fortæller hun.

Læs mere om Eva Synnestvedt Hansen og hendes team her.

Folkevognskoncernen tilbagekalder nu en række forskellige modeller på grund af flere tekniske problemer. Hjemkaldelsen omfatter ikke kun modeller med VW-logoet på kølerhjelmen, men også andre af koncernens mærker, herunder Audi.

Det største antal biler, 1,6 mio., risikerer at få knas med den meget omtalte automat-gearkasse DSG med dobbeltkobling. Den har der tidligere været kritik af, fordi mange ejere har klaget over sammenbrud, og fordi den er meget dyr at reparere.

De 1,6 millioner biler, som bliver kaldt tilbage, skal have skiftet olien i deres DSG-gearkassen. Tidligere har VW foreskrevet syntetisk olie, men nu skal der i stedet mineralsk olie til at forhindre problemer, mener koncernen.

Herudover er 800.000 af koncernens VW Tiguan, der er produceret mellem 2008 og midten af 2011 ramt. Årsagen er, at modellen er i risiko for at have problemer med lyset.

Endelig tilbagekalder VW også 239.000 VW Amarok på grund af mulige lækager fra brændstofledninger.

Ifølge internationale medier sker en stor del af tilbagekaldelserne i Kina, hvor det er koncernens største nogensinde.

Selv om der er tale om et stort antal biler, er det ikke så alvorligt som de tilbagekaldelser, Toyota var nødt til at gennemføre på grund problemer med gaspedalen, vurderer eksperter over for Reuters. Der er dog stadig tale om et stort problem, forklarer leder af den private tænketank Center of Automotive Management, Stefan Bratzel.

»Bilfabrikanter, der afhænger af stor vækst som VW, skal være enormt forsigtige med ikke at betale dyrt for væksten med tab i kvalitet,« siger han til Reuters.

Et nyt forslag til en lov om vandmiljøplaner gør det sværere for eksempelvis landbruget at klage over, hvordan loven er blevet til. Det møder kritik fra blandt andre Landbrug og Fødevarer, som var med til at standse ministerens første udkast til vandplaner. Her kalder viceformand Lars Hvidtfeldt lovforslaget et nyt forsøg på at undgå Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser.

»Nu pakker man vandplanerne ind i bekendtgørelser, og dem er der ikke klageadgang til,« siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug og Fødevarer, i en pressemeddelelse.

To eksperter i miljøret, som Politiken har talt med, er dog uenige om, hvorvidt der er tale om normal procedure eller et indgreb i retten til at klage.

Professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh kalder forslaget ‘et uhørt vidtgående indgreb i borgernes rettigheder’, mens hans modstykke fra Aarhus Universitet, professor Ellen Margrethe Basse, udtaler til avisen:

»Det er ikke usædvanligt med begrænset klageadgang i forhold til overordnede planer. Og der er jo stadig en individuel beskyttelse, hvis en person er berørt af en konkret afgørelse.«

Sådan ser miljøministeren også på diskussionen. Ida Auken (SF) sammenligner det med, at det ikke er muligt at klage over hastighedsbegrænsninger generelt, men over en specifik fartbøde.

Ministeren lægger vægt på, at det nye lovforslag giver mulighed for lokale vandråd, som netop Landbrug og Fødevarer har efterlyst.

»De første vandplaner blev gennemført af den tidligere regering uden nogen form for inddragelse af omverdenen. Det vil jeg lave om på, og derfor skal der i de næste vandområdeplaner kunne oprettes lokale vandråd, som kan komme med forslag til forbedringer af vandmiljøet. Jeg synes, at det giver god mening, at de lokale organisationer og foreninger giver deres besyv med, når det handler om lokale vandløb,« siger Ida Auken i en pressemeddelelse.

Landbrug og Fødevarer overvejer nu at klage til den myndighed, der skal håndhæve FN’s såkaldte Aarhuskonvention. Aarhuskonventionen skal sikre, at borgere har mulighed for at klage over afgørelser i miljøsager.

