Daily Archives: November 28, 2013

GTS-instituttet Delta har i dag fyret Per Hartlev som administrerende direktør.

Hans job overtages midlertidigt af økonomidirektør Povl-André Bendz, der har været ansat i Delta siden 2005 og er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School.

Bestyrelsesformand Jesper Haugaard forklarer opsigelsen med, at Delta nu skal fokusere på sin kerneforretning.

»Vi har de seneste år foretaget flere større investeringer, som desværre har udviklet sig resultatmæssigt negativt, og er nu kommet til et tidspunkt, hvor en ny fokuseret og målrettet strategi skal sikre en stabil lønsomhed, øge konkurrenceevnen samt fastholde en fokusering af GTS-rollen,« siger han.

Han forklarer, at Per Hartlev, der er uddannet som civilingeniør fra DTU og blev udpeget til administrerende direktør i 2001, gennem flere år har skabt positive resultater – ikke mindst i perioden 2007-2011. Men nu er der brug for en anden type leder til at stå i spidsen.

I 2012 vendte udviklingen nemlig, og Delta kom ud med et underskud på 5 mio. kr. efter skat mod et overskud både i 2011 og 2010 på 11 mio. kr.

I årsrapporten for 2012 lød forventningerne til 2013 på et mindre, men positivt resultat efter skat.

»Det bliver i stedet et underskud,« siger Jesper Haugaard til Ingeniøren.

Et af problemerne har været en kraftig nedgang i omsætningen hos mikroelektronikdivisionen, men Jesper Haugaard oplyser, at mikroelektronik hører til kernområderne hos Delta.

Bestyrelsen har netop godkendt et budget for 2014, hvor der forventes et mindre overskud.

Jesper Haugaard forventer, at en ny administrerende direktør kan være på plads inden for seks til ni måneder.

Den daglige prikken med insulinpindens nål kan undgås i fremtiden med en ny teknologi opfundet af amerikanske forskere.

Den nye teknologi bygger på forsøg med nanopartikler fyldt med insulin, der er sprøjtet ind i mus med type 1-diabetes. Partiklerne er fremstillet af PLGA (Polylacticcoglycolic) med insulin og er udstyret med enten en positiv ladning lavet af polysakkaridet chitosan, eller udstyret med en negativ ladning lavet af polysakkaridet alginat, skriver The Engineer.

De ladede partikler bliver holdt sammen af elektrostatiske kræfter i et netværk, der blev skudt ind i musene og samlede sig i underhuden.

I huden frigav partiklerne sin insulin, fordi partiklerne er porøse, men elektrostatiske kræfter holdt insulinen fast i underhuden, indtil forskerne udsatte huden for ultralyd.

Lydbølgerne får nemlig mikroskopiske gasbobler til at opstå i underhuden, der forstyrrer de elektrostatiske kræfter, som holder på insulinen. I stedet bliver insulinen frigivet til blodbanerne. Frigivelsen fortsætter kun, indtil lydbølgerne bliver standset, og nanopartiklerne søger tilbage til sit oprindelige samlingssted i underhuden.

I mus har forskerne vist, at de kan nøjes med at sprøjte insulin ind i kroppen hver 10. dag. De forventer, at en menneskelig diabetiker kan gå i flere dage, inden underhudens lager igen skal fyldes med insulin.

»Det er forhåbentligt et stort skridt mod at give diabetespatienter en mere smertefri måde at opretholde sunde blodsukkerniveauer,« siger Zhen Gu fra Northe Carolina State University, der udvikler teknologien i samarbejde med forskere fra University of North Carolina at Chapel Hill.

Hun var måske ikke klar over, at hun hjalp kriminelle med at flytte stjålne penge ud af landet. Men der var så mange alarmsignaler, at hun skulle have vidst bedre.

Sådan lyder ny afgørelse i Østre Landsret, hvor en afgørelse fra byretten blev slået fast: Det er også ulovligt at være ’muldyr’ for hackere, som stjæler penge fra netbankerne, uanset om man kender sammenhængen. Det skriver Avisen.dk.

