Daily Archives: November 21, 2013

Tunnelbisser, ingeniører, pressefolk, honoratiores og andet godtfolk må ruste sig med tålmodighed en lille tid endnu, for det med spænding imødesete tunnelgennembrud, der var programsat til torsdag kl. 11, er forsinket 23 timer og kommer ifølge den reviderede plan til at foregå fredag formiddag kl. 10.

Det er er der ikke noget dramatisk i, forsikrer Metroselskabet. Det er nærmest helt efter planen, at det ikke kan forudsiges præcist. For vigtigere end at ankomme præcist på klokkeslæt, er det at være millimeter-præcis med gennembruddet.

Den 95 meter lange og 354 ton tunge TBM har nu entret den zone, hvor dens jordtryk er blevet reduceret fra 2,5 til 0 bar, så den ikke brager igennem væggen med alt for stor kraft.

I skrivende stund befinder borehovedet sig ganske få meter fra tunnelvæggen ind til den 22 meter dybe skakt, inde i en i forvejen anlagt jordblok, hvor strømmen af grundvand kan styres og undergrunden stabiliseres, så den ikke kollapser eller falder ind i stationsrummet.

Der svejses og skrues på livet løs bagest i en af de haller, der engang tilhørte det hedengangne Aalborg Skibsværft.

Skibe er der ikke blevet bygget i Aalborg siden 1987, men den maritime aura hænger stadig ved her ved Limfjordens bredder.

Ikke nok med at Alfa Lavals Marine & Diesel-afdeling har overtaget grunden og i dag fremstiller blandt andet kedler og røggasrensnings­anlæg i skibsværftets gamle produktionshaller – de høje bygninger kommer fremover også til at rumme et fuldskala-demonstrationsanlæg af et skibs maskinrum til test og verificering af kommende generationer af samme teknologier.

Det 250 kvadratmeter store anlæg bliver officielt taget i brug i januar, så teknikere arbejder for fuld skrue med at klargøre de sidste detaljer på denne sidste formiddag i oktober, hvor Ingeniøren har fået lov til at få et smugkig ind i testcentret.

Fodres med vand fra Limfjorden

Helt grundlæggende er der tale om et 1:1 replika af maskinrummet på eksempelvis et containerskib – komplet med dieselmotor, generator, katalysator, oliecentrifuge, oliebehandlingsenhed og røggasrenser, et såkaldt scrubbertårn – foruden et komplet dampsystem.

Et tilhørende kontrolsystem står for at opsamle de store datamængder, som testfolkene skal trække ud af anlægget.

Den maritime fornemmelse understreges af de 300 kubikmeter frisk havvand fra Limfjorden, som anlægget kan fodres med i timen.

»Os bekendt er der ingen andre, der på land har en så virkelighedstro maritim applikation, hvor man kan teste de her ting på samme tid og derigennem finde ud af, hvordan eksempelvis katalysatorer, kedel og scrubber indvirker på hinanden – oven i købet i forskellige lastsituationer,« fortæller Lars Skytte Jørgensen, vicedirektør i Alfa Laval Marine & Diesel og chef for testcentret.

Han fik tilbage i april endeligt grønt lys fra koncernledelsen til at spendere 20 millioner kroner på testcentret, og så er det ellers gået slag i slag med at få bygget det hen over sommeren og efteråret – med flere og flere moduler koblet på.

Svært at teste til havs

Når den svenske koncernledelse kaster 20 millioner kroner efter sådan et projekt, skal de naturligvis også have noget for pengene.

Humlen ved at etablere et sådant testcenter er, at det for en maritim leverandør er ganske besværligt at få testet sine løsninger om bord på skibene. Rederierne er ikke meget for at ligge for længe i havn eller gå ned i last, bare fordi leverandøren lige skal have testet sin nye røggasrenser.

»Det primære er, at vi gerne vil have testet vores produkter i sammenhæng med hinanden så tæt på virkeligheden som overhovedet muligt. Det er svært ude på et skib, fordi skibsrederne selvfølgelig har fokus på at flytte gods fra A til B og tjene penge,« forklarer Lars Skytte Jørgensen.

En fordel for rederierne er, at testcentret vil give dem mulighed for at gennemføre træningsforløb for deres besætninger, eksempelvis i forbindelse med indkøringen af nye maskiner eller kontrolsystemer.

Ligeså kan det sagtens tænkes, at samarbejdspartnere og universiteter bliver inviteret med indenfor, tilføjer Lars Skytte Jørgensen, som ikke lægger skjul på, at en del af øvelsen naturligvis også er at brande Alfa Laval som en attraktiv arbejdsplads.

