Daily Archives: November 21, 2013

FE-chef indrømmer millioner af teleaflytninger – men kun i udlandet

Forsvarets Efterretningstjeneste overvåger teletrafik i stor stil. Hver eneste måned bliver det til millioner af dataposter om mobiltelefonsamtaler.

Det bekræfter FE’s chef, Thomas Ahrenkiel, i et interview med Politiken. Interviewet er angiveligt kommet i stand, fordi FE oven på afsløringer af den norske efterretningstjenestes massive teleovervågning forventer, at en tilsvarende læk om danske forhold inden længe vil komme.


Thomas Ahrenkiel. Foto: Forsvaret

Thomas Ahrenkiel fortæller til Politiken, at der er tale om mobiltelefontrafik i udlandet, og at overvågningen sker for at beskytte danske soldater og danske soldater i konfliktområder.

»Det drejer sig om indhentning af telekommunikation i forhold til et konfliktområde i udlandet, hvor FE støtter de danske styrkers operationer,« siger Thomas Ahrenkiel til avisen.

Han bekræfter videre, at oplysningerne deles med andre lande, som efterretningstjenesten samarbejder med.

I interviewet afviser Thomas Ahrenkiel, at der skulle være tale om amerikansk masseovervågning af dansk mobiltelefoni. Omvendt bekræfter han blot, at FE overvåger udenlandsk mobiltelefoni – uden at afvise, at et kommende læk også kan inkludere danske overvågningsdata.

Posted in computer.

Se billederne: Her er fremtidens datacenter-køling

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 – og bliv opdateret via e-mail eller rss

Posted in computer.

Sådan giver 40 grader varm væske lydløs datacenter-køling

Væskekøling i datacentre står foran et gennembrud. De seneste år er teknologien modnet nok til, at datacenter-ansvarlige er klar til at gå efter de store fordele, den fører med sig.

Det mærker man hos Nordjyske Asetek, der ser et potentiale i at rykke sin teknologi fra high-end og gamer-pc-markedet og ind i datacenteret.

»CIO’en har nu set og vænnet sig til, at man godt kan have vand i køleren mellem rackskabene. Vi har 1,5 millioner desktopprodukter på markedet, der tydeligt viser, at teknologien er moden, og den første supercomputer med vores produkt er ved at blive installeret,« siger Aseteks udviklingsdirektør Ole Madsen til Version2.

Aseteks væskekøling fungerer i modsætning til konkurrerende teknologier ved et lavt tryk i omegnen af 1,2 bar. Et fuldt setup består af syv-otte liter af en særlig blanding af vand og glykol tilsat en rusthæmmer.

»Det er heldigvis helt ugiftigt. Jeg har efterhånden vænnet mig til smagen, når jeg har fejlsøgt systemer og brugt munden til at suge væsken rundt,« siger Ole Madsen til Version2.

Løsningen består af to små pumper med en særligt varmeledende bund, der placeres oven på CPU og/eller GPU i serieforbindelse inde i serveren. Hvert led i kølekæden er forbundet med slanger i et egetudviklet gummimateriale, der med sin høje bøjelighed og lave væskegennemtrængelighed passer godt til opgaven.

Læs også: Nordjyder vil skære halvdelen af datacenterets køleregning

»Pumperne er de samme, som vi bruger i desktop-produkterne. Systemet er redundant, så det hele sagtens kan fungere, selvom den ene pumpe skulle svigte,« siger Ole Madsen til Version2.

Pumperne er fremstillet i Kina, mens det meste af resten er produceret i Aalborg. Slangerne forbindes med en ligeledes egenudviklet konnektor, der dels sikrer en effektiv lukning af slangen, når den er afkoblet, dels sikrer en tæt forbindelse uden læk, når den sluttes til.

Og skulle uheldet være ude, og væsken begynde at sive fra systemet, er der et sidste bolværk:

»Vi kan indbygge leak detection både på rackniveau og på serverniveau, så it-driftchefen kan sove godt om natten,« lyder det fra Ole Madsen.

Det “kolde” vand, der ledes hen til CPU’en, er typisk omkring 40 grader varmt. Returvandet er typisk i omegnen af ti grader varmere, når det ledes hen til en indbygget vand/vand-varmeveksler på bagsiden af rackskabet.

