Daily Archives: November 23, 2013

Efter et års udviklingsarbejde er danske CardLab klar med flere teknologier, som kraftigt øger sikkerheden ved brug af adgangskort. Firmaet går nu på markedet med en ‘jammer’, som kan forhindre kriminelle i at ‘skimme’ oplysninger fra kreditkort eller adgangskort. Det sker i samarbejde med en af verdens førende leverandører af adgangskort.

»De har valgt vores løsning, fordi de ikke kunne finde noget tilsvarende andre steder. Nu er vi meget tæt på sluttesten af produktet,« fortæller Frank Sandeløv, arbejdende bestyrelsesformand i CardLab.

Kortet har været igennem en lang række produkttest, som det har bestået. Det er blevet udsat for deformation, kraftige elektriske felter og vandbade.

Problemet for adgangskort og kreditkort er, at sikkerheden er let at bryde. De er jævnligt udsat for skimming fra kriminelle, som let kan aflæse kortenes oplysninger. De kriminelle kan blot installere et program i en mobiltelefon og derfra skimme kort, for eksempel mens man kører i bus. Kortene er nemlig hele tiden åbne for enhver, som kommunikerer med dem.

Banker på kortet

CardLab har taget patent på en teknologi, hvor elektronikken i kortet ‘jammer’, sådan at den åbne chip slet ikke opdager, at den befinder sig i et relevant radiofelt.

»Vores kredsløb lytter til radiosignalet, og så lægger vi pulser oven i,« siger Torsten Nordentoft, teknisk direktør i CardLab.

Brugeren kan ved at banke let på kortet deaktivere jamming og dermed bruge kortet som tilsigtet i en kort periode, inden det begynder at jamme igen.

»Brugeren styrer selv kommunikationen med kortet. Derfor er der en meget lille chance for at kopiere det,« siger Frank Sandeløv.

CardLab er en lille virksomhed i København med fire fastansatte. Desuden har firmaet seks udviklere i gang i udviklingshuset Prevas samt to ansatte i Kina, hvor firmaets produkter bliver produceret.

Mange højteknologivirksomheder, datacentre og lignende har brug for en meget høj sikkerhed i de adgangskort, som giver ansatte adgang.

»Vi kan give kortene et nyt lag af sikkerhed inden for den eksisterende teknologi. Det er den, der ejer kortet, der bestemmer. Først når han slår på kortet, er det åbent for kommunikation,« siger Frank Sandeløv.

CardLab understreger, at firmaets adgangskort kan indgå i eksisterende systemer uden ekstra investeringer i kortscannere, da sikkerheden sidder i kortene.

»Man kan skifte kortene, men man skal ikke ændre infrastrukturen bagved. I praksis kan man skifte kortene til den nye version, når man alligevel skal skifte kort. Dermed er det ikke nogen specielt udgiftskrævende løsning for firmaerne,« siger Torsten Nordentoft.

Elektronik på 0,45 mm

Elektronikken bag CardLabs løsninger til kreditkort og adgangskort er i absolut mikro-format. Eksempelvis er printkortet kun 0,13 mm højt. Den samlede elektronik fylder 0,45 mm i højden. Et kreditkort eller adgangskort er typisk 0,75 mm højt.

»Det er først nu, at mikroelektronikken er blevet så avanceret, at man på den måde kan lægge aktiv elektronik ned på et kort,« siger Frank Sandeløv, bestyrelsesformand i CardLab.

Det kræver nogle meget fine processer at få elektronikken ned i den rigtige højde. CardLab køber wafer fra chipfabrikanter i en højde på 0,7 millimeter. Derefter slibes produktet ned til kun 0,12 mm og lægges på et fleksibelt substrat for at opretholde bøjeligheden. De processer foregår på virksomheder i Kina.

»Vi har også fået lavet nogle af processerne i Europa. Men det viste sig, at kineserne var bedre til det,« siger Torsten Nordentoft.

CardLab er én af kun en håndfuld virksomheder i hele verden, som udvikler såkaldte powered cards, altså kort med elektronik og et batteri.

»Vi mener, vi har en konkurrence­dygtig teknologi i forhold til krypterede kort. Der er mange eksempler på, at kryptering kun holder en vis tid, før den bliver brudt,« siger Frank Sandeløv.

De næste par måneder bliver meget afgørende for CardLab, som har investeret ‘et pænt tocifret millionbeløb’ i at udvikle sine teknologier.

Fingeraftryksgenkendelse

Næste skridt bliver kort, som kan genkende fingeraftryk. CardLab bruger en fingerscanner fra Fingerprint AB i Sverige, og CardLab er ved at udvikle algoritmen til scanneren. Fingerscanneren kan bygges ind i såvel adgangskort som kreditkort.