500 driftstimer inden jomfrurejsen

Det første, der vises frem for Ingeniøren, er selve hjertet i testcentret – en standard 2 MW dieselmotor. Men egentlig er motoren nu ikke det mest interessante, mener Lars Skytte Jørgensen, som sammen med testcentrets daglige leder, Kenneth Christensen, hellere vil fremvise noget af det øvrige testudstyr.

F.eks. Røggasrenseren PureSOx samt en separator, varmegenvindingssystem og et ferskvandsgenereringsanlæg.

Et femte produkt, en oliebehandlingsenhed, illustrerer meget godt formålet med testcentret. Maskinen skal leveres til en kunde til foråret, og her har Kenneth Christiansen lovet kunden, at den vil have 500 driftstimer på bagen inden sin jomfrurejse.

De driftstimer er det meget lettere – og billigere – at tilvejebringe på land i Aalborg frem for at skulle sende en prototype ud på åbent hav om bord på et skib.

Grønne ambitioner led skibbrud

Skibsbranchen har et notorisk dårligt omdømme som en af de helt store klimasyndere, når det gælder udledning af CO2, NOx-partikler og svovlforurening.

Rensning af ballastvand – som Alfa Laval også vil teste i Aalborg – er sammen med førnævnte røggasrenser, bedre genanvendelse af overskudsvarme og alternative brændsler nogle af de teknologier, som i de kommende år skal gøre skibsfart til et såvel grønnere som billigere foretagende.

De grønne ambitioner led dog i nogen grad skibbrud, da det tidligere på året lykkedes en gruppe lande med Rusland i spidsen at udskyde nogle af de skærpede miljøkrav, som FN’s søfartsorganisation IMO ellers havde slået sig stort op på at kunne levere.

Ifølge Lars Skytte Jørgensen er det dog ikke nødvendigvis en streg i regningen:

»Vi har faktisk ikke snakket om det i den her forbindelse. For os er det simpelthen optimering og verifikation af vores produkter, der er vigtigt. Vi vil det her marked, og rederierne skal vel også kigge på gensalgsværdien af deres skibe længere ude i fremtiden.«

Toppen af isbjerget

Han vil hellere fokusere på de muligheder, som centret giver Alfa Laval. For eksempel på sigt at teste ikke bare færdige løsninger, men måske også bruge centret som idélaboratorium til afprøvning af gode ideer.

»Jeg tror egentlig kun, vi har set toppen af isbjerget. Hurtigere løsninger kan blive hurtigere verificeret. Kan vi se de gevinster, vi har udtænkt? Kan vi dokumentere energi­besparelserne, eller skal vi rette lidt ind? Hvordan vi på sigt skal bruge centret, er noget, vi allerede har diskuteret meget her i huset.«

Er det kun store koncerner og finansielle virksomheder, som skal kaste sig over Big Data? Nej – for nu er det efterhånden blevet så tilgængeligt, at der er blevet interessant for mange flere.

Sådan lyder det fra Narendra Mulani, der er global ansvarlig for Accentures’ Analytics-afdeling, og som har et par tips til, hvad der skal til for at få resultater.

»Vi ser mange investeringer i business analytics nu, fordi så mange ting falder sammen nu. Jeg mener, vi er nået til et punkt, hvor mange firmaer har evnerne til at bruge de nye muligheder,« siger han til Version2.

Big Data-bølgen handler om at udnytte de mange datastrømme, der kan hentes ind til analyse og give et hidtil uset overblik eller prognose for fremtiden. Men netop fordi, der er meget vækst på området nu, kan det være svært at gå ud og finde den rette person til at bygge analysefunktionen op.

»Første udfordring er, at der er mangel på talenter på området. Hvis du mener, at du har et langsigtet behov for de kompetencer, kan det være en fordel at have det in-house, i stedet for at bruge eksterne leverandører. Men så skal du også have en karrierevej for dem, for en ting er at tiltrække folk, noget helt andet er at holde fast på dem,« siger Narendra Mulani.

Fordi det er svært at finde erfarne big data-analytikere, kan virksomheder ofte med fordel finde interne kandidater og klæde dem på til opgaven.

»Den perfekte kandidat vil have en klar forståelse af, hvordan forretningen hænger sammen. Kandidaten skal kunne tænke i data og modeller og se, hvordan modellerne kan lægges ned over forretningen,« siger Narendra Mulani.

Det behøver ikke være en med stor teknisk forstand, men man skal kunne forstå, hvordan analytics og big data-teknologier som for eksempel Hadoop-databaser kan bruges til at løfte opgaven, lyder vurderingen. Og store talknuser-evner er heller ikke et krav.