Vi fortrænger og ignorerer ulemperne ved digitalisering af vores verden. Der er rigtig meget at glæde sig over ved forvandlingen fra analogt til digitalt, mildest talt fantastiske muligheder, der gør livet lettere. Men der er også indbyggede problemer.

Det er nemt at ryste på hovedet ad politiet, der deler administrator-passwords og nu kan hackes. Men virkeligheden er, at de fleste af os tumler klodset rundt mellem stribevis af websites med et virtuelt nøgleknippe, som på upraktisk vis både skal huskes og fornyes. Grænsefladen mellem os og maskinen er langt fra at være på vores betingelser, og vi forstår intuitivt ikke, hvor sårbare it-systemer er over for misbrug, og hvor vidtrækkende konsekvenserne kan være. Delte passwords er blot et menneskeligt symptom på, at vi har svært ved at erkende teknologiens omsluttende væsen.

Når verden bekymrer sig over, at demokratiers efterretningstjenester indsamler nogle borgeres digitale spor for at udundersøge, om de er terrorister, eller når de spionerer allierede magthaveres mobiler, er det måske forståeligt omend banalt. Den nødvendige og uhyggelige debat, der ikke tages, er skalering. Vi har ikke fantasi til at forestille os, at et diktatur atter kan opstå i Europa. Det vil næppe nøjes med at hente oplysninger om de få tusinde brugere, som Facebook årligt afleverer på opfordring til såvel USA som store lande i Europa, ifølge New York Times.

Føj til, at ansigtsgenkendelse snart er en app i enhver mobiltelefon, og mareridtet med sammenkøring af personoplysninger på amatørplan er den næste folkesport. Det er som en sværm af action plots, science fiction-film og spionromaner, der træder ud i virkeligheden, og som flere lande forsøger at forholde sig lidt til. Såmænd også Danmark, men ikke ambitiøst nok.

På en sikkerhedskonference i Bonn i sidste uge spåede den tidligere israelske ministerpræsident Ehud Barak ifølge Frankfurter Allgemeine, at det, vi har set indtil nu, intet er i forhold til, hvad kriminelle og terrorister bliver i stand til i løbet af få år for at ramme kritisk infrastruktur som sygehuse og finansinstitutioner. Deutsche Telecoms bestyrelsesformand, René Obermann, opfordrede til etablering af en lukket Schengen-Cloud til landene i pas-unionen, så europæerne ikke skal bekymre sig om den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA.

Obermann glemte dog Europas egne sikkerhedstjenester. Efter 11. september for over tolv år siden er der blevet iværksat en række tiltag omkring telelogning og datasporing uden brug af retskendelser. Værktøjer, politiet har kunnet bruge til at begrænse koordinerede terrorangreb i Vesten, hvor talrige menneskeliv med stor sandsynlighed er reddet.

Men diskussionen er essentiel. Og man kan i den grad savne en tilsvarende hjemlig debat på topniveau, der hæver sig over, om vi skal bruge Javascript i NemID, eller om de er kloge nok i Digitaliseringsstyrelsen. Mens vi jubler over netbank, liker løs på offentlige Facebook-sider – blottet for bare bryster – og ønsker os intelligente elmålere til jul, bliver vi mere og mere vævet ind i en sårbar digital infrastruktur, som ligger uden for egen rækkevidde og demokratisk råderum. Den omstændighed er en af tidens allerstørste, glemte problemstillinger.

Undervandsrobotter er meget dyre maskiner, der bliver brugt til f.eks. at kortlægge havbunde eller tjekke olieledninger ved boreplatforme.

Går de i stykker, har man imidlertid et problem, for enten skal de fiskes op, eller også kan man risikere helt at miste dem, hvis man taber kontakten til dem under isen.