»Hvis man ikke har det rigtige fingeraftryk, bliver kortet bare et stykke ubrugeligt plastic,« siger Frank Sandeløv. CardLab vil kunne præsentere en prototype om tre måneder.

CardLab arbejder også med sikkerhedskort med magnetstribe, som afgiver forskellige koder fra gang til gang. Dermed tilføjer den også et ekstra lag sikkerhed, så kort ikke bare kan skimmes.

CardLab arbejder desuden med at udvikle et magnetkort, som kan indeholde oplysninger fra alle ens betalingskort, kundekort og loyalitetskort. Det vil sige, at man kan nøjes med at have ét kort. Fra sin mobiltelefon kan man så styre, hvad der skal lægges på kortet i en given situation.

Indvinding af skifergas og -olie har forandret USA og dermed verden de seneste år. Imens hænger Europa i bremsen, og selvom skifergas er kommet på den poltiske dagsorden i flere hovedstæder i jagten på ‘den amerikanske drøm’, tyder meget på, at det må blive ved drømmene. I hvert fald i de næste mange år.

Sådan lyder det fra Bruno Courme, der er chef for skifergas i Europa hos verdens femtestørste energiselskab, franske Total – og dermed en af de fagfolk, der er tættest på udviklingen.

»Vi har helt sikkert skifergas i Europa, det er der ingen tvivl om. Spørgsmålet er bare, om vi kan få fat i den, og om gassen i realiteten er en ressource, der vil forandre Europa. Det er betydeligt mere usikkert,« siger Bruno Courme.

Ingeniøren møder den franske skifergaschef ved Dansk Gas Forenings årlige konference, der blev afholdt forrige uge i København. Her holdt Bruno Courme et oplæg om udviklingen inden for skifergas i Europa, der skabte en del rumlen og mumlen blandt gasfolkene. For hvis man hører til dem, der drømmer om uafhængig energiforsyning, økonomisk udvikling og reduktioner i CO2-udslippene fra energiproduktionen, var det et noget nedslående budskab, Total-chefen leverede.

»Skifergas er vigtigt for Europa og for den europæiske energipolitik. Det ser vi også med den store politiske interesse, der er, og som vi især mærker der, hvor vi er aktive. Jeg er sikker på, at skifergas kan få stor regional betydning i de områder, hvor industrien vil blive udviklet og skabe masser af udvikling og job, men det vil aldrig blive på samme niveau og med samme globale aftryk, som vi har set i USA. Det er simpelthen urealistisk,« siger Bruno Courme.

På papiret er potentialet ellers til stede. Det amerikanske energiagentur, EIA, har i flere analyser anslået, at flere europæiske lande gemmer på endog meget store mængder skifergas og -olie – ikke mindst Danmark, der anslås at sidde på 900 milliarder kubikmeter. Det svarer til cirka fem gange de mængder, vi har produceret i Nordsøen.

Politik og geologi står i vejen

De fleste europæiske eksperter vurderer dog estimaterne fra EIA som stærkt overdrevne, og det synspunkt møder fuld opbakning fra Bruno Courme.

»Problemet er, at der indtil videre ikke er gjort tilstrækkeligt attraktive kommercielle fund hverken i Polen, som har uddelt flest licenser, eller andre steder i Europa. Du kan selvfølgelig finde prognoser, der er meget optimistiske i forhold til potentialet i Europa, men de er efter min vurdering ikke realistiske,« lyder det fra Bruno Courme, som dog ikke vil give sit eget bud på en realistisk vurdering af mængderne.

Men gas er der, fastslår han. Så spørgsmålet er, hvorfor gassen ikke siver fra utallige brønde rundt om i Europa. Det er der både geologiske og politiske årsager til. Teknisk kan man sagtens indvinde skifergas, men det er ikke nok, at der er gas. Der skal være gas i kommercielle mængder, og den skal være af god kvalitet. Den viden har man i USA, hvor man kender undergrundens beskaffenhed særdeles godt, men ikke i Europa, hvor der er ringe viden på grund af manglende aktivitet, fremhæver han.

»Mens amerikanerne har boret onshore i årtier, har olie- og gasindvinding i Europa bortset fra ganske få steder fundet sted offshore langt fra tætbefolkede områder. Vi er slet ikke vant til at skulle forholde os til industrien på samme måde. Samtidig er det de amerikanske grundejere, der har retten til de mineraler, der måtte være i undergrunden. Sådan er det ikke i Europa, hvor det er staten, der ejer undergrunden. Det gør det sværere at finde lokal opbakning for selskaberne,« siger Bruno Courme.

I flere lande er der stor skepsis over for skifergassen, og ikke meget tyder på, det vil ændre sig lige med det samme. Slet ikke før det komme valg til Europa-Parlamentet næste år. For nylig besluttede tyskerne at indføre et moratorium mod skifergas. Det samme har Frankrig gjort, og flere andre lande er stærkt skeptiske trods det store potentiale.

