Daily Archives: November 21, 2013

Så mange julegaver køber vi på nettet

Der bliver bedre plads på indkøbsgaderne, når forbrugerne den næste måneds tid for alvor tager fat på at købe julegaver til venner og familie. En stadig større andel af juleindkøbene foregår nemlig på nettet.

Det viser tal fra Foreningen for dansk internethandel (FDIH), som i en analyse fra oktober har undersøgt, hvor forbrugerne vil placere deres juleindkøb.

På baggrund af svarene forventer FDIH, at juleindkøbene på nettet vil stige med en tredjedel til i alt 1,2 milliarder kroner. Dermed når nethandelens andel af julesalget op på 15 procent af det samlede julesalg mod 12 procent i 2012.

Også ved juletid er der dog stor forskel på, i hvor høj grad danskerne tager nethandelen til sig. Kun omkring en tredjedel af forbrugeren finder julegaver på nettet. En næsten lige så stor gruppe vil slet ikke foretage onlineindkøb, mens resten er i tvivl.

Men når først kunderne har klikket sig ind på en netbutik, river de også for alvor varer ned i den elektroniske indkøbskurv. Den helt hårde kerne – hver fjerde netshopper – siger, at de vil lægge helt op mod 80 procent af deres juleindkøb på nettet.

“Vores fornemmelse er da, at vi tager markedsandele fra de traditionelle butikker”

I en af landets største onlinebutikker for consumer-elektronik, Proshop, fortæller direktør Morten Duch, at omsætningen op til jul stiger med 15-20 procent sammenlignet med resten af året. Og det er især gadget-orienterede varer som bærbare pc’er, tablets og mobiltelefoner, der fylder op under juletræet. Morten Duch nikker genkendende til billedet af, at en stigende del af forbrugerne køber ind på nettet.

“Vi ved jo ikke, hvor meget vi tager fra konkurrenterne, men vores fornemmelse er da, at vi tager markedsandele fra de traditionelle butikker,” siger Morten Duch.

Der er dog ikke udsigt til, at julen i år bliver den helt store forbrugsfest, mener han.

“Vi forventer et salg mindst på niveau med sidste år eller i hvert fald større. Vi har haft et godt år, hvor niveauet har ligget højere, men med den økonomi, der er i samfundet lige nu, er der ikke lagt op til den helt store fest,” siger han.

I undersøgelsen fra FDIH har forbrugerne også svaret på, hvorfor de foretrækker netindkøb. Her kommer sparet tid og trængslen i butikkerne ind som topscorer. Samme oplevelse har man i Proshop.

“Det vi hører fra kunderne er, at convenience betyder rigtigt meget, når man kan købe sine varer sidst på dagen, og der er hurtig levereringstid,” siger Morten Duch.

Læs også:

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Nu bliver det (lidt) billigere at handle på nettet

Posted in computer.

Dansk kæmpe CMS køber e-handelsmotor ude i byen

CMS-giganten Sitecore har været på juleindkøb, og firmaet har givet gaven til sig selv.

Under gavepapiret dukkede virksomheden commerceserver.net op. Den er nu blevet en del af Sitecore.

Opkøbet skal udvide Sitecore-funktionerne med et dedikeret og integreret e-handelsmodul.

“Vores vision har fra begyndelsen været at levere en komplet platform, der placerer kunderne i centrum for alle aktiviteter,” fortæller Michael Seifert, der er CEO i Sitecore.

“Med dette opkøb kan vores kunder tilføje en professionel e-handelsløsning til deres forretning.”

Danmarksmester i 2011
E-handelsmotoren er købt af firmaet SMITH, der i øvrigt er Sitecore-partner, og som efter købet også fortsætter som partner.

“E-handelsmulighederne er ikke så gode blandt de eksisterende CMS-udbydere,” vurderer Ryan Donovan, der er direktør i commerceserver.net.

“Opkøbet er gode nyheder på denne front, da det vil give mulighed for en solid integration mellem handel og marketing.”

Virksomheden Sitecore blev etableret i 2001 i Danmark, og den sælger et content management system, som leverer forretningswebsites, intranet, portaler og marketing software.

Sitecore er baseret på Microsoft’s .NET.