Derfor satte to kandidatstuderende fra DTU Elektro sig for – efter forslag fra deres vejleder Mogens Blanke – at udvikle en metode, hvormed robotterne bliver selvhjulpne, fortæller den ene af de to nu færdiguddannede civilingeniører, Thomas Falkenberg.

»Vi har set på en ROV – remotely operated vehicle – som skal bruges til undersøgelser langt nede under isen. De er sommetider nødt til at være helt autonome, fordi de skal til områder, hvor der ikke kan sejle et stort skib med,« forklarer han.

ROV’en – og i dette tilfælde en Nereid UI, som ikke er bygget endnu – bliver programmeret, så den selv kan finde frem til det rette sted. Til gengæld er der samtidig en risiko for, at den kan få problemer undervejs såsom fejlende propeller eller andre dele, der bliver beskadiget af skarpe isflager.

»Går en propel i stykker, tror robotten måske, at den stadig virker og er på vej fremad. Men i virkeligheden er den på vej til højre. Det kunne også være en sensor eller gyro, der er røget, som giver konsekvenser for robottens adfærd,« siger Thomas Falkenberg.

Derfor har han sammen med sin makker, René Tavs Gregersen, indhentet en masse måledata fra det tekniske universitet i Norge gennem Mogens Blanke, som er adjungeret professor på det norske universitet. Data er trukket fra undervandsrobotten Minerva, og derpå kunne de gennemføre matematiske simuleringer af, hvordan en undervandsrobot bevæger sig.

Derefter byggede de det nye system i Matlab og endte op med en række algoritmer, der kan diagnosticere forskellige typer fejl i robotten, udsende en alarm internt i robotten, som herefter går i gang med at rekonfigurere kontrolsystemet og kompensere for fejlene.

»Hvis en propel i højre side er gået i stykker, kan det være, at den skal slukke for en i venstre side også – eller tage en ekstra propel i brug,« siger han.

Gruppen har dog ikke konkret implementeret systemet i en robot, da der ikke er en til rådighed på DTU, men blot foretaget simuleringerne, der viser, at det ville virke.

»Det virker på de data, vi har fået fra Norge, så vi har bevist, at vores metoder virker,« siger Thomas Falkenberg.

Han understreger, at selv om propelproblemer er typiske, så tager systemet også højde for problemer med sensorer, der måler på hastighed, rotationshastighed, acceleration, positionering og orientering.

»Man kunne også kigge på fejl, der opstår, hvis skroget bliver beskadiget, så hydrodynamikken ændrer sig. Det har vi dog ikke gjort i denne opgave,« siger han.

Han understreger, at den største udfordring var at få usikkerheder i måledata bragt af vejen, da der var uoverensstemmelser mellem måledata fra Norge og de simulerede.

»Men så handler det om at lave det lidt mere robust og indbygge ekstra sikkerhed. Så selv om det hele ikke passede helt perfekt, kan det stadig fungere,« pointerer Thomas Falkenberg.

Han fortæller desuden, at metoden ikke er isoleret til undervandsfartøjer, men kan bruges til andre automatiske systemer i f.eks. skibe, biler eller på fabrikker.

»Det er underordnet. Det eneste, det går ud på, er hvordan systemet skal se ud, når alt virker, og hvordan det ser ud nu,« siger Thomas Falkenberg.

Thomas Falkenberg understreger, at deres model er lidt anderledes end mange andre, fordi den ser robotten som et samlet system i stedet for f.eks. at holde problemer med en propel eller sensor som to adskilte problemer.

»Desuden har denne type strukturanalyse ikke været anvendt før på netop undervandsfartøjer, som også for mig har været spændende at arbejde med,« siger han.

Makkerparret er nu i gang med at skrive en videnskabelig artikel om metoden, men har ellers ikke planer om at gå videre med projektet.

Danske virksomheder holder skarpt øje med konsekvenserne af den europæiske kemikalielovgivning, Reach, der i disse år begynder at vise sig – og de kan ikke lide, hvad de ser.