Kvinden, der tidligere har arbejdet i Saxo Bank, havde reageret på et jobopslag på Stepstone, hvor et firma i Abu Dhabi tilbød 24.000 kroner om måneden for tre timers dagligt arbejde. Arbejdsbeskrivelsen lød på at modtage penge på kontoen, hæve dem og så sende dem videre gennem forskellige filialer af Western Union.

Pengene skulle sendes til Rusland og Polen, og forklaringen på overførslerne skulle være, at pengene skulle gå til at betale for uddannelse.

Men jobbet, hun sagde ja tak til, var et ’helt usædvanligt og påfaldende aftaleforhold’, mente dommerne i Østre Landsret. Kvinden skal derfor betale en erstatning til Danske Bank på 390.000 kroner – som banken har tabt gennem hendes hjælp som muldyr – samt sagens omkostninger på 40.000 kroner.

Undervejs i forløbet var kvinden faktisk blevet mistænksom, da hendes arbejdsgivere ikke havde en e-mail-adresse, hun kunne kontakte dem på. Hun spurgte derfor Stepstone to gange, om det var et fupfirma, men blev beroliget.

At flytte penge stjålet ved netbank-hacking ud af landet er typisk det største problem for hackerne, da pengene kan spores. Derfor er der brug for hjælpere, som bevidst eller ubevidst bliver hælere ved at overføre pengene fra banksystemet til anonyme Western Union-pengeoverførsler.

Siden 2010 er kurven over danskere, der taber penge som følge af internet-bedragere, steget ufortrødent, viser en ny rapport fra Danmarks Statistik. På bare tre år er antallet af danskere, der har været udsat for økonomiske tab som følge af falske e-mails (phishing) og bedrageriske hjemmesider (pharming) vokset fra under 60.000 til over 160.000 i 2013. Det er næsten en tredobling på de tre år.

Tallet er det højeste Danmarks Statistik har målt i de fire år, der er kørt statistik på fænomenet. Det seneste år alene har tegnet sig for en stigning på mere end 60.000 i antallet af økonomiske tab på baggrund af falske e-mails og pharming.

Kurven over misbrugte kreditkort på nettet er ligeledes steget uden ophold i samme periode og er ifølge Danmarks Statistiks opgørelse oppe på mere end 115.000 berørte danskere i 2013. Et tal, der i 2010 lå på knap 66.000.

Stigningerne kan dog til dels forklares med, at der i samme periode er koblet flere danskere på internettet. Procentdelen af danske internetbrugere, der rammes økonomisk som følge af internet-bedragere, har således været konstant indtil det seneste år, hvor andelen af berørte internet-brugere sprang fra to til fire procent.

Tallene er indhentet via et spørgeskemaundersøgelse og Justyna Wijas-Jensen, der står bag undersøgelsen, understreger, at formuleringen af spørgsmålene i 2013 blev ændret, hvilket også kan have indflydelse på den markante stigning det seneste år.

Gottfrid Svartholm Warg, der er mistænkt for at have deltaget i hackingen af blandt andet CSC´s mainframe og politiets kørekortregister, er varetægtsfængslet i Danmark indtil 18. december. Det er resultatet af et netop afsluttet grundlovsforhør i retten på Frederiksberg. Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre.

Hans forsvarer havde ellers begæret løsladelse, men dommeren fandt, at der risiko for, at mistænkte ville påvirke den igangværende efterforskning eller flygte ud af landet.

»Vi har valgt at kære det til landsretten, for vi mener ikke, at han har noget at gøre med denne her sag. Men dommeren mente, at der var begrundet mistanke, og at der er risiko for, at han påvirker efterforskningen eller flygter,« siger advokat Luise Høj til Version2.

Gottfrid Svartholm Warg og hans forsvarer har kæret kendelsen til Landsretten, og Luise Høj oplyser til Version2, at hun forventer afklaring fredag eftermiddag.

Version2 følger sagen…

Der er mange steder i hovedstadsområdet kun ét firma, der kan levere infrastruktur til en internetforbindelse, nemlig telegiganten TDC, som i 2009 supplerede kobbernettet og Yousee-kabel-tv-nettet med et opkøb af Dongs fibernet.