Virksomheden blev i 2011 udnævnt som Danmarks bedste it-virksomhed i Computerworlds årlige Top 100-undersøgelse.

Analysehuset Gartner har kåret Sitecore som et af de førende CMS på kloden.

Læs også:
Derfor går det så godt for de danske CMS-firmaer

CMS-markedet: En ung og vild cowboy-branche

Dansk CMS-industri har stor succes – indtil videre

Dansk CMS er kåret som et af verdens bedste

Posted in computer.

Dansk it-virksomhed vokser: Hyrer 10 pct. flere folk

It-virksomheden Columbus Danmark har fået vokseværk.

Indgåelse af en stribe nye aftaler får nu virksomheden til at hyre yderligere 15 medarbejdere – svarende til en vækst på 10 procent i samlet bemanding.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

“Vi oplever vækst i markedet, fordi ledelserne i de danske virksomheder nu er parat til at speede op for investeringerne og sikre, at deres forretningsprocesser passer til deres it-processer,” udtaler administrerende direktør Niels Stenfeldt fra Columbus i Danmark.

Job slåes op i december
I meddelelsen understreger han, at det er de nye opgaver, som øger behovet for flere ansatte. 

I den sidste tid har flere større danske virksomheder som Cubic, GN Resound, Skiold, Premier Is og Wrist indgået aftale med Columbus, oplyses det.

De nye stillinger bliver slået op senest i begyndelsen af december, og det betyder, at den samlede bemanding hos Columbus går fra 150 til 165 ansatte, oplyser selskabet.

Columbus er ejet af it-milliardæren Ib Kunøe, der også ejer store dele af it-giganten Atea.

Posted in computer.

DSB damper: Mobildækningen i Danmark stinker



Du kan her se de strækninger, hvor DSB-personale på skinnerne melder om de største problemer med at få mobilsignalerne igennem.

Indrapporteringerne er fra den 2. januar 2013, så der kan være sket ændringer i mobildækningen siden da.

- Roskilde – Ringsted (Udfald er størst mellem Viby og Borup)

- Odense – Fredericia (Mellem Ejby og Odense)

- Fredericia – Vejle (Desuden er der meget dårlig dækning omkring Grejsdalen)

- Vejle – Hedensted

- Hylke – Skanderborg (Særligt omkring Hovedgård)

- Ringsted – Glumsø

- Hadsten – Langå

- Sorø (Generel dårlig forbindelse ved skovområderne ved Sorø)

- Roskilde – Hvalsø

- Arden – Skørping (Området omkring Rold Skov)

- Gelsted – Aarup

- Sindal – Frederikshavn (Tolne Bakker)

- Støvring – Arden

- Lundby – Vordingborg

- Eskilstrup – Nykøbing

- Mørkøv – Svebølle (Skovområdet fra Jyderup mod Svebølle er kritisk)

- Kalundborg (Området før stationen (Værslev))

Kilde: DSB

Når DSB’s tog slanger sig igennem omkring 3.000 kilometer jernbanenet i det danske landskab, har de danske statsbaner seriøse problemer med mobilforbindelsen flere steder.

Mobilhullerne skaber problemer for tog-kunderne, som hopper af og på trådløse netforbindelser.

Hullerne er også en seriøs udfordring for DSB-personalet, som er udstyret med smartphones og får beskeder pushet ud i togene via et centralt mobile device management-værktøj.

“Mobildækningen i Danmark stinker, og når teleselskaberne kan udstyre os med smartphones, men ikke kan sikre dækningen, svarer det jo til, at vi kan købe biler, uden der er veje til at køre på,” fortæller DSB-projektleder Michael Rusbjerg på en Citrix-konference foran 250 deltagere.

Michael Rusbjerg står blandt andet står bag DSB’s smartphone-udrulning, som har kørt på skinner siden 2011.

Flere skal løfte opgaven
Computerworld har bedt Michael Rusbjerg uddybe sin kritik, men det ønsker han ikke.

Computerworld har også forelagt DSB-kritikken af den ringe mobildækning til den danske telebranches talerør, Teleindustrien i Danmark.

Her modtages kritikken med let hovedrysten. 