Et hul i lovgivningen levner nemlig fortsat plads til import af produkter med farlige kemikalier fra Kina og risikerer dermed at øge Kinas konkurrencefordel eller tvinge europæiske virksomheder til Østen.

»Det er uhensigtsmæssigt og risikerer at flytte arbejdspladser ud af landet. Vi kan opleve en ulige konkurrencesituation, men håber på, at EU er klar til at justere lovgivningen, hvis det får den uheldige effekt,« siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri (DI).

Linjen i Reach-reglerne er nemlig netop at forhindre ulige konkurrence ved at stille samme krav til kinesiske som til europæiske produkter. Når et forbud f.eks. rammer et bestemt kemikalie i produkter produceret i EU, så følges det af et forbud mod import af produkter med samme kemikalie.

Mange kemikalier havner imidlertid kun på den såkaldte autorisationsliste, hvilket betyder, at virksomheder skal søge om tilladelse til at anvende kemikaliet i en bestemt produktion. Og det krav gælder ikke produkter, som er produceret uden for EU.

For eksempel overvejer EU i øjeblikket at sætte skummidlet azodicarbonamid på autorisationslisten, fordi det giver overfølsomhed og allergi. Kemikaliet bliver blandt andet brugt til produktion af liggeunderlag, og europæiske producenter, der fortsat vil benytte stoffet, skal altså igennem en særlig procedure. Alternativt kan de flytte produktionen til Kina, hvis de vil ligestilles med konkurrenter dér, der ikke er underlagt EU-kravet.

»Kæden hopper lidt af her, når målet er forbrugersikkerhed. Regler i Europa bør også gælde produkter fra Østen,« siger Jakob Lamm Zeuthen, miljøchef i Dansk Erhverv (DE).

Også verdens største kemikalieproducent, tyske BASF, er opmærksom på hullet og påpeger endnu et problem: Nogle stoffer på autorisationslisten, som f.eks. organiske opløsningsmidler, kan ikke altid spores i det endelige produkt.

Ud af 100.000 kemikalier i Europa er det under 1 procent, der er vurderet i Reach, og kun 22 kemikalier findes i dag på autorisationslisten. Endnu har ingen virksomheder haft kemikalier gennem godkendelsesprocessen, der omfatter alt fra arbejdsmiljø, til hvordan kemikalierne opfører sig i produkterne. Derfor savner DI og DE erfaringer. Og selvom de forventer, at de fleste vil finde alternativer til de farlige kemikalier, frygter både DI og DE, at en godkendelse bliver så besværlig og dyr, at den rammer små virksomheder.

»Små virksomheder kan afgjort have sværere ved at skaffe midler til at løfte bevisbyrden,« siger Jakob Lamm Zeuthen.

Reach har i flere år været voldsomt kritiseret af miljøorganisationer for at være sat i stå af industriens lobbyvirksomhed og være for langsom til at fjerne farlige kemikalier fra butikkerne.

Farlige fluorstoffer som PFOA, der er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, er også kun optaget på den såkaldte kandidatliste i Reach, og der kan gå år, før kemikaliet bliver vurderet i en proces, hvor eksperter fra hvert medlemsland i EU over et halvt til et helt år drøfter reguleringen af kemikaliet.

»For virksomhederne har tidsperioden den fordel, at de kan nå at finde alternativer eller udfase brugen af kemikalierne,« fortæller Jakob Lamm Zeuthen. På det punkt er han helt på linje med Greenpeace, hvor politisk rådgiver Jan Søndergaard fremhæver, at det vigtigste er at få stofferne på kandidatlisten:

»Det sender et signal – ikke bare til europæiske virksomheder, men også til kinesiske. Men EU er håbløst bagud med at få kemikalier på listen,« siger han og henviser til, at kun 144 stoffer i dag er på kandidatlisten, mens omkring 30.000 stoffer brugt i EU er helt uden regulering.