Herfra kan det 50-60 grader varme vand så ledes hen til en passende kølemekanisme, hvad enten det er frikøl, evaporativ køling – eller måske bygningens varmeanlæg.

»Når vandet er så varmt, giver det mulighed for 100 procent genbrug af den frigivne varme. Og det kan naturligvis ses på det samlede energiregnskab,« siger Ole Madsen.

Se Aseteks egen video af, hvordan deres væskekøling i datacenteret fungerer herunder.

Posted in computer.

Hackere kan omdirigere internettrafik fra store routere i fuld åbenhed

Det er muligt at hacke de store routere, som forbinder internetudbydernes netværk med hinanden. På den måde kan man omdirigere internettrafikken, og det ser ud til netop at være, hvad hackere har gjort flere gange i år.

Jim Cowie fra netværksfirmaet Renesys skriver i et blogindlæg, at selskabet har observeret mindst 1.500 IP-blokke, som er blevet omdirigeret via hackede routere.

Det betyder, at al internettrafik fra eksempelvis virksomheder i finanssektoren og IP-telefoniudbydere, ikke er nået frem til modtageren via den vej, routerne normalt ville sende den over internettet.

I stedet er trafikken blevet sendt til eksempelvis en internetudbyder i Hviderusland. Her kan hackerne potentielt have aflyttet indholdet i trafikken eller endda ændret den, før den er blevet sendt videre til modtageren.

I ét af eksemplerne, som Renesys har registreret, blev trafik sendt fra Guadalajara i Mexico til Washington D.C. i USA, men da den nåede næsten til destinationen, blev den sendt videre til London, Moskva, Minsk, Frankfurt og New York, før den endte hos modtageren i Washington D.C.

Et andet tilfælde resulterede i, at IP-telefonitrafik mellem to punkter i den amerikanske by Denver, blev sendt forbi en internetudbyder på Island. Internetudbyderen oplyste ifølge Renesys, at det skyldtes en fejl i softwaren fra deres leverandør.

Ifølge Renesys er det dog usandsynligt at én enkelt fejl i en leverandørs software skulle være skyld i den stigning i omdirigeret trafik, som selskabet har registreret i år.

Posted in computer.

Tre år efter deadline: 36 offentlige myndigheder stadig uden Digital Post

Virksomheder er fra 1. november blevet tvunget til at skifte papirbreve ud med Digital Post – ellers får de ikke post fra staten. Og næste år kommer samme tur til borgerne.

Men tre år efter at Digital Post blev et krav i den offentlige sektor selv, er der stadig 36 offentlige myndigheder og institutioner, som ikke har har taget Digital Post i brug. Det fremgår af en ny undersøgelse, der er foretaget af professor Kim Normann Andersen fra Aalborg Universitet og Jesper Bull Berger, der er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet.

Det drejer sig for eksempel om Udenrigsministeriet, og steder med høj grad af kontakt med borgerne, som Politiklagemyndigheden og Tinglysning, er heller ikke er at finde på Digital Post.

Har man som virksomhed taget Digital Post til sig, og forsøger at kommunikere digitalt med de 36 myndigheder uden Digital Post, vil man altså støde mod en mur.

De offentlige myndigheder står derved selv i vejen for udbredelsen af den kanal, der skal gøre digital kommunikation mellem borger og myndighed sikker og spare samfundet for en milliard kroner om året. Tilsyneladende konsekvensfrit.

Jesper Berger, den ene af forskerne bag undersøgelsen, mener, at det er på tide at kigge Digital Post efter i sømmene.

»Dette her viser jo, at det ikke er noget, som myndighederne tager tilstrækkeligt alvorligt. Der er ingen central styring af dette her, og vi har brug for nogen, der med it-briller på kan kigge på dette her og vurdere, om det er godt nok i forhold til den service, man kan være bekendt at byde borgeren,« siger Jesper Berger til Version2.

Tre år lang overgangsperiode

Hos Digitaliseringsstyrelsen mener man, at der trods den tre år gamle deadline er tale om en proces, der stadig er i gang. Og ifølge Lone Berglykke, der er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, ligger ansvaret hos den enkelte myndighed.