“I Teleindustrien er vi meget optaget af, at der er god mobildækning for vores kunder, og vi har derfor i snart et par år søgt at få en aftale i stand med DSB om installation af teknik, der vil forstærke mobilsignalerne i alle DSB-tog, da togene i metal udgør et problem, som både DSB og vi er opmærksomme på,” forklarer direktøren i Teleindustrien, Jakob Willer.

Han fortsætter:

“Vi er kommet langt i drøftelserne og er tæt på at kunne indgå en aftale, der hurtigt vil kunne sættes i værk, men siden foråret har vi efterlyst DSB’s tilbagemeldinger, så vi kan komme videre.” lyder det fra Teleindustriens direktør. 

DSB-passagerne og -personalet kan jo godt få signal på de fleste strækninger, men der er områder som eksempelvis skove, hvor det kniber gevaldigt med signalet. Så det kan jo ikke kun være togene, der er problemet. Hvad vil Teleindustrien gøre for at lukke disse mobilhuller?

“Helt principielt er det en positiv tanke, at vi kunne være flere parter, der i fællesskab løser problemerne med mobilhuller, og vi er meget åbne for dialog med alle parter. Det gælder naturligvis også DSB,” siger Jakob Willer.

Han nævner andre spillere som Vejdirektoratet, BaneDanmark, kommuner, regioner og forsvaret, der kunne sidde med ved forhandlingsbordet og underforstået være med til at dele enten udgifter til lukningen af mobilhullerne og især stille masteplads til rådighed.

Fortsættes …

Posted in computer.

Verdensberømt medieafspiller færdig: Lukker efter 15 år

Posted in computer.

Smart software kan få dig til at begå kæmpe-brølere


Nicholas Carr har skrevet flere bøger om it.

Heriblandt kender mange nok bøgerne Does IT Matter og The Big Switch om cloud computing.

Han har senest skrevet bogen “The Shallows – What the internet is doing to our brains.”

Han er født 1959 og uddannet i engelsk og amerikansk litteratur fra Harvard University.

Vi har tidligere interviewet Nicholas Carr på Computerworld. Læs artiklen her:

Nicholas Carr: Internettet smadrer din koncentration

Computere hjælper os i stigende grad med at klare arbejdsopgaver, der tidligere kun kunne klares manuelt.

I den mere avancerede ende finder vi eksempelvis auto-piloter på flyvemaskiner, digitale diagnosticerings-værktøjer i sundhedssektoren, og it-værktøjer til arkitektens arbejde med at designe en ny bygning.

Det sker også, når skriveprogrammet automatisk retter vores stavefejl eller foreslår et andet ord, når GPS’en viser os vej, og Google fortæller os, hvad det egentlig var, vi ville søge efter.

Det er smart med al den automatisering, men der er en bagside: Hvad sker der, når computerne tager fejl?

Har vi så stadig den viden og de erfaringer – og den logiske tankegang – der gør det muligt for os at bruge vores sunde fornuft og træffe de rigtige beslutninger?

Ikke altid, mener it-forfatter og -kommentator Nicholas Carr, der blandt andet står bag bogen “Does IT matter?” og også har skrevet om, hvad internettet betyder for vores hjerner.

Han har et længere og meget læseværdigt essay i tidsskriftet The Atlantic med titlen The Risk of Putting Our Knowledge in the Hands of Machines.

Han argumenterer ikke for, at vi skal droppe computerne og vende tilbage til de gode gamle dage uden it, men forsøger snarere at belyse de problemstillinger, der opstår i kølvandet på automatiseringen.

“Vores tillid til softwaren bliver så stærk, at vi ignorerer eller ser bort fra andre informations-kilder, inklusive vores egne øjne og ører”

Fly styrtede ned
Et skræmmende eksempel er ifølge Carr en konkret flyulykke med 50 dødsofre, der måske kunne være undgået, hvis piloten ikke havde manglet “fornemmelse for situationen.”

“Mange softwareprogrammer klarer intellektuelt arbejde – at observere, fornemme, analysere og dømme, selv at træffe beslutninger – der indtil for nylig blev betragtet som værende forbeholdt mennesker,” forklarer han i essayet.  

“Det kan betyde, at den person, der styrer computeren, bliver en high-tech sekretær, der lægger data ind, monitorerer output og holder øje med fejl.”

