Daily Archives: November 27, 2013

Varmen fra togbremser, passagerer og belysningen i Londons metrotunneler skal fremover lune beboerne i flere hundrede huse. Londons bystyre har indgået en aftale med Transport for London og UK Power Networks om at udnytte afkastluften fra en ventilationstunnel i bydelen Islington.

Ifølge en rapport om potentialet for at udnytte vedvarende energikilder og spildvarme i fjernvarmesystemet, der udkom i juli, er afkastluften fra undergrundsbanen er mellem 12 og 29 grader varm. Varm luft fra undergrunden er en af de mindste kilder til spildvarme set i forhold til potentialet fra udeluft, spildevandsanlæg og jordvarme, men fordi den varme luft er koncentreret i ventilationskanaler, er den så billig at udnytte, at prisen kan konkurrere med kraftværksbaseret fjernvarme.

Det samme gør sig gældende for den anden kilde til spildvarme i projektet, nemlig en transformatorstation.

»Det udvidede Bunhill Heat Network vil reducere energiregningerne for hundreder af lokale beboere. Med energipriser, der bare stiger og stiger, er det afgørende, at vi gør, hvad vi kan, for at beskære regningerne,« siger medlem af Islingtons lokale byråd Rakhia Ismail i en pressemeddelelse om projektet.

»At genbruge varme fra London Underground og elnetværket er spændende nye ideer og et rygstød til vores arbejde mod energifattigdom og for at gøre Islington til et bedre sted at bo. Det nye projekt er også grønnere – lokalsamfundet vil kunne se, at deres CO2-udslip falder med omkring 500 ton om året,« tilføjer han.

Sekundære energikilder kan dække 38 procent af forbrug

Londons borgmester, Boris Johnson, har som mål at reducere storbyens CO2-udslip med 60 procent i 2025 sammenlignet med 1990 og producere 25 procent af byens energibehov lokalt. Til det formål har rådgivningsfirmaet Buro Happold med en smule hjælp fra danske Cowi udarbejdet en rapport om potentialet for at udnytte vedvarende energikilder og spildvarme.

Rapporten estimerer, at omkring 38 procent af byens forbrug kan dækkes af sekundære energikilder, som spildvarme og ‘naturlig’ varme fra luft, vand og jord kaldes under et. Forudsætningen er, at fjernvarmesystemet får en fremløbstemperatur på 70 grader – lidt lavere en den typiske fremløbstemperatur på cirka 80 grader, som mange moderne fjernvarmeforsyninger kører med i dag.

I Danmark holder blandt andre det storkøbenhavnske forsyningsfællesskab Hofor øje med mulighederne for at udnytte spildvarme i fjernvarmesystemet, men indtil videre har der ikke været økonomi i de løsninger, som der har været regnet på, fortæller afdelingschef i salg og service, Morten Skov.

»Vi har haft forespørgsler fra industrielle kunder, men hidtil har det ikke kunnet betale sig,« fortæller han.

Problemet er, at der oftest er behov for en varmepumpe, der kan hæve temperaturen fra spildvarmekilden til det niveau på 80-90 grader, der er brug for i store dele af det københavnske fjernvarmesystem. Indtil i år kunne man ikke få nedslag i elprisen til varmepumpen, og det gjorde udnyttelse af spildvarme urentabel. I dag er det muligt at få nedslag, og kompressorerne er blevet mere effektive, så nu holder Hofor igen øje med, hvor der kan være muligheder.

»I de områder af byen, hvor vi kan nøjes med en fremløbstemperatur omkring 70 grader, kunne det være en mulighed at benytte spildvarme,« siger Morten Skov.

Fire danske IUG-ingeniører er netop kommet hjem fra et træningsophold i Norge, hvor de sammen med FN’s kontor for projektledelse (UNOPS) simulerede skadesvurderingsprocessen efter en katastrofesituation. De nøje udvalgte ingeniører Christen Monberg, Maria Ondracek, Niels Mølgaard og Pablo Villanueva Holm-Nielsen skulle, sammen med 10 andre ingeniører fra hele verden, afprøve en nyudviklet metode til indrapportering af skader efter katastrofer.

Simuleringen tog fire dage, hvor de cirka 30 deltagende – ingeniører, politikere og FN-folk – delte erfaringer og afprøvede metoder til hvordan, man bedst imødekommer og afhjælper naturkatastrofer og konflikter.

Opret en konto på Jobfinder og få de nyeste jobtilbud.