Nu har TDC så også købt fiberudbyderen ComX, og det har fået Socialdemokraternes it-ordfører op af stolen. Med endnu et opkøb er TDC’s position blevet endnu mere dominerende, og det kan være farligt, skriver hun i en e-mail til Version2.

»TDC har et stort ansvar at leve op til. Når man er så stor en aktør på markedet, som TDC er – ja vi nærmer os jo et de facto-monopol flere steder rundt i landet – så har man et stort ansvar at leve op til. Derfor må jeg sige, at jeg synes, det er en bekymrende tendens, vi ser. Monopoler er et onde – også de facto monopoler, som vi er på vej i mod flere steder rundt om i landet,« skriver Karin Gaardsted, it-ordfører for det store regeringsparti.

Hun har ikke glemt, hvordan det gik efter opkøbet af Dongs omfattende fibernetværk i København.

»Vi så, hvor galt det gik efter opkøbet af DONG’s net i Storkøbenhavn, hvor priserne røg gevaldigt i vejret. Derfor skal TDC vide, at vi fra politisk side holder øje med dem. Jeg vil holde dem op på deres løfter om, at ComX-kunderne ikke kommer til at mærke nogen forandringer. Hvis ComX-kunderne mærker serviceforringelser eller markante prisstigninger, bør det have konsekvenser for TDC,« skriver Karin Gaardsted.

Fordi TDC har en så dominerende position, er selskabet forpligtet til at stille alle netværk til rådighed for konkurrenter, som skal kunne leje sig ind til en rimelig pris. Dermed kan andre firmaer for eksempel tilbyde internet via ComX-fiberen, hvis de ser en mulighed for at underbyde TDC’s produkt.

Det skal TDC leve op til, uden ’narrestreger’, lyder det fra it-ordføreren, som er klar til et politisk indgreb, hvis ikke TDC lever op til tilliden.

»I forhold til politiske værktøjer har vi jo forpligtiget TDC til at stille infrastrukturen til rådighed for konkurrenterne til en rimelig leje. Hvis TDC bliver lidt for kreative og forfalder til ’narrestreger’, som vi så det var tilfældet med DONG-opkøbet, synes jeg, vi bliver nødt til at gribe griber bolden politisk. Men jeg både håber og tror, at TDC tager ansvaret på sig,« skriver hun.

Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, har tidligere slået fast, at digital pirateri er det samme som tyveri, og den amerikanske regering har tilmed kørt en kampagne mod krænkelser af intellektuel ophavsret.

Men en netop afsluttet sag afslører, at Joe Biden og hans administration selv har haft problemer med at holde sig fra ulovligt at kopiere software. I hvert fald har den amerikanske regering valgt at indgå forlig med en softwareleverandør på 50 millioner dollars, svarende til over 274 millioner kroner, skriver TorrentFreak.

I 2004 landede softwarevirksomheden Apptricity en kontrakt med det amerikanske militær på at levere ERP-systemer, som kunne hjælpe til at holde styr på tropper og materiel. Aftalen lød dengang på, at softwaren måtte anvendes på fem servere og 150 såkaldte stand-alone enheder.

I 2009 fandt Apptricity dog ud af, at softwaren var i brug i langt større udstrækning, end den oprindelige aftale havde specificeret. Det amerikanske militær gjorde således brug af tusindvis af ulovlige kopier af Apptricitys software.

Virksomheden udregnede det samlede tab af indtjening til at være på 224 millioner dollars, svarende til over halvanden milliard danske kroner, som var det beløb, det oprindelige søgsmål lød på.

Den amerikanske regering har endnu ikke udsendt en officiel udtalelse om sagen, men Apptricity melder ud, at samarbejdet mellem de to ikke bare forventes at fortsætte, men vil vokse eksponentielt i fremtiden, skriver TorrentFreak.

Gottfrid Svartholm Warg er mistænkt for at at have skaffet sig ulovlig adgang til politiets kørekortregister og er lige nu i grundlovsforhør i retten på Frederiksberg. Warg erklærer sig selv uskyldig og siger ifølge hans forsvarer Luise Høj, at hans computer, der blev brugt til hackerangrebet mod CSC i Danmark, var blevet overtaget af andre.