“I stedet for at åbne nye grænser for tanker og handlinger ender softwaren med at indsnævre vores fokus. Vi bytter sofistikerede, specialiserede talenter ud med rutineprægede og mindre karakteriske,” skriver Nicholas Carr.

Fortsættes …

Posted in computer.

Blog: Winamp får dødsstødet: R.I.P. – din MP3-pioner





Winamp 1

winamp5.jpg


Winamp blev født, længe inden der var noget der hed iTunes – og endnu længere, inden der var noget, der hed Spotify, Wimp eller Deezer.

Winamp tilhører den samme epoke som en anden berømt medieafspiller, RealPlayer, der i dag også lever en noget anonym tilværelse. 

Det var i april 1997, at den første version af Winamp blev født blev født, og en hel del af os blev introduceret til MP3-filernes univers med den berømte velkomsthilsen: “Winamp – it really whips the Llama’s ass!”

Det var via Winamp, at jeg afspillede mit første stykke musik fra en computer (Windows 95-maskine), og jeg husker stadig den der magi, der var ved, at den slags overhovedet kunne lade sig gøre.

Lyden var ganske vist elendig, da MP3-filen var rippet i absolut lavest mulige kvalitet (og de indbyggede pc-højtaler gjorde det ikke bedre), men det var lyden af fremtiden, og det var i Winamp, at jeg trykkede play. 

Men nu er det slut med Winamp, for på Winamp.com får man i dag denne besked, hvis man går ind for at hente den nyeste version af musikafspilleren:

“Winamp.com og tilhørende web services vil ikke længere være tilgængelige efter den 20. december 2013. Desuden vil Winamp Media players ikke længere være tilgængelige til download.”

“Tak fordi du støttede Winamp-miljøet igennem de seneste 15 år.”

Sådan udviklede Winamp sig
Det var i sin tid Justin Frankel, der grundlagde Nullsoft, der stod bag Winamp. Den første version af afspilleren var en helt skrabet version med få funktioner som play, stop og pause.

Siden kom der mange nye funktioner til, blandt andet en lang række design-skins (i dag findes 2.943 skins), videoafspiller, web-browser og så videre.

Efter min mening betød det desværre også, at Winamp ville så meget, at det blev en gang designmæssigt rod i applikationen, der ellers i de første versioner var dejlig let at danse med.  

I Winamp 5.66, der altså ser ud til at blive den sidste version, fremhæves blandt andet funktioner som trådløs synkronisering med Winamp til Android, import af iTunes-biblioteker og understøttelse af Windows 8 – så det er ikke, fordi Winamp, der i dag ejes af AOL, ikke har forsøgt at følge med udviklingen.

Winamp er tidligere blevet kritiseret for at indeholde for mange huller, og et sikkerhedsfirma har anbefalet, at man afinstallerede den.

For mit eget vedkommende er det mange år siden, at den forsvandt fra mine computere – dog ikke på grund af sikkerheden – men jeg gad godt vide, hvor mange Winamp-brugere der reelt er tilbage derude? 

Det kan næppe være mange, når playeren nu får dødsstødet …

Det ændrer dog ikke ved, at Wimamp var med helt fremme, dengang i 90′erne, da MP3′erne (og desværre også fildelingen) begyndte at blive populære. Hvem ved, hvor vi havde været i dag, hvis det ikke var for Winamp?

R.I.P. Winamp. 

Læs hele historien om Winamp på Wikipedia og se også denne herlige YouTube-video, hvor de forskellige versioner af Winamp kan ses:


Posted in computer.

Fejlkøb på 13 millioner: Universitet mangler it-system

I en rapport fra Rigsrevisionen fremgår det, at økonomistyringen på Aalborg Universitet sejler.

“Dårlig økonomistyring på Aalborg Universitet førte til et uforudset underskud,” hedder det meget kontant i rapporten.

Aalborg Universitet fremlagde således et regnskab for 2012 med et underskud, der var “væsentligt større end planlagt”.

“En del af forklaringen var, at væsentlige negative afvigelser i
forhold til budgettet og årsestimatet først blev konstateret meget sent.”

Underskuddet var på hele 165 millioner kroner mod et budgetteret underskud på 33 millioner kroner, oplyses det i rapporten.