»I øjeblikket er det faktisk kun Polen og Storbritannien, der er meget positive over for skifergas. Resten er imod eller afventer,« konstaterer Bruno Courme.

Holder fast i Danmark

Men selv om der så skulle komme større politisk opbakning de kommende år, er onshore-industrien mildest talt i sin vorden. Skifergasproduktion kræver relativt mange boringer, men indtil videre kan Europa ifølge Total mønstre i omegnen af 80 boringer, og ingen er endnu boret horisontalt, som indvinding af skifergas kræver. I USA er tommelfingerreglen, at det kræver cirka 50 brønde at karakterisere et potentielt reservoir og fastslå, om der er kommercielt attraktive mængder. Samtidig har amerikanske selskaber lavet horisontale fraktureringer på land i årevis og forfinet teknologien løbende.

»Det viser lidt om, hvor stor forskellen reelt er mellem USA og Europa på det her område. Endelig mangler vi hele den industrielle skov af underleverandører, der er nødvendig for den her type operationer. De findes i Europa, men slet ikke i en skala, der er sammenlignelig med USA,« fortæller Bruno Courme.

Hans udmeldinger betyder dog langtfra, at det franske selskab opgiver skifergas i Europa. Total bliver snart operatør i Polen, hvor partneren ExxonMobile trak sig efter ‘skuffende resultater’. Samtidig vil franskmændene gerne ind i Storbritannien, fortælle Courme. Og så er der jo Danmark, hvor Total jagter skifergas i Nordjylland og Nordsjælland. Det vil man fortsætte med trods den modstand, der har været.

»Danmark har reageret meget proaktivt og fornuftigt. De danske politikere afviser jo ikke skifergas som i Frankrig, hvor politikerne nærmest gik i panik. I stedet har danskerne valgt en balanceret og interesseret tilgang. Så nej, vi har absolut ingen planer om at forlade Danmark,« siger Bruno Courme.

Boeing har netop lanceret sit spritnye 777X-fly, og det nyeste medlem af Boeings 777-familie er ifølge flyproducenten det største og mest brændstofeffektive tomotorers passagerfly nogensinde.

Blandt de detaljer, Boeing har offentliggjort om den nye flytype, er, at 777X’ store kompositvinger med et vingefang på 71 meter er Boeings største. Vingerne er baseret på vingerne udviklet til Boeings 787 Dreamliner, dog med den væsentlige forskel, at vingernes yderste tre meter kan foldes op, så vingefanget kommer ned på 65 meter.

Dermed undgår flyet at rende ind i begrænsninger på, hvilke lufthavne og gates, det kan tilgå. Samtidig er et større vingefang i luften med til at give flyet en bedre brændstoføkonomi.

Også andre faktorer medvirker til, at 777X’eren angiveligt er 12 procent mere brændstofeffektivt end konkurrerende fly. Flyet har en lodret hale baseret på HLFC (hybrid laminar flow control), som er en luftmodstandsreducerende teknik, en aerodynamisk udformning af motornacellen og nye, mere brændstofeffektive GE9X-motorer.

Ifølge Boeing vil det alt sammen være med til at forbedre driftsøkonomien for flyene med ti procent i sammenligning med konkurrerende fly, og flyet skulle dermed have de laveste driftsomkostninger per flysæde.

To forskellige fly

Boeing 777X dækker over to forskellige fly: 777-8X, som vil have plads til 350 passagerer og en rækkevidde på omkring 9.300 sømil eller mere end 17.200 kilometer, og 777-9X, der kan have 400 passagerer ombord og vil have en rækkevidde på minimum 8.200 sømil eller 15.185 kilometer.

777-8X-flyet er en direkte konkurrent til Airbus A350-1000.

Også flyets tværsnit bliver det største i sin klasse, og dermed er flyet væsentligt større end flyproducentens 787 Dreamliner.

Det indvendige af 777X er inspireret af Dreamliner. Vinduerne bliver større, så der kommer mere lys ind og et bedre udsyn, og kabinen vil blive mere rummelig.

Prisen på de to typer af 777X-fly er henholdsvis 349,8 millioner dollar og 377,2 milliarder dollar svarende til omkring to milliarder danske kroner.

Ved lanceringen af 777X ved Dubai Airshow 17. november satte Boeing rekord i antallet af ordrer med bestillingen af 259 fly fra fire luftfartsselskaber i Europa og Mellemøsten: Emirates Airlines har bestilt 150 Boeing 777X-fly, Etihad Airways 25, Lufthansa 34 og Qatar Airways 50.

Produktionen af de første Boeing 777X-fly forventes at gå i gang i 2017, og flyene skal efter planen leveres i 2020.

Se Boeings egen video om 777X: