Daily Archives: November 25, 2013

Særligt tilrettelagte forløb i folkeskolen, opfindermesser og geniale løsninger af påtrængende miljøproblemer. Det var blot tre af de forslag, som skal bringe ingeniørens anseelse i top, og som Ingeniørforeningens repræsentantskab diskede op med til det halvårlige møde i lørdags.

Ideerne blev fostret under en workshop, hvor de 65 medlemmer af IDAs øverste myndighed blev bedt om at komme med deres bud på, hvordan ingeniørstanden kan opnå den anseelse i samfundet, de er berettiget til.

Find dit nye job her på Jobfinder.

Hensigten var at samle inspiration til at komme videre med et af de i alt fire hovedspor, Identitetssporet, som er nedfældet i IDAs Vision 2020.

Identitetssporet handler kort fortalt om at gøre ingeniøren til fremtidens helt, og det skal realiseres i projektet ”Engineer the Future”. Målet er ”at skabe en ny fortælling om ingeniører og cand.scient.’er med en identitet, der kan give faglig stolthed og tiltrække unge til faget,” som det hedder i IDAs Vision 2020.

Visionen er konkretiseret i fem strategiske mål, som skal nås inden for de kommende syv år – blandt andet disse to:
* 90 procent af danskerne mener, at ingeniører skaber løsninger på fremtidens største udfordringer
* Mellemlange og lange videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er på folkeskoleelevernes top-3-listen.

Ikke en kampagne, men en bevægelse

Inden repræsentantskabets medlemmer gik i gang med workshoppen, betonede formand Frida Frost, at en enstrenget kampagne ikke er nok for at nå målet. Det er nødvendigt at få andre interessenter til at bakke op og skabe en bred bevægelse, hvis det skal lykkes at promovere ingeniørstanden og inspirere de unge til at tage en teknisk- naturvidenskabelig uddannelse. For det er ikke nogen nem opgave, påpegede hun:

»Vi har nogle udfordringer med at forklare, at det er ingeniører, der skaber væksten i samfundet.«
Frida Frost, formand for IDA

»Vi har nogle udfordringer med at forklare, at det er ingeniører, der skaber væksten i samfundet,« understregede hun.

De øvrige interessenter, som IDA ønsker at alliere sig med, er universiteter og interesseorganisationer som ATV, DI og FRI samt ingeniør- og teknologitunge virksomheder. Det seneste års tid har foreningen brugt tid på at skaffe opbakning. Ikke mindst fordi, der også skal penge til for at holde bevægelsen kørende, fortalte Frida Frost:

»Med et partnerskab har vi nøglen til at få rejst det ret store beløb på 60 millioner kroner, der er vores mål og ambition,« sagde hun.

Gå baglæns og find svaret

Firmaet Collaboration Lab stod for workshoppen, som sendte medlemmerne på en rejse to år frem i tiden til den 23. november 2015.

Ifølge oplægget til workshoppen havde ’bevægelsen Engineer the Future været en kanon succes’ siden sin lancering i 2014, fordi det var lykkedes ’at skabe opmærksomhed og interesse (…) om, hvordan teknologi og smartere anvendelse af viden forandrer vores verden og skaber øget vækst og velfærd. En vigtig sidegevinst har været en markant øget faglig stolthed’.

Med udgangspunkt i dette positive scenario skulle repræsentantskabet i grupper på tre så at sige gå baglæns og på den måde finde svaret på, hvordan Engineer the Future var endt som en sådan succes.

De skulle blandt andet svare på følgende: ”Hvad var afgørende for, at bevægelsen fik så godt fat i ingeniørerne, og fik dem engageret og involveret i bevægelsen fra dag ét?”, ”Hvilke aktiviteter bakkede ingeniørerne mest op om? Hvorfor?” og “Hvordan bidrog du personligt til bevægelsen ’Engineer the Future?”.

Herefter blev svarene præsenteres for resten af salen i form tekst og tegninger. De mange indspark fra repræsentantskabet indgår nu i det videre arbejde med Engineer the Future, som efter planen bliver rullet i gang i begyndelsen af 2014.

På mødet godkendte repræsentantskabet desuden IDAs 2014-budget, som viser et overskud på 12,6 millioner kroner.

Både kontrollører og kundeservice har fortalt flere brugere af Rejsekort, at de skal anvende bestemte standere på den station, hvor de skifter transportmiddel. Men den besked er forkert, slår direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, nu fast.

»Det er fuldstændigt ligegyldigt, om kunden anvender den ene eller den anden stander til ‘mellem-check-in’ på en station. Det er ikke kundens ansvar,« siger han.

Et mellem-check-in er betegnelsen for det check in, der skal foretages i forbindelse med skifte af transportmiddel under en rejse, eksempelvis fra S-tog til metro. I den forbindelse har flere rejsekort-kunder fået oplyst, at de skal foretage check-in på den stander, der er tilknyttet det selskab, der skiftes til. De måtte f.eks. kun tjekke ind på en stander på metroperronen for at rejse videre med metroen, lød den forkerte besked.

Flere læsere har både i debatten på Version2 og i en direkte henvendelse til Ingeniøren berettet om episoder, hvor henholdsvis kundeservice og kontrollører – eksempelvis i metroen – har givet udtryk for, at det bestemt ikke er ‘ligegyldigt’, hvilken stander de anvender til ‘mellem-check-in’.

I et konkret eksempel skifter en kunde således fra s-tog til metro på Nørreport station og tjekker ind en stander, der tilhører s-togsstationen. Efterfølgende bliver kunden kontrolleret i metroen og får at vide, at han ikke er checket korrekt ind. Han undgår en bøde, da kontrolløren, efter at have kigget på sin kontrol-terminal en ekstra gang, alligevel godt kan se, at kunden er checket ind på turen.

Ifølge kunden fortalte kontrolløren, at indcheckningen ikke er gyldig i metroen, fordi han ‘brugte den forkerte stander’. Kontrolløren prøvede at forklare, at Metroselskabet kun får penge, hvis man benytter deres stander til at checke ind.

Efterfølgende retter kunden henvendelse til kundeservice og får at vide, at det bestemt ikke er lige meget, hvilken stander der bliver anvendt til ‘mellem-check-in’. Det vil sige, hvis kunden skifter til eksempelvis metro, så skal der anvendes en stander knyttet til metrostationen. Det kan dog være sin sag at identificere, en sådan stander, da der ikke er synsmæssig forskel på en s-togs-stander og en metro-stander.

‘Det er korrekt at du skal benytte en af standerne på Metroens område når du skifter fra S-tog til Metro. Grunden dertil er, at du ellers ikke vil være registreret som passager hos metroen, og risikere at få udskrevet en kontrolafgift,‘ stod der i svaret fra kundeservice.

Efter Ingeniøren har rettet henvendelse til Rejsekort A/S, har kunden nu fået et nyt svar fra kundeservice – nemlig at den tidligere forklaring, som altså både kom fra kundeservice og fra kontrolløren, er forkert, og at det er lige meget, hvilken stander der bliver brugt til check-in på en station.

I den seneste mail, som altså ifølge Rejsekort A/S skulle være den gyldige forklaring, står der blandt andet:

‘Jeg skriver til dig, da du tidligere har været i skriftlig dialog med Rejsekort Kundecenter, og desværre ikke har fået et korrekt svar.’

‘Når der skiftes transportmiddel, skal der altid foretages et skifte check-in på en af de check-in-standere der er på stationen. Selvom de enkelte standere varetages og vedligeholdes af de enkelte transportører, er standerne ikke er mærket, så man kan se, hvilken transportør der har ansvaret for den enkelte stander, og der stilles derfor ikke krav til, at der skal benyttes bestemte check ind standere – der skal blot benyttes en check-in-stander på den station, der skiftes på.’

Men hvorfor i alverden siger kontrollørerne og kundeservice så noget andet til at starte med? Tilsyneladende hænger det sammen med fejlinformerede medarbejdere, hvilket igen kan hænge sammen med, at kontrollørens terminal umiddelbart viser, at kunden ikke er checket korrekt ind, såfremt ‘mellem-check-in’ ikke er foregået på en metrostander.

»Der har været eksempler på kontrollører, der har sagt, at der ikke er tjekket korrekt ind eller, at der skal checkes ind på den korrekte stander. Det er forkert. Og det arbejdes der på at oplyse kontrollørerne om,« siger Bjørn Wahlsten og fortsætter:

»Forklaringen er, at der på første side i kontrol-terminalen står, at kunden ikke er checket in på eksempelvis metro. Men hvis kontrolløren bladrer en side ekstra, kan man se, at kunden er checket korrekt ind.«

Ifølge Bjørn Wahlsten hænger den sondring mellem standere på terminalen sammen med effektivitet.

»For at gøre kontrollen effektiv, viser kontrolterminalen først, om eksempelvis en metro-kunde er checket ind på metroen. Og hvis ikke, kan kontrolløren se på næste side, om kunden er checket ind andre steder.«

Endelig påpeger Bjørn Wahlsten, at når det overhovedet er nødvendigt at foretage mellem-check-in i første omgang, så er det også for at kunne beregne den korrekte pris, eksempelvis i forhold til, hvor mange takstzoner en kunde har bevæget sig over.

»Det er vigtigt at understrege, at mellem-check-in ikke kun er noget, der bruges til den interne afregning.«

Der er intet over og intet ved siden af Silicon Valley, hvis man skal placere et softwarefirma og nyde godt af energien og synergien fra andre virksomheder. I den berømte dal nær San Francisco er der nemlig både en enorm volumen af softwareudvikling, og en stor ’sult’, altså fremdrift og vokseværk.

Sådan lyder en af konklusionerne i en stor europæisk undersøgelse af softwareclusters, altså områder med gode forhold og en kritisk masse af store og små softwarefirmaer, der kan påvirke hinanden og skærpe konkurrencen.

Undersøgelsen, der er udført af det berømte institut Fraunhofer ISI fra Tyskland, har kigget nærmere på 15 europæiske knudepunkter for softwareudvikling, herunder København og omegn, som i undersøgelsen går under navnet ’Hovedstaden’.

Og set med danske øjne er der mange gode nyheder. København får topkarakter i de to kategorier ’generelle forhold’ og ’industrispecifikke forhold’. De generelle forhold er for eksempel, at næsten hele befolkningen har bredbåndsforbindelser, og at det i forhold til mange andre lande er en ubureaukratisk oplevelse at starte ny virksomhed i Danmark.

Specielt for softwareselskaber er det en fordel, at over 60 procent af stillingerne i København er vidensarbejde, og fordi lønnen er høj, er det nemt at lokke talent fra udlandet til. Omvendt gør det også København til et dyrt sted at have virksomhed, hvilket trækker ned hos investorerne. Tilsammen gav det Københavnsområdet en førsteplads i denne kategori i analysen.

Men på andre områder falder København igennem. Der er ikke en stor andel af softwarevirksomheder, i forhold til erhvervslivet generelt, og dermed ikke basis for stor synergi. Og da København – sammenlignet med London og flere tyske byer – stadig er en lilleput, er det også svært at komme på landkortet i den globale konkurrence.

De bedste steder i Europa at satse på softwareudvikling er ifølge undersøgelsen London, Oxford-området og Ile de France-området nær Paris. Området omkring Karlsruhe og Darmstadt i Tyskland, samt Stockholm, følger derefter.

Med digitaliseringen flytter flere og flere værdifulde og personfølsomme aktiviteter online. Men løsningerne til udfordringer omkring sikkerhed og brugervenlighed i forbindelse med identitets- og rettighedshåndtering halter klart bagefter.

Talrige artikler her på Version2 vidner om problemer med beskyttelse af adgangskoder og persondata, identitetstyveri, aflytning af både person- og virksomhedskommunikation, samt om principielle og praktiske problemer med den kritiske komponent NemID.

Flere medier og organisationer har gjort opmærksom på problemerne:

Rådet for Digital Sikkerhed har efterlyst en åbning af markedet for ID-løsninger.

Redaktøren for Ingeniøren argumenterer i en leder endnu bredere for en reel debat om digitaliseringens uløste problemstillinger.

Forbrugerrådet vil af med CPR-nummeret som led i bestræbelserne på at komme det voksende ID-tyveri til livs.

På trods af intentioner om at begrænse svindel og tilbyde personaliseret kundeoplevelse er E-handelsorganisationen FDIH imod generel brug af CPR- eller NemID validering i forbindelse med e-handel.

Digitaliseringsstyrelsen har allerede i 2011 udarbejdet et debatoplæg, der omhandler problemer omkring identitetshåndtering og mulige ny løsningsmodeller.

Så mon ikke det forestående salg af hele NemID infrastrukturen kan få myndigheder og politikere til at overveje fornuften i at opretholde den nuværende monopolløsning, der med hensyn til såvel brugervenlighed som sikkerhed og forretningsmodel ikke har appelleret til det private marked for identitetshåndtering?

Hidtil har debatten desværre fokuseret på kritik af nuværende løsninger, mens reelle behov og alternative løsningsmodeller kun er blevet diskuteret i begrænset omfang. I andre lande har man derimod iværksat projekter, hvor offentlige myndigheder og private aktører arbejder sammen mod visionære mål baseret på principper om privacy, sikkerhed, interoperabilitet og brugervenlighed – eller på borgernes mulighed for at administrere adgangen til behandling af deres egne data.

Ingeniøren’s læsere har vist, at man kan samle sig om konstruktive projekter om alt fra bygning af superhøjttalere til bemandet raketfærd. Så hvorfor skulle Version2′s læsere og andre interessenter ikke kunne bidrage på kvalificeret vis, når det gælder IT-infrastruktur til fælles gavn for samfundet.

Det er ud fra disse overvejelser jeg nu inviterer til et konstruktivt samarbejde med henblik på først at skabe et generelt “inspirationskatalog” og derefter arbejde videre med analyser, kravspecifikationer samt eventuelt kritiske open source nøglekomponenter, der kan bidrage til at løse specifikke problemer for borgere og virksomheder. Det overordnede mål skal være at bringe danske virksomheder og borgere frem i digitaliseringens forreste række under hensyntagen til forskelle i såvel kompetencer som præferencer. Det er også vigtigt med et internationalt perspektiv, så vi som lille nation ikke fortsat maler os selv op i vores helt eget hjørne af verden og skal genopfinde alting fra grunden.

For at løse denne opgave er det nødvendigt at samle input fra alle interessenter og starte med at se på de grundlæggende behov og problemer. Derfra kan vi udvikle løsningsforslag under inddragelse af såvel tekniske, som policymæssige og kommercielle overvejelser.

Udover at Version2 vil blive benyttet som kommunikationsplatform er der ikke på forhånd taget nærmere stilling til hvilke samarbejds- og projektværktøjer projektet skal benytte.

Man kan deltage på alle niveauer fra sporadiske indspark og kommentarer til et vedvarende engagement. For at sikre fremdrift og en kvalificeret proces kræves dog én eller flere tovholdere – en rolle som jeg selv vil byde ind på. Hvis du er interesseret i at medvirke til projektet, så send en mail til hb@peercraft.com med oplysning om din relation til de problematikker, jeg har refereret til i dette indlæg. Du er også velkommen til at sende mig forslag eller kommentarer til alt vedrørende projektet, hvis du ikke ønsker at bruge debatfunktionen her på siden.

I marts 2013 kom regeringen med rapporten ’Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark’, men dermed var det ikke slut med at se nærmere på det danske marked for internetforbindelser.

I afsnit 2.3 lovede Erhvervs- og Vækstministeriet nemlig, at der også ville komme en undersøgelse om, hvad firmaer som Yousee og Stofa betyder for konkurrencen på markedet. Her skal man nemlig normalt også købe tv-pakker, hvis man vil have internetforbindelse.

Den undersøgelse er siden hen blevet udvidet, og derfor kommer resultaterne heller ikke før engang i løbet af 2014, fremgår det af svaret på et spørgsmål fra folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg til ministeren.

I stedet for at fokusere på tv-pakker og fusioner på markedet, er det nu en bred analyse af hele bredbåndsmarkedet, embedsmændene arbejder på, lyder svaret.

Siden foråret har Erhvervs- og Vækstministeriet fået input fra branchens aktører om, hvad der skal kigges nærmere på, og nu er undersøgelsen lagt fast, skriver ministeriet.

Blandt de største fortalere for bedre konkurrence på internetmarkedet i Danmark er en omfattende gruppe af tele- og internetselskaber, bortset fra TDC. De mener nemlig, at TDC sidder alt for massivt på markedet, med TDC’s kontrol over hele kobbernettet.

Sig ’Xbox on’ for at tænde, i stedet for at skulle trykke på en on-knap. Sådan lyder en af nyhederne i Microsofts seneste medlem af Xbox-familien.

Men stemmestyringen giver problemer, for det er ikke bare ejerens egen stemme, der bliver registreret, men også stemmer fra tv-reklamer for spillemaskinen. Det skriver Neowin.

Flere har således oplevet, at deres Xbox One tændte, når en tv-reklame for funktionen kørte over skærmen, og Neowin var i stand til at genskabe situationen med nogle af tv-reklamerne.

Hvis Microsoft vil undgå at nye ejere bliver irriteret over, at tv-reklamerne tager kontrol over maskinen, skal reklamerne altså laves om. Omvendt er der nok mange marketingfolk, der nu får julelys i øjnene ved tanken om, at man med et par stemmekommandoer i en tv-reklame kan få en Xbox One til at tænde og slå op på en bestemt webside. Og så bliver funktionen for alvor upopulær.

Opdateret 10.19. Det fremgik før af artiklen, at NSA havde tiltvunget sig adgang til datacentre for at overvåge trafikken, skrevet på baggrund af en artikel i Politiken. Det var der ikke belæg for. Version2 beklager.

Danmark bliver nu direkte rullet ind i den enorme sag om den amerikanske efterretningstjenestes overvågning af internettet.

Ifølge New York Times har NSA købt sig adgang til servere i et eller flere danske datacentre, under programmet Packaged Goods. Det samme er sket 13 andre steder på kloden, og med hjælp fra disse servere – sandsynligvis ved at sende data rundt – forsøger NSA at gennemskue, hvordan internettrafik bevæger sig rundt i nettets backbone verden rundt. Disse oplysninger kan efterretningstjenesten for eksempel bruge, hvis et af de andre NSA-programmer gerne vil overvåge bestemte landes internettrafik og skal finde et oplagt sted at sætte ind med.

For ikke at afsløre, at det er NSA, som har lejet sig ind på en server, foregår arbejdet gennem forskellige front-selskaber. Datacentrene, der bliver brugt til formålet, kender ikke til den reelle kunde.

Ud over det er der også kommet yderligere fokus på, om det amerikanske selskab CSC kombinerer sit generelt meget tætte samarbejde med NSA med den markante position, selskabet har i Danmark. Det skriver Politiken.

CSC driver nogle af landets mest følsomme registre og databaser, med blandt andet politiet, forsvaret og Skat som kunder, og det gør firmaet til noget af en lækkerbisken for NSA. Derfor skal Danmark være meget på vagt, mener en tidligere NSA-ansat, som Politiken har talt med.

»En af de dybe hemmeligheder om USA’s sikkerhedstjenester er, at de har et meget tæt samarbejde med private aktører, og en del af samarbejdet er at udveksle data. Hvis jeg var Danmarks regering, ville jeg være meget mistænksom over for, om et firma som CSC har tilstrækkelig integritet til ikke at dele informationerne med NSA,« siger Thomas Drake, som indtil 2007 var højtplaceret i NSA, til Politiken.

CSC Danmark har svaret, at man altid overholder lokal lovgivning, og at der altså ikke er fare for, at danske data bliver delt i strid med dansk lovgivning.

Så er der gratis glæder til nuværende og fremtidige ejere af mini-computeren Raspberry Pi.

Organisationen bag, Raspberry Pi Foundation, har indgået et partnerskab med softwarevirksomheden Wolfram, som betyder, at alle private brugere af computeren får adgang til en gratis version af Mathematica og det let tilgængelige programmeringssprog Wolfram Language. Det skriver The Verge.

Selv om Mathematica normalt er et bekosteligt stykke software, lover virksomheden, at udgaven til Raspberry Pi vil indeholde den samme funktionalitet som programmets notebook-udgave.

Wolframs grundlægger Stephen Wolfram har høje tanker om det nye samarbejde. I følge The Verge fortæller han, at Mathematica sidst blev bundled med en computer tilbage i 1988, da Steve Jobs stod i spidsen for NeXT. Dengang havnede computerne i hænderne på de samme fysikere hos CERN, der udviklede World Wide Web.

Stephen Wolfram håber desuden, at det nyudviklede og nybegyndervenlige udviklingssprog Wolfram Language, som også følger med i pakken, kan få flere i gang med at lære at programmere.

Hvis man i forvejen ejer en Raspberry Pi, kan man hente Mathematica og Wolfram Language her.

Analysehuset Gartner har endnu engang kigget i krystalkuglen og forudsiger, at din telefon vil have bedre styr på dit liv inden 2017, end du selv vil have.

»Smartphones bliver klogere og vil være klogere end dig i 2017. Hvis der er meget trafik, vækker den dig før tid til dit vigtige møde med chefen, eller sender en undskyldning på dine vegne, hvis det er et møde med en kollega,« siger Carolina Milanesi, der er vicepræsident inden for research hos Gartner.

Gartner understreger, at der ikke er tale om en decideret intelligens, men snarere en kombination af cloud computing og de mange data, telefonen vil have adgang til via skyen, der vil gøre din telefon i stand til at finde en dybere mening og træffe ‘bevidste’ beslutninger.

Ifølge Gartner er vi i øjeblikket på trin to af fire i overgangen til det, Gartner kalder ‘cognizant computing’.

Således er de to første trin ‘synkroniser mig’ og ‘se mig’ opfyldt, mens de næste to, ‘kend mig’ og ‘vær mig’, stadig ligger ude i fremtiden.

At gå fra den ‘smarte’ telefon til den ‘bevidste’ telefon vil kræve, at vi deler flere oplysninger om os selv med telefonen, og derfor vil der i fremtiden være differentierede privatlivspolitikker afhængig af aldersgrupper og geografi.

På mere end 600 valgsteder sad de valgtilfordnede klar ved en pc til at scanne stregkoden på vælgernes valgkort, så de kunne få udleveret deres stemmesedler til kommunalvalget og regionsrådsvalget 2013. I København, Brøndby, Køge og Høje Taastrup gik det imidlertid ikke helt efter planen.

Mange steder foregår valget stadig ved, at borgerne møder op med et valgkort, hvor de har fået tildelt et bestemt valgbord på afstemningsstedet. Ved valgbordet er en liste over de borgere, som er berettiget til at stemme, og de valgtilforordnede krydser vælgerne af i takt med, at de får udleveret deres stemmesedler.

Det er en proces, som kan skabe kø, hvis mange vælgere, der er tildelt det samme valgbord, møder op på samme tid, fordi det tager tid at finde det rigtige navn på listen.

Den digitale valgliste, som er udviklet af KMD, skal løse det problem ved at dele den samme valgliste mellem alle valgbordene på valgstedet og erstatte det manuelle opslag med scanning af en stregkode. Dermed kan vælgerne gå direkte til det valgbord med kortest kø.

Når alt altså virker. Det gjorde det 99 procent af tiden, men lige omkring klokken 9:00, hvor valget officielt åbnede, havde it-folkene og valgsekretærerne sved på panden flere steder.

»På Islands Brygge Skole var der problemer ved valgstart, fordi den ansvarlige ikke kunne logge på hoved-pc’en. Da klokken nærmede sig 9, valgte vi at rykke ud med en specialist i en taxa,« fortæller enhedschef Freddy Lassen fra It Support og Logistik i Københavns Kommunes Koncernservice til Version2.

Mens specialisten var på vej ud til skolen, lykkedes det at logge på systemet. På daværende tidspunkt var der mindre end et kvarter til valgstart, men valgsekretæren og it-folkene på afstemningsstedet vurderede, at systemet ville komme op at køre.

»Derfor får de ikke startet processen med den manuelle valgliste til klokken 9, og kan først gå i gang klokken 9:15. Omkring klokken 10 er den digitale valgliste oppe igen,« fortæller Freddy Lassen.

Det betød, at de vælgere, som var mødt op for at stemme, så snart valgstedet åbnede, måtte vente i et kvarter, før de kunne komme til at afgive deres stemmer, og dermed opstod der en kø.

Pillede pc’er ned for at få plads på bordene

Den digitale valgliste er et offline system, som kører på et lokalt netværk på valgstedet. I den mindste opsætning består den af én master, som kører på valgsekretærens pc, samt to ‘slave-pc’er’, som står ved hvert deres valgbord.

»Det er en decentral løsning, fordi man fra politisk side ikke ønskede, at der skulle være netværk ind i valglokalerne. Valgsekretæren downloader fire filer, som indeholder information om vælgerne på valglisten. I princippet er det et meget lille system, men som i resten af valghandlingen er der krav til processen,« fortæller Steen Østergaard med den uformelle titel som valggeneral i rollen som koordinator for den digitale side af valget hos KMD.

Et af kravene er, at man eksempelvis ikke kan scanne valgkort, før valghandlingen er sat i gang, ligesom systemet heller ikke må lukkes ned, før optællingen på valgstedet er officielt afsluttet.

Københavns Kommune havde også problemer på Nyboder Skole, som betød, at de første to timer foregik med valglister på papir.

»Systemet var sat op i god tid og startede fint op, og de fik distribueret data på pc’erne, men så gik det i stå. Teknikerne arbejdede i forhold til vejledningen sammen med vores backoffice, men klokken 8:55 vurderede teknikerne, at de ikke ville blive klar, så valgsekretæren iværksatte nødproceduren,« forklarer Freddy Lassen.

Nødproceduren indebærer, at man på forhånd bør have udskrevet papirudgaver af valglisterne, så man ikke skal til at gøre det på afstemningsstedet, mens vælgerne venter i kø.

»Men man skal for eksempel også geare op og gå fra måske to valgborde til fem. Derfor er vores råd også, at man lige skal snakke med os først, før man iværksætter nødproceduren,« siger Steen Østergaard.

Med en pc og en stregkodescanner på bordet, som ikke var til nogen nytte, efter man var gået over til papirlister, besluttede de på Nyboder Skole at pille pc’erne ned fra valgbordene for at få bedre plads.

»Men på et tidspunkt blev vi ringet op, fordi de gerne ville have de digitale valglister op at køre, så vi sendte en ekstra tekniker derud i taxa, og klokken 11 var de oppe igen,« fortæller Freddy Lassen.