“Underskuddet skyldes blandt andet et generelt stigende aktivitetsniveau og mangelfuld budgettering og projektstyring af universitetets etablering af en afdeling i Københavns Sydhavn,” konstaterer Rigsrevisionen.

“”Aalborg Universitet manglede et system til at give et centralt overblik over universitetets disponeringer” “

13 mio. inventar står på lager


Institutionsrevisor konstaterede, at de anvendte disponerings- og godkendelsesregler vedrørende indkøb af for eksempel inventar til afdelingen i Sydhavnen ikke fungerede tilfredsstillende.

“Idet der blev indkøbt inventar til indretning af grupperum for 22 millioner kroner, på trods af at det reelle behov var cirka 9 millioner kroner,” fremgår det.

Igen peges på samme årsag: “Aalborg Universitet opererede med et system, hvor det var muligt at disponere, uden at der på forhånd var opstillet et internt budget. “

“Det overskydende inventar står nu på lager,” skriver Rigsrevisionen.

Revisionen er naturligvis ikke tilfreds med, at “økonomistyringen på Aalborg Universitet har været så mangelfuld”.

“”Rigsrevisionen forventer, at universitetet snarest får etableret et centralt disponeringssystem til at sikre overblik over forbruget” “

Ud over Rigsrevisionen vil også Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser følge “universitetets arbejde med at rette op på de konstaterede forhold”.

Universitet: Vi er igang
Hos Aalborg Universitet er man ifølge økonomidirektør Morten Winterberg i gang med processen frem imod at få købt et ordentligt it-system til at skabe overblik.

Har I købt et system, der giver bedre overblik over indkøb?

“Kort efter min tiltrædelse 1. juli i år gennemførte vi en screening af markedet og kan konstatere, at der findes flere systemer, som er egnede til opgaven og til god integration med Aalborg Universitets øvrige systemportefølje,” lyder det fra økonomidirektøren.

“Efterfølgende har vi nedsat en projektgruppe, som gennemfører en dybere forundersøgelse, herunder overvejelser om ændringer i processer og organisatoriske roller, der følger med indførelse af et system til styring af indkøb.”

“Jeg forventer, at forundersøgelsen afsluttes i løbet af få måneder, hvorefter vi vil bevæge os ind i et anskaffelses- og implementeringsforløb med ambition om at have væsentlige dele af universitetets indkøb omlagt til en proces understøttet af et nyt system i løbet af 2014,” vurderer han.

Ifølge Rigsrevisionen kunne eksempelvis fejl-indkøbet af inventar være undgået, hvis man havde et godt it-system. Derved ville universitetet jo også spare en del millioner.
Men ved I allerede nu, hvor mange millioner I cirka forventer at investere i et nyt it-indkøbssystem?

“Vi kender ikke det specifikke beløb, herunder fordeling mellem ekstern anskaffelse, ekstern assistance og intern tidsallokering i og med, at forundersøgelsen ikke er gennemført.”

“Men vi har selvfølgelig allokeret et skønnet beløb i vores udkast til budget for 2014. Budgettet godkendes først senere,” forklarer økonomidirektøren.

Af kommercielle hensyn ønsker han imidlertid ikke at oplyse mere om indkøbet.

“Ligesom du af samme årsag ikke skal regne med, at du kan finde en specifik post i budgettet, når det bliver tilgængeligt,” forklarer han.

Posted in computer.

Sådan indtager Android-telefonerne din arbejdsplads

I den seneste opgørelse over smartphone-markedet fra IDC har Android-platformen en markedsandel på hele 81 procent mod 12,9 procent til iPhone og 3,6 procent til Windows Phone.

Der kan derfor efterhånden ikke være mange, der tvivler på Androids holdbarhed – heller ikke i virksomhedernes it-afdelinger, hvor netop denne platform i de første par år efter fødslen ikke var specielt velkommen.

ABI Research skriver i en ny opgørelse, at Android-producenterne nu begynder at udnytte den massive udbredelse blandt de almindelige forbrugere til også at indtage erhvervslivet.

Så meget stiger omsætningen
ABI forudser, at den globale omsætning, der hentes på at levere Android-produkter til virksomheder, vil stige fra 298 milliarder kroner i år til mere end 507 milliarder ved udgangen af 2018.