»Efter den første indsats, hvor mange ngo’er sørger for, at folk overlever med vand, mad og telte, handler det om at få genopbygget infrastrukturen og fortsætte den udvikling af landets infrastruktur, der var før katastrofen eller krisen,« siger Christen Monberg, der er uddannet civilingeniør og ph.d. fra DTU.

Han fortæller, at det tit er et problem, at alt for mange forskellige organisationer opsamler data til nogenlunde den samme skadesvurdering, uden at dette bliver koordineret, hvilket betyder, at der træffes beslutninger om genopbygningsindsats uden en overordnet sammenhængende plan. Efter jordskælvet på Haiti i 2010 var der f.eks. hele 36 forskellige organisationer, der samlede data fra det samme geografiske område.

»Efter den første katastrofeindsats er det vigtigt, at den lokale infrastruktur kommer tilbage til den udvikling, den var i gang med før katastrofen eller krisen indfandt sig, så det ikke går fuldstændig i stå,« siger Christen Monberg.

Læs også: Dansk ingeniør skaffer rent vand til katastrofeofre

Hvis informationerne er registreret og samlet i en database allerede inden katastrofen indtræffer, har man et kæmpe forspring, når man skal rydde op efter en katastrofe. Det er denne innovative metode til systematisk dataopsamling, som UNOPS har lavet, der er blevet afprøvet i Norge.

»Det handler om den komplette infrastruktur: el og anden energi, vand og kloakering, broer og veje, og skoler og hospitaler, jernbaner og lufthavne, men også data om ejerforhold eller etniske tilhørsforhold f.eks., som man kan lægge ind i et Google Map og hurtigt få et overblik over et område,« forklarer Christen Monberg.

Fremgangsmåden er banebrydende og noget helt nyt på katastrofeberedskabsområdet, og efter øvelsen stiller de fire ingeniører sig med deres nyligt opnåede færdigheder i en årrække til rådighed for FN til genopbygning efter krige og katastrofer i hele verden. Det kan for eksempel være i kølvandet på en afsluttet borgerkrig eller i forbindelse med en naturkatastrofe.

Læs også: Ingeniører uden Grænser byggede 291 lerhytter i Pakistan

Et nationalt center for partikelterapi bliver med den nye finanslov etableret for 275 millioner kroner.

Partikelterapi er en særlig skånsom form for strålebehandling til kræftramte, som særligt egner sig til behandle kræft på følsomme steder, f.eks. i hjernen. Behandlingen skader i langt mindre grad end traditionel strålebehandling det omkringliggende raske væv, samtidig med at der er mindre risiko for et nyt kræftudbrud.

I dag er det kun muligt at blive behandlet med partikelterapi i udlandet, og danskere, der har brug for behandlingen, rejser typisk til Tyskland eller USA for at blive behandlet.

‘Det er klart, at for eksempel Houston ligger meget langt væk for en familie i en yderst sårbar situation, og det er da rigtig svært for både den kræftramte og den nærmeste familie og venner. Derfor glæder jeg mig til, at de afstande, man skal flytte sig over, ser ud til at blive langt, langt mindre i fremtiden,’ skriver sundhedsminister Astrid Krag i en pressemeddelelse. Den udsendte hun, efter at regeringen tirsdag aften indgik et forlig om finansloven med Venstre og de Konservative.

Det nye center for partikelterapi kommer til at ligge på Aarhus Universitetshospital og vil efter planen stå klar i slutningen af 2017. Centret kommer til at behandle 1.200 patienter om året.

Regeringens finanslovsaftale med Venstre og de Konservative sikrer 500 millioner kroner til at etablere Den Danske Naturfond. Fondens opgave er at beskytte den danske natur med nye natur- og miljøprojekter.

Projekterne skal ifølge Finansministeriet bidrage til naturens mangfoldighed, beskytte truede arter, sikre renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser. Derudover skal fonden også styrke danskernes opbakning til naturbeskyttelse og genopretning.

Fondens formål er også at understøtte internationale forpligtelser på miljøområdet og regeringens grønne målsætninger om at reducere CO2-udledning.

I alt er Den Danske Naturfond sikret 875 millioner, for ud over finansiering fra statskassen stiller Villum Fonden 250 millioner kroner til rådighed, mens Aage V. Jensens Naturfond bidrager med yderligere 125 millioner kroner.

Ved at søge andre fonde forventer politikerne, at den nye naturfond vil rejse yderligere 125 millioner kroner og på den måde nå op på én milliard inden 2016.

Kinesiske legender fortæller om en hvid kanin, der står på Månen og brygger en eliksir, der gør mennesket udødelig. Nu udfordrer kineserne legenden ved at sende ‘Yutu’, kaldet måne-kaninen, til landing på Månens overflade.

Der er dog ikke tale om et lille hvid-pelset dyr, men derimod en sekshjulet robot udstyret med kameraer og fjernstyrede arme til at grave genstande op fra Månens overflade.

Yutu bliver sendt op i begyndelsen af december om bord på en Long March 3B-raket, der skal lette fra Sichuan-provinsen i det sydvestlige Kina, skriver China Daily.

Ifølge kinesiske myndigheder skal Yutu udforske og indsamle månesten, og flere internationale eksperter gætter på, at landingsstedet bliver krateret Sinus Iridum i Regnbuebugten, som Kina tidligere har interesseret sig for ved en overflyvning i 2010.

Sirium Iridum er et krater med en diameter på 235 kilometer, som har været fyldt med lava og har fået vendt rundt på sit materiale, så det er oplagt at finde mange forskellige måneprøver, skriver Space.com.

Præcis hvilke instrumenter der er om bord på Yutu, holder kineserne for sig selv, men billeder tyder på, at Yutu har radar til at analysere ned i måneoverfladen.

Yutu skal køre rundt på Månen i tre måneder og kan tilbagelægge 10 kilometer. Hvis landingen forløber efter planen, vil det være første gang i 37 år, at en robot er landet sikkert på Månen.

Landingen falder sammen med, at USA gennemfører støvmålinger på Månens overflade med satellitten Lunar Atmosphere and Dust Environment Explorer (LADEE), og forskerne er bekymrede for, om Yutu kommer til at skabe forstyrrelser i målingerne, når den hvirvler støv op under sin landing, skriver CNN.

Kina bliver den kun tredje nation efter USA og det Sovjetunionen, som gennemfører en landing på Månen.

Skru låget af, læg det i vand, vent fem minutter, skru låget på igen og tør det omhyggeligt. Dit batteri er nu aktiveret og kan anvendes i fjernbetjeningen eller andre hverdagsapparater, der normalt bruger alkaline-batterier.

I modsætning til almindelige batterier producerer Aquacell-batteriet først strøm, fra det øjeblik det lægges i vand. Vandet indgår i en kemisk reaktion med zink i batteriet, og på den måde oplades det. Dette giver teoretisk batteriet en ubegrænset holdbarhed, hvis det opbevares korrekt.

Batteriets kappe består af genbrugt plastic frem for stål, hvilket gør det markant lettere. Samtidig er det muligt at genanvende materialerne. Ifølge producenten kan 85 procent af batteriet genanvendes.

Desuden har producenten fjernet de fleste tungmetaller og andre skadelige stoffer. Blandt andet kaliumhydroxid, som anses for at være sundhedsskadeligt.

Indtil videre bliver Aquacell produceret som AA- og AAA-batterier. De er møntet på apparater med lavt energiforbrug såsom lommelygter, legetøj, ure og andre småting i hjemmet.

Aquacell er netop kommet på markedet i Schweiz som første sted i verden, og fire AA-batterier koster knap 42 danske kroner. Næste år forsøger producenten sig i en række andre europæiske lande.

Alkaline-batterier er i dag de mest almindelige og tegner sig for ca. halvdelen af alle solgte batterier i EU. Ligesom alle andre batterier, bortset fra brunstensbatterier, indeholder alkaline-batterierne stoffer, der er farlige for miljøet. Der bruges omkring 77 millioner batterier om året i Danmark.

Den digitale valuta bitcoin har tiltrukket sig en betragtelig mængde opmærksomhed i forbindelse med lukningen (og genåbningen) af den anonyme sortbørs Silk Road. Bitcoin udbredes med stor hast som accepteret betalingsform, og nu kan den også bruges til at købe rumrejser. Det skriver The Guardian.

Det er Richard Bransons bureau for rumturisme, Virgin Galactic, der nu modtager Bitcoin som betaling, og ifølge Branson er den første Bitcoin-finansierede rumbillet allerede solgt.

»Alle vores Astronauter er pionerer. Og dette er endnu en måde at tænke fremad på,« skriver Branson i et indlæg på Virgin Galactics blog, hvori han også udtrykker sin fascination af Bitcoin.

»Jeg har selv investeret i Bitcoins, og det er fascinerende, at en helt ny valuta er blevet skabt,« skriver Branson.

Rumrejser med Virgin Galactic koster 357 bitcoins eller 1,4 millioner kroner