Kom til at afslutte valget, før det var begyndt

KMD måtte give en hjælpende hånd på ét af valgstederne i Brøndby Kommune, hvor folkene på valgstedet havde fået sat gang i den forkerte procedure.

»De kom til at konsolidere valglisten. Til sidst på valgdagen har vi et trin, hvor man laver et udtræk af de vælgere, der har stemt. Det kom de til at starte om morgenen, så vi skulle hjælpe dem med at starte forfra,« fortæller Steen Østergaard.

Det er i øvrigt en proces, som kan gå lidt langsomt, og er derfor muligvis ét af de punkter, som KMD vil se på, om det kan forbedres til næste valg.

KMD har afholdt flere kurser for de kommunale medarbejdere, som skulle opsætte og betjene systemerne på valgstederne. Det er imidlertid et system, som sjældent bliver brugt, og derfor kan der ske menneskelige fejl.

Det var tilfældet i Køge Kommune, hvor man ville være godt forberedt på valgdagen ved at konfigurere alle pc’erne, som skulle ud på 16 valgsteder, på forhånd i it-afdelingen.

»Men de kom til at konfigurere alle pc’erne som mastere, så det virkede ikke. Vi hjalp dem med at omkonfigurere på to af valgstederne, og derfra kørte de det selv. De holdt hovedet koldt og tog en hurtig, pragmatisk beslutning og tog imod valgkortene og scannede dem ind bagefter,« forklarer Steen Østergaard.

Proceduren for at sikre, at overgangen mellem digital og papirbaseret valgliste ikke kan misbruges til at stemme to gange er, at valgkortene indsamles ved valgbordet. Man kan derfor scanne valgkortene ind, hvis man i en periode har kørt med papirvalglister og på den måde opdatere den digitale valgliste.

København overvejer myldretidsberedskab

Det var ikke alle problemer med de digitale valglister, som skyldtes fejlkonfigurationer eller brugerfejl. I Sengeløse i Høje Taastrup Kommune blev én af pc’erne til ét af valgstederne beskadiget under transporten til valgstedet. I samråd med KMD’s supportteam gik valgstedet over til valglister på papir.

Både hos KMD og i Københavns Kommune er der generel tilfredshed med, hvordan systemet kørte, men fejlene betyder dog, at der kan være ting, som skal laves om til næste valg.

»25 valgsteder kørte upåklageligt. Vi havde et par problemer ved opstarten, og det er et kritisk tidspunkt, så der skal vi evaluere, hvordan vi starter, og for eksempel se på, om vores specialister er tæt nok på. Der er noget logistik med, at de skal gennem Københavns trafik, så måske er vi nødt til at have dem placeret strategisk på en anden måde,« siger Freddy Lassen fra Københavns Kommune Koncernservice.

KMD’s system har været brugt ved både det forrige kommunalvalg i 2009 og ved folketingsvalget i 2011, men i år var den hidtil mest omfattende brug af systemet. Cirka to tredjedele af de 98 kommuner har købt systemet, men det er dog ikke alle valgsteder i kommunerne, hvor de bruges.

I København er det eksempelvis endnu kun på godt halvdelen af valgstederne, at der bliver anvendt digitale valglister.

»Vi betragter det som en succes med nogle ganske få incidents. Vi har behov for at evaluere med de steder, hvor der var problemer for at få styr på, hvad der skete. Så må vi overveje, om der er noget i løsningen, der skal gøres mere robust, eller om undervisningen skal tilrettes,« siger Steen Østergaard fra KMD.

Selvom der findes en manuel proces, valgstederne kan gå over til, og problemerne har været små, så er at valg så stor en begivenhed, at KMD vil undgå selv små problemer.

»Når der sker sådan noget som på Islands Brygge, så får det jo enormt stor bevågenhed, og så er det lige meget, hvad årsagen. Så vi har et fælles ønske med kommunerne om, at vi ikke har den slags hændelser, fordi det skaber støj og nervøsitet,« siger Steen Østergaard.