»Myndighederne er selv forpligtede til at gå ind og oprette sig, og de er også selv forpligtede til at kunne svare på de digitale postmeddelelser. Lige nu er det en overgangsperiode, der kan jo også være nogle myndigheder, der er opstået i denne her periode, der er jo sket meget på de tre år. Og i virkeligheden er det ikke så vigtigt, om det er 39 eller 25 eller 15. Det interessante er, at vi er i en overgangsperiode. Og vi er i stadig i dialog med disse myndigheder,« siger Lone Berglykke til Version2.

Hvem har ansvaret for, at myndighederne kommer på Digital Post?

»Det er myndighedernes eget ansvar. Vi har påtaget os et hjælpeansvar for at få skubbet lidt til processen.«

Hvad gør I konkret?

»Vi tager simpelthen fat i dem, holder møde og spørger, om der er problemer. Og så må de jo svare på det.«

Hvis man som virksomhed ikke har oprettet sig på Digital Post, så har det den konsekvens, at man ikke får sin post. Det samme gælder alle borgere fra næste år. Hvad er konsekvensen for de myndigheder, der ikke opretter sig?

»Det er jo ikke sådan, at vi kan lukke dem ned eller give dem bøder. Men vi kan tale med dem og sige, at de skal være klar. Og det kan også blive kørt op i systemet.«

Bliver det det?

»Ja, det gør det, og der er kommet klart mere fokus på det. Helt klart.«

Hvordan synes du, at balancen er mellem det, man kræver af borgere og myndigheder, og det, der leveres af det offentlige i forhold til Digital Post?

»Vi vil gerne levere en hundrede procents løsning, men der er som sagt en overgangsperiode her. Det er en kæmpe omstilling, og man skal kommunikere på en helt ny måde med hinanden. Det er en længerevarende proces, og det tror jeg, at de fleste har en accept af. Hvis man vil kontakte en myndighed, der ikke er på Digital Post, så kan man jo kontakte dem på gammeldags vis. Men det er selvfølgelig ikke det, der er meningen.«

Denne her overgangsperiode er startet i 2010. Hvad er tidshorisonten for den?

»Jamen det er da også rigtigt, der var nogle krav med Edag3, men det der jo har været situationen er, at der ikke er nogen, der har benyttet den indgang. Det er derfor, den er sandet til ude omkring, for der har ikke været noget post. Der har borgere bare brugt den gode gammeldags metode. Og når man ikke bruger en kanal, så sander den let til. Men nu er det virkelighed, og den skal tages alvorligt.«

Har du nogen idé om, hvor lang tid denne her overgangsperiode vil tage?

»Nej, det er jo umuligt at spå om, hvor lang tid der går. Men det sker jo i hvert fald ikke i løbet af 14 dage. Det er en proces.«

Så der er ikke nogen skæringsdato for myndighederne?

»Jo, de skal være klar den 1. november. Så dem, der ikke er klar, de er forsinkede. Og dem prøver vi at hjælpe på vej. Så der er den dato, der hedder, at man skulle være klar. Og det har de sådan set skullet være længe. Og vi gør vores bedste for at få dem med,« siger Lone Berglykke til Version2.

Du kan se undersøgelsen fra de to forskere her

Der er debatmøde om digital kommunikation med det offentlige ved de to forskere på Aalborg Universitet i København 27. november 2013

Posted in computer.

Anmeldernes dom: PlayStation 4 på godt og ondt

PlayStation-4-02.jpg

Sony PlayStation 4 er ude i de danske butikker den 29. november, men den er allerede lanceret i blandt andet USA.

Flere tech-medier har da også testet konsollen samt uddelt ris og ros.

Kritikken er på en del områder den samme.

Især controlleren Dualshock 4 får gennemgående ros for at være intet mindre end fantastisk.

Det var også det indtryk, som vi stod tilbage med, da vi prøvekørte PlayStation 4 for kort tid siden.

Engadget.com skriver blandt andet: “DualShock 4 er den bedste controller, som firmaet [Sony, red.] nogensinde har skabt. Den er ikke helt perfekt, men det er pokkers tæt på.”

TheVerge.com
er enig i, at japanerne virkelig har ramt rigtigt og skabt den uovertruffen controller:

“Oppe mod controlleren til Xbox 360 [...] føles DualShock4 lige så god eller bedre på stort set ethvert punkt.”