“Til trods for en betydelig tilstedeværelse blandt medarbejderne tillader virksomhederne ikke eller har kun begrænset adgang til forretnings-applikationer- og systemer med Android-enheder,” udtaler senioranalytiker Jason McNicol.

“At frygt for at tabe inden for dette store, høj-margin markedssegment har Android-producenterne taget hul på at lukke sikkerhedstrusler ved at gøre Android-enheder mere virksomhedsklar,” lyder det fra ABI, der blandt andet har set nærmere på produkter fra HTC, Huawei, LG, Motorola Mobility, Samsung og ZTE.

Her er løsningerne
Et par eksempler på de løsninger er LG Gate og Samsung Knox. Begge er løsninger, der gør det lettere at splitte eksempelvis en Galaxy S4 op i to universer – et til arbejde og et til privatliv.

Netop Knox-løsningen nævnte Novo Nordisks CIO, Lars Fruergaard Jørgensen, da Computerworld i sidste måned spurgte ham, hvilke smartphone-platforme han tror mest på fremadrettet:

“Vi tør ikke pt. at være på Android-styresystemet af sikkerhedsmæssige årsager, men der er nogle versioner på vej, hvor der er lagt en skal rundt omkring, og det vil vi kigge på som et alternativ,” sagde Lars Fruergaard Jørgensen.

Novo Nordisk har indtil nu kørt med BlackBerry og iPhone som de to platforme, medarbejderne kan vælge imellem.

ABI skriver følgende om, hvordan en Android-telefon bliver erhvervs-egnet:

“En mobil enhed betragtes som klar til erhvervslivet, når OS-indlejrede funktioner som kryptering og VPN kan aktiveres af mobility-leverandører. Et eksempel er Samsung Knox, der kommer præinstalleret på Galaxy S4 smartphones, men kræver en mobility-leverandør som Citrix eller AirWatch til at slå funktionen til.”

Fortsættes …

Posted in computer.

Danske myndigheder har ignoreret vigtig it-løsning i årevis

Massevis af danske myndigheder er endnu ikke klar med Digital Post – mere end tre år efter deres deadline, der faldt i november 2010.

Det sker, selv om danske virksomheder og organisationer i de seneste måneder har haft hujende travlt med at oprette Digital Post, da de ellers bliver truet med, at de ingen adgang kan have til det offentlige.

Det kan du læse mere om her: Oversvømmes af henvendelser: Kaos hos Digital Post

Ifølge en undersøgelse udarbejdet af forskere fra Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter i sommerens løb besvarer fire ud af fem myndigheder i dag mail.

Når det gælder digital post, ser det til gengæld meget værre ud.

Under halvdelen
Under halvdelen af de danske kommuner svarer nemlig på digital post, mens ingen ministerier og blot hver femte styrelse svarer på digital post.

I undersøgelsen fremgår det, at 80 procent af myndighederne havde besvaret en tilsendt email efter én dag, mens blot 40 procent havde besvaret den digitale post.

“Cirka 50 styrelser og statslige institutioner har slet ikke oprettet en postkasse på digital post, selv om dette var pligtigt for offenlige myndigheder ved eDag3 for tre år siden,” lyder det i undersøgelsen.

På digital post har forskerne endvidere fundet flere styrelser, som ikke længere eksisterer.

To ministerier – nemlig Skatteministeriet og Udenrigsministeriet – er slet ikke oprettet på digital post, selv om skæringsdatoen for oprettelse altså var for tre år siden.

Forskerne har i alt fundet 46 statslige institutioner, der ikke kan kontaktes via digital post. Det samme gælder Beredskabsforbundet, Politiklagemyndighden, Tinglysningen og mange andre institutioner.

Læs hele undersøgelsen Digital kommunikation med den offentlige sektor: Styrelser og statslige institutioner.

Læs også:

Oversvømmes af henvendelser: Kaos hos Digital Post

Endelig oprettet med succes: Sådan ser vejen til den digitale postkasse ud

Firmaer vælter ind: Så vild er slutspurten for digital post

Digital post-pres: Send de vigtigste breve på papir

Posted in computer.