»Så længe det er en, der er tæt på forretningen, behøver det ikke være en matematiker. Men man skal altid være på udkig efter, hvilke informationer der er til rådighed,« siger han.

Skal have data fra alverdens kilder

Næste udfordring for at få projektet på skinner er, at data-inputs kommer fra mange og vidt forskellige kilder. Det er ikke længere bare at stikke snablen ned i firmaets økonomisystem.

»Nu går det videre end de traditionelle datastrømme. Du kan for eksempel bruge data fra internettet, fra sociale medier, herunder interaktioner med kunderne, fra webanalyse af firmaets webside eller GPS-data fra firmaets supply chain, hvis man i forvejen tracker det. Det kan også være voice-data fra samtaler med kunderne,« siger Narendra Mulani.

Netop den slags ustrukturerede datakilder er blevet langt nemmere at få mening ud af på det seneste, fordi værktøjerne er blevet bedre, med Hadoop-databaser og masser af regnekraft bag.

»I mange år var det kun muligt at lave tekstanalyse, hvor man kigger efter mønstre, hvis man brugte dyrt, proprietært udstyr. Men nu er det muligt at putte det i en Hadoop-database og analysere det hele selv. Du behøver ikke kunne teknikken bag Hadoop, så længe du forstår, hvad det kan bruges til,« siger Narendra Mulani.

Forudse fremtiden

Men alle de mange muligheder skal ikke føre til, at man som et barn i en bland-selv-slikbutik vil have lidt af det hele. Sidste store udfordring er nemlig at måle på de rette data, som kan bruges til at skabe mening.

Det kræver en klar idé om, hvad man vil opnå. Og her er det igen vigtigt, at det er en kvik medarbejder, som kender firmaet til bunds, der har kommandoen.

»Du har brug for en intern til at udpege kursen. Så kan du altid gå eksternt, hvis du skal have hjælp til analysen og teknikken,« siger Narendra Mulani.

Det kræver også et blik for, at man i dag ikke bare kan måle på, hvad der er sket, men også bruge analyserne til at forudsige fremtiden.

»Tidligere havde du nogle få scenarier, du regnede på, men nu er det muligt at lave predictive analytics med mange forskellige scenarier, fordi hastigheden er steget,« siger han.

Har du tænkt over, hvad din virksomheds (eller dit private) trådløse netværk hedder?

Hvis du aktivt har valgt at broadcaste navnet på SSID’et, har du indirekte også truffet et valg om, hvordan du vil have omverdenen ser på dig.

Et studie udi wifi-navngivning på kommunikationsforum.dk har forsøgt at klassificere netværksnavne, og det er ikke kedelig læsning.

Eller, det vil sige, der findes en pæn mængde fuldstændigt intetsigende og hjernelamme netværksnavne som default_tcd8970-vg4, Zyxel_141C, Netgear70, Internet, HomeBox-A5E3, 9unh6ff4, DTWM- Wirel derude – men når først de er noteret, stiger spændingen.

Artiklen inddeler resten af netværksnavnene i kategorier som ” Dig & mig & vi to”, ” Borderline” og ” Åååh så nuttet”.

Kategorien “fra skurvognen” indeholder travere som storepatter, bestblowjobintown og FrederikkesLoveShop.

“Naboerne, de svin” dokumenterer en angiveligt stigende tendens til at kommunikere sit syn på opgangen via navngivning af sit wifi. Her bryder klassiske nabostridigheder ud i lys lue, når man kan både kan finde hotspottet ” You’re music is annoying” og right-back-atcha-svaret “Your grammar is more annoying”.

Denne skribents hadeeksempel fra artiklen er “Thomsen har en lille tisser”. Hvad hedder dit wifi?

Den danske professor Poul Jørgensen fra Aarhus Universitet bliver den første dansker, der får adgang til en af verdens største supercomputere, Titan, i Tennessee, USA. Computeren har en regnekraft på 17,59 petaflops.

Han har fået bevilget 122 millioner regnetimer, som fra næste år skal bruges til at udforske, hvordan organiske molekyler samler sig i ordnede strukturer, fremgår det af en nyhed på Aarhus Universitets hjemmeside.

Målet er at forstå de kræfter, der får molekyler til at samle sig, og få computeren til at lave en prioriteret liste over, hvordan kræfterne kan efterlignes i et laboratorium. I sidste ende er det meningen at skabe tråde af organiske molekyler, som kan bruges til f.eks. ledninger i fremtidens computerchips. OLED er et eksempel på en teknologi i dag, der bygger på samme principper.

Ugentlige møder skal dokumentere fremskridt

Titan står på Oak Ridge National Laboratory, som har tilknyttet 4.400 medarbejdere og har et budget på lidt over ni milliarder kroner årligt. Bevillingen til at arbejde på computeren er givet af det amerikanske energiministerium, der kun har givet få europæere adgang til computeren tidligere.

Poul Jørgensen og hans forskerhold fra Institut for Kemi skal løbende dokumentere fremskridt i forskningen gennem ugentlige møder med folk fra centret for at få lov til at arbejde på computeren. Men i bevillingen følger så til gengæld en person, der hele tiden hjælper med at optimere og udvikle programmer til at køre optimalt på Titan.

Enorm regnemuskel

Titan er bygget af amerikanske Cray og har 299.008 AMD Opteron-kerner suppleret med 261.632 Nvidia K20x-kerner, der er afledt af grafikprocessorer, som kan bruges til mere generelle beregninger, og som det er blevet mere almindeligt at inkludere i nye store supercomputere.

Lige så bemærkelsesværdigt som den enorme regnemuskel er Titans energieffektivitet. Selvom supercomputeren kan sluge en effekt på 8,21 megawatt, så er effekten pr. beregning på 2.143 megaflops/W.

En gruppe personer, der støtter kræftramte børn, skal ikke have lov til at bruge domænet hjerte-barn.dk. Det mener Hjerteforeningens børneklub, der selv har brugt domænet hjertebarn.dk (altså uden bindestreg) siden 1999.

»I starten af 2013 erfarer vi, at der kører en indsamling for børn, der er ramt af cancer. Indsamlingen kører via en Facebook side, der hedder Hjertebarn, endvidere erfares det, at der oprettes en hjemmeside der hedder Hjerte-barn.dk. Vi tager kontakt til Heidi Holm Damgaard, for pænt at bede hende om at finde et andet navn, da vi mener det er vildledende,« skriver Hjerteforeningens Børneklub i en klage til Domæneklagenævet.

Hjerteforeningens børneklub argumenterer i klagen for, at ordet hjertebarn primært forbindes med børn, der har en hjertesygdom, og at folk, der søger på ordet, risikerer at havne på en side, der samler penge ind til et andet formål.

Samtidig beskylder Hjerteforeningens Børneklub folkene bag hjerte-barn.dk for at føre en krigerisk tone i korrespondancen om domænet.

Dette afviser personerne bag hjerte-barn.dk, ligesom de også pure afviser kritikken om misvisende brug af begrebet hjertebarn.

»Hjerte-Barn blev oprettet september 2012 som en non-profit støtteauktionsgruppe på Facebook med den hensigt, ved firmaers donationer, at indsamle penge til Børnecancerfonden. Navnet opstod, fordi cancerbørn er “børn af Hjertet,” og slår man ordet op i en ordbog, er det også den beskrivelse, man finder. Dette gør for os hjerte-barn til det ideelle navn, idet disse børn ligger vores hjerter nær. Det er vigtigt ikke at undlade Hjerte-barns bindestreg, der deler ordet og dermed dens betydning,« replicerer de til Domæneklagenævnet.

Domæneklagenævnet ender med at tage et sprogligt afsæt til, hvor sagen ender:

»Betegnelsen ”hjertebarn”/”hjerte-barn” består af to almindelige ord, som også, når de sættes sammen, fremstår med en generisk betydning. ”Hjertebarn”/”hjertebarn” anvendes således i almindelig sprogbrug dels som en betegnelse for et barn eller et projekt, som står en bestemt person særligt nær, dels som betegnelse for et hjertesygt barn. Der kan som udgangspunkt ikke erhverves eneret til at anvende en sådan beskrivende betegnelse i dens generiske betydning. Klagers registrering og brug af domænenavnet ”hjertebarn.dk” ændrer ikke herved,« skriver nævnet i sin afgørelse.

Og ender dermed med at afgøre sagen til fordel for de kræftramte børn.

»Da et kræftramt barn ikke kan undgå at stå de pårørende meget nær, er ”hjerte-barn” ikke et unaturligt navn at vælge for en sådan støttegruppe. Da domænenavnet ”hjerte-barn.dk” afspejler gruppens navn og er egnet til at signalere, at der er tale om en aktivitet rettet mod noget, som står ens hjerte meget nær, finder nævnet, at også indklagede har en reel og loyal interesse i at gøre brug af det omtvistede domænenavn,« konkluderer klagenævnet.

I årevis har brugerne og flere undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) klaget over, at standerne til at checke ind og ud med rejsekort er nærmest identiske og svære at skelne fra hinanden i farten.

Nu – flere år efter, at rejsekortet blev taget i brug – bliver der gjort noget ved det. Standerne på alle stationer får et rødt eller grønt mavebælte, efter at forsøg på 10 stationer viste en positiv effekt.

Version2 skrev i december 2011 om kritikken af standernes design, baseret på en brugervenlighedsundersøgelse fra DTU. Og det var man også ved at gøre noget ved, sagde direktør for Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten til Version2 dengang, for knap to år siden.

Men i en ny, stor DTU-undersøgelse af rejsekort-brugervenligheden er der stadig næsten dumpekarakter fra brugerne. Og ud over nogle forsøg på udvalgte stationer er der stadig ikke kommet farvemærkning af standerne.

»Vi har over sommeren gennemført forsøg på 20 S-togs-stationer, hvor vi på ti af dem gav standerne grønne og røde ’mavebælter’ på. Det havde en lille effekt, så derfor har trafikselskaberne nu besluttet at sætte mavebælter på standerne på alle stationer,« siger Bjørn Wahlsten til Version2.

Men hvorfor skulle det tage to år at nå dertil?

»Dengang for to år siden var vi i gang med forsøg med måtter foran standerne i rød og grøn. Vi kan lave forsøgene og komme med anbefalinger, men det er trafikselskaberne, som ejer standerne, og som beslutter, hvad de vil gøre, ud fra en vurdering af effekt og omkostninger. Måtterne var det trafikselskabernes ansvar at følge op på,« siger Bjørn Wahlsten.

En forklaring på, at der ikke skete mere dengang, efter måtte-forsøget, kan ifølge direktøren være, at det var svært at vurdere effekten. Derfor valgte man til de nye forsøg med mavebælter at lave a/b-test, hvor de ti stationer med mavebælter på standerne blev sammenlignet direkte med ti stationer, der lignede dem meget.

Brugerne er generelt tilfredse

Generelt mener Bjørn Wahlsten, at rejsekortet klarer sig rigtig fint, når man sammenligner med andre billetsystemer i udlandet.

»I en kundeundersøgelse fra 2012 svarede mellem 70 og 80 procent, at de ville anbefale rejsekortet til andre. Så synes jeg, at vi har ramt meget godt. Det resultat ville de fleste andre lande være glade for,« siger han.

Den store udfordring for rejsekortet er ifølge Bjørn Wahlsten, at man fra starten havde mange krav til systemet, mens tilsvarende systemer i udlandet typisk blev forenklet, fordi nogle funktioner er svære at gøre nemme at bruge.

Standeren, hvor man kan tjekke flere rejsende eller en cykel ind på et rejsekort, er for eksempel blandt de faste kritikpunkter fra brugerne – også i den nye DTU-undersøgelse.

»Mange lande har taget det valg, at det var for svært at kommunikere til kunderne. Så der skal man have ét kort til hver rejsende. Og jeg vil give de lande ret – det er svært. Vi har lavet store brugertest af det her, i to omgange, og det er stadig svært. Den stander, vi har i dag, er det bedste resultat, vi nåede frem til,« siger Bjørn Wahlsten.

Hvorfor valgte I ikke for eksempel en trykfølsom skærm i stedet for fire knapper på standeren. Det ville vel være lettere at bruge?

»Det var vores vurdering, at oppetiden ikke ville være særlig høj, hvis der var en trykfølsom skærm, på grund af hærværk. Vores udstyr har generelt set en meget høj oppetid, og det er meget vigtigt især på de små stationer. Derfor er hærværk et meget væsentligt aspekt, når der skal tages grundlæggende designvalg,« siger Rejsekort-direktøren.

Plads til forbedringer

Selvom systemdesignet ifølge Rejsekort er testet grundigt igennem med brugertest, før de blev taget i brug, er der stadig plads til forbedringer, erkender Bjørn Wahlsten.

»Du kan med rette sige, at vi kunne have gjort det bedre med standerne, ja. Og derfor ændrer vi det nu og sætter mavebælter på. Vi vurderer løbende og laver tilpasninger i systemet. Vi har for eksempel også lige ændret vores fejllyd fra standerne, hvis rejsekortet er blevet ført forbi for hurtigt,« forklarer han.

Den tidligere fejllyd blev ignoreret af 7 procent, som dermed altså steg på bus eller tog med et rejsekort, der ikke var checket ind. Den nye lyd siger ’prøv igen’, hvilket får flere til at opdage, at noget gik galt i første forsøg.

»Jeg har været med så længe, at jeg værdsætter muligheden for at blive klogere. Og når vi bliver det, så gør vi noget,« siger Bjørn Wahlsten.