Men der er dog også lidt kritik, og TheVerge.com var nødt til at lade controlleren op meget oftere end den ældre DualShock 3.

Der var kun 10 timers spil på en optankning.

TechHive.com tilslutter sig kritikken og melder om syv timers batterilevetid.

Men overordnet set skamroser de fleste medier controlleren for at være hot damn lækker.

Flot grafik og vilde hestekræfter
Konsollens hestekræfter og grafik er også noget, som får anmelderne til at sende tommelfingrene mod himlen. Spil i fuld HD ser imponerende ud.

“Grafik og ydeevne på denne sucker er badass,” skriver Gizmodo.com i sin anmeldelse.

Cnet.com mener også, spillene er blevet flottere, mens spiloplevelsen ikke nødvendigvis er radikalt forandret:

“Så hvordan er det at spille på en PlayStation 4? Helt ærligt, det er på mange måder ligesom PlayStation 3. Der er naturligvis en mærkbar forskel i grafikken.”

Cnet.com pointerer ligesom andre tech-medier, at der formentlig kommer til at gå noget tid, før vi kommer til at se spil, der fuldt ud udnytter hardwarepotentialet i Sonys konsol.

Fortsættes …

Posted in computer.

Test: Smart dims får mere ud af kameraet i din iPhone

Olloclip-01.jpg

Lund domkirke

lund2.JPG

lund3.JPG

De små kompaktkameraer er hårdt ramt af smartphonesalget. For mens intet (endnu) kan røre et digitalt spejlreflekskamera, når det kommer til billedkvalitet, er forskellen på et kompaktkamera og en high-end mobiltelefon ikke stor nu om dage.

Samtidig har de fleste altid en telefon på sig, mens kameraet skal findes i skuffen, lades op og tages med.

Smartphone-kameraerne er dog ikke helt med, når det kommer til evnen til at zoome – med det overlegne 41 megapixel-kamera i Nokia 1020 som en undtagelse (læs vores test her).

Det er her, amerikanske Olloclip kommer ind. Oprindeligt var Olloclip et Kickstarter-projekt, som i 2011 samlede mere end 68.000 dollar ind blandt nysgerrige iPhonebrugere, men efter den første finansiering er det nu et egentligt produkt, som kan købes i den danske Apple-butik.

Ideen bag Olloclip er simpel: Din iPhone 4 eller 5 kan ikke zoome, så Olloclip klipser sig ovenpå og tilføjer et ekstra objektiv. Kittet vi testede var et såkaldt 4-i-1 med henholdsvis vidvinkel- og fiskeøje-objektiv – med den ekstra funktion, at objektiverne kan skrues af plastikclippen, som holder dem fast på iPhonen, og derefter fungere som 10x eller 15x makro-objektiv. Dermed får du i alt 4 objektiver for de 599 kroner, som Olloclip 4-in-1 koster.

Sådan virker det
Selve objektiverne er lavet i aluminium og er begge monteret på en sort plastikclip, som du nemt skubber ned over din iPhone i hjørnet, hvor kameraet sidder. Det objektiv, som du skal bruge, vender dermed væk fra dig selv, mens det, som ikke er i brug, vender mod dig selv.

Det lyder måske lidt uhandy, men det fungerer faktisk fint i praksis, fordi du kun har én dims og ikke alle mulige smådimser i lommen. Vil du skifte mellem vidvinkel- og fiskeøje-objektivet skal du derfor lige trække selve Olloclip-modulet af og vende det om.

Vil du dermed have adgang til makro-funktionerne, som lader dig tage foto virkelig tæt på, skal du dreje objektivet af Olloclip-clipsen. På objektiverne kan du se, om det er 10x eller 15x forstørrelses-siden, du vælger.

Specielt 15x makrofunktionen, som lader dig tage fotos af ting blot 1 centimeter væk fra objektivet, er sjov at lege med – og kan næsten bruges som mikroskop (se vores testbilleder på de næste sider).

Fortsættes …

Posted in computer.

It-direktør: Du er en tøsedreng, hvis du er bange for nytænkning




Danske Spil (oprindelig Dansk Tipstjeneste) blev stiftet i 1948, og lancerede sit første spil i 1949. I starten var det tipning, men i dag er det største spil Lotto.

Den danske stat ejer 80 procent af aktierne i Danske Spil, mens Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger hver ejer 10 procent. De to store idrætsorganisationer er også de to største enkeltmodtagere af overskuddet, da de hver får omkring 250 millioner kroner årligt.

Over en periode på tre år skal Danske Spil implementere 65 nye it-projekter til de 13 produktlinjer.

Interview: “Vores it-system var sandet til, og vi var nået til en situation, hvor vi skulle starte forfra.”

Sådan beskriver it-direktøren i Danske Spil, Søren Kofoed Weeke, udgangspunktet for det, der skulle vise sig at blive en komplet omlægning af virksomhedens it.

Ikke mindst kundernes ønske om konstante forandring og nye spillemuligheder har betydet et 180 graders retningsskifte i it-afdelingen.

Det har medført et spring fra at være en it-afdeling med en meget konservativ og traditionel opfattelse af, hvordan it fungerer, til at blive en toptunet outsourcing-enhed, der kun arbejder med de højt specialiserede områder.

“Det har været en radikal omlægning. Men det har gjort it-afdelingens arbejde langt mere interessant, og jobbet som it-chef er faktisk blevet lettere,” fortæller it-manden.

“Jeg har lidt provokerende sagt, at hvis man ikke er klar til at udfordre alle it-spørgsmål med 100 procent nytænkning og nysgerrighed, så er man en tøsedreng”

Fra snegl til kanin
Danske Spil har en lang it-historie og har gennem årene opbygget en bundsolid it-forretning op.

“Vi havde en it-afdeling, der kunne kode og bygge stabile løsninger, der bare virkede, Men det var en langsommelig proces, hvor udvikling kunne tage år, men det gjorde ikke så meget på det tidspunkt,” fortæller Søren Kofoed Weeke.

Men det har ændret sig. I dag er hastighed en meget væsentlig parameter for at tiltrække danske spillere.

“Nu har vi typisk seks måneder fra idé til færdig løsning. Vi skal bare ramme den rigtige mobiltelefon på det rigtige tidspunkt. Hastighed er blevet den vigtigste faktor i løbet af meget kort tid,” fortæller han.

For at nå frem til den nye situation skulle it-systemerne vurderes, og alle muligheder blev bragt i spil.

“Vi satte os ned med et tomt stykke papir. Målet var at finde frem til den it-løsning, der var optimal for os, og som kunne understøtte kravene om konstant og kontinuerlig fornyelse. Ingen løsning var hellig.”

Danske Spil endte op med 65 it-projekter til firmaets 13 produktlinjer.

“Vi nåede frem til, at vi er for små til selv at udvikle vores it-løsninger. Ligeledes er der nogle store fordele ved at outsource. Vi kan nemlig spille leverandørerne ud mod hinanden. Den konkurrence giver os bedre priser,” siger han.

Fortsættes …

Posted in computer.

Sådan får du fingre i Xbox One før tid

Der er lagt op til konsolkrig mellem Sony og Microsoft, der tidligere i år præsenterede deres nyeste maskiner, PlayStation 4 og Xbox One.

Det var meningen, at de begge skulle være klar til julehandlen, men sådan kom det ikke til at gå.

Tidligere på året meldte Microsoft ud, at Xbox One først ville være klar på de danske butikshylder i løbet af 2014.

Alligevel er det muligt at give sig selv konsollen i julegave.
Det kræver blot, at du køber konsollen i et af de EU-lande, hvor Xbox One lanceres i morgen den 22. november.

Det kunne eksempelvis være England.

Når der handles inden for EU, tilføjes der ikke told og moms til produktet. Samtidig er konsollen ikke omfattet af en regionskode, og den vil derfor godt kunne virke i Danmark.

Der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på, inden du svinger dankortet og bestiller et eksemplar.

Det skal du være opmærksom på
Når maskinen sættes op, vil det kun være muligt at vælge et sprog fra et af de lande, som Xbox One sættes til salg i den 22. november. Dansk sprog er altså ikke en mulighed til at begynde med.

Samtidig vil dele af indholdet være tilgængeligt, eksempelvis spil, mens der kan være rettighedsrestriktioner på video og musik.

Hvis du vil købe indhold via Xbox One, skal dit kreditkort desuden matche det land, som konsollen er sat op til.

Til gengæld kan du – når Xbox One lanceres officielt i Danmark – ændre opsætningen, så der bliver dansk sprog, menuer og betaling med lokalt kreditkort.

Supporten for konsollen er desværre bundet til det land, som den er købt i. Så hvis Xbox One skal til reparation, skal den altså på en rejse uden for landets grænser. 

Det kan med andre ord bliver en smule besværligt, hvis vi kommer til at opleve en ny Red Ring of Death med Xbox One.

Ventelister til PlayStation 4
Den konkurrerende PlayStation 4 lanceres i øvrigt officielt den 29. november i Danmark, og prisen er cirka 3.600 kroner.

Der er dog allerede stor efterspørgsel på konsollen, og flere webbutikker melder, at de har så mange på venteliste, at nye kunder først kan forvente at få leveret en PlayStation 4 i løbet af det nye år.

Ifølge distributøren af PlayStation i Norden, Nordisk Film, kan det dog ikke udelukkes, at man kan få fingre i et eksemplar af Sonys konsol i en fysisk butik inden juleaften.

Der skulle nå at lande to sendinger af PlayStation 4 i Danmark, inden året er omme.

Selv om PlayStation først er klar senere på måneden, har vi allerede prøvet konsollen. Du kan læse vores umiddelbare vurdering her.

Posted in computer.

Sådan vil CRM-mastodont tromle videre: Har en plan

Salesforce.com, der leverer CRM og social software som cloud-services, afholder i denne uge sin store udviklerkonference, Dreamforce, i San Francisco.

“Det har været 15 fantastiske år,” lød det fra Marc Benioff, der var med til at grundlægge virksomheden, da han holdt sin keynote (se video nederst).

Siden 1999 er der sket ikke så lidt med cloud-pionerens forretningen. I dag er der 9.800 ansatte, og omsætningen i det seneste årsregnskab lød på omkring 17 milliarder kroner.

Ifølge Gartner overhalede Salesforce i 2012 SAP som verdens største CRM-leverandør, og det er der en god forklaring på, hvis man spørger Marc Benioff. 

“Som I sikkert ved, er vi nummer et i verden inden for CRM og den mest innovative virksomhed i verden,” råbte Marc Benioff ud til de mange tusinde tilhørere – i alt ventes 120.000 besøgende på konferencen.

Salesfores.com er da også ganske rigtigt tre år i træk kåret som den mest innovative virksomhed af finansmagasinet Forbes.

Taler ikke kun om teknologi
Gartner-analytiker Guy Creese, der overværede keynoten, bemærker i et blogindlæg, at Marc Benioff talte meget lidt om teknologi, men rigtig meget om, hvad teknologi kan bruges til – et eksempel var naturkatastrofen på Haiti for nogle år siden.

“Kort fortalt er Salesforce ved at justere ind i forhold til consumerization. Tro mig, nørderne er her stadig – butikkernes salg af bøger om, hvordan man skriver til de nye Salesforce 1 API’er skabte en lang kø. Men Salesforce giver også plads til forretnings-analytikere til at tweate og bygge via peg og klik.”

“Denne anerkendelse af, at teknologiens formål er at gøre ting mulige, snarere end selv at være i fokus, er opmuntrende at se. Ikke alle it-leverandører forstår dette,” skriver Gartner-analytikeren.

Her er Salesforces fremtid
Lidt teknologi blev det dog også til i Benioff-talen:

“Den første bølge inden for it var mainframen. Så rykkede vi videre til den anden bølge med pc’er og servere bygget af virksomheder som Microsoft og Oracle.”

“Men vi er i den tredje bølge – den mest spændende nogensinde. Det handler ikke om tusindvis eller millioner af nye computere – nej, det handler om 50 milliarder af connectede ting, fordi alting er på nettet.”

“Alt sammen bliver socialt, rykker ud i skyen, bliver mobilt – bliver sluttet til på nye fantastiske måder,” sagde Marc Benioff og lagde ikke skjul på, at det i høj grad er denne tendens, som Salesforce.com skal tage udgangspunkt i fremadrettet.

Fortsættes …

Posted in computer.