Dette er kernen i hans forsvar, og det fik ham frifundet i en lignende sag i Sverige. Og ifølge en professor fra Aalborg universitet kan det blive meget svært for anklagemyndigheden at få Warg dømt i den største hackersag nogensinde i Danmark.

Gottfrid Svartholm Warg – også kendt som Anakata – blev i sommer idømt et års fængsel for at have hacket it-leverandøren Logica, mens han blev frikendt for at have skaffet sig ulovlig adgang til Nordea og begået bedrageri for millioner.

Den svenske landsret frifandt Gottfrid Svartholm Warg for Nordea-hackingen, da hans computer var konfigureret på en måde, der gjorde, at man ikke kunne bevise, at det var mistænkte selv, der havde benyttet den.

Og det forsvar gør det ifølge Søren Sandfeld Jacobsen, der er juraprofessor ved Aalborg universitet, svært at dømme folk for internetkriminalitet.

»Det er klart, at den man tiltaler for noget også skal være den, der har gjort det. Hvis der kan rejses tvivl om det, så kan man jo ikke løfte bevisbyrden,« siger Søren Sandfeld Jacobsen til Version2.

Han forklarer, at det er sparsomt med fortilfælde for hacker-sager i Danmark, men drager en parallel til sager om ophavsret.

»Det er den samme øvelse. Man skal bevise, at det er den pågældende person, der har siddet ved den pågældende computer på det pågældende tidspunkt og begået forbrydelsen. Og her har landsretten slået fast, at der bliver stillet meget store krav til bevisbyrden,« siger Søren Sandfeld Jacobsen, og påpeger, at det sandsynligvis vil være endnu sværere i sagen om CSC-hacking.

»Anklagemyndigheden er her underlagt en endnu tungere bevisbyrde, da der er tale om en straffesag, så de skal kunne bevise, at det er ham, der har siddet og gjort det. Jeg tror vi alle kan se det logiske i, at man skal identificere den, der har begået forbrydelsen«.

Satser på frifindelse

Advokat for Luise Høj er forsvarer for Gottfrid Svartholm Warg. Og hun mener, at man bør skele til den svenske frifindelse.

»Jeg mener helt klart, at den svenske dom har betydning. Her blev han frifundet fordi, at hans computer var konfigureret sådan, at dens integritet ikke kunne bevises. Det bør også gælde her,« siger Luise Høj til Version2 inden grundlovsforhøret

Version 2 følger op.

Den virtuelle valuta Bitcoin er for første gang, ifølge online-børsen MTGox, mere end 1.000 dollars værd (ca. 5.500 kr.), skriver BBC og flere andre medier.

Værdien af valutaen er skudt i vejret på det seneste – særligt siden en høring i det amerikanske senat tidligere på måneden, hvor valutaen blev beskrevet som en ‘legitim finansiel service’.

Bitcoin er blevet associeret med kriminelle aktiviteter. Bitcoins kan overføres fra den ene ende af verden til den anden anonymt via internettet – det vil sige, uden at modtager eller afsender ved, hvem hinanden er.

Har du forslag til, hvordan det offentlige kunne arbejde bedre med brugen af it? Så har du nu en gylden mulighed for at præge, hvordan offentlige myndigheder i store dele af verden skal tænke digitalisering fremover.

OECD har udarbejdet et udkast til grundlæggende principper for god offentlig digitalisering, som er sendt i høring indtil den 17. december. De ti principper bygger på landenes erfaringer med god skik og praksis omkring digitalisering siden årtusindeskiftet. Det skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Du kan se udkastet her!

Danmark har deltaget i en såkaldt task-force, sammen med en række andre OECD-lande, som har formuleret ti internationale principper, der skal guide regeringer og offentlige myndigheder til at få mest muligt ud af digitalisering i fremtiden.

Skulle man have lyst til at sætte sit præg på offentlig digitalisering er der frem til den 17. december mulighed for at komme med indspark til OECD’s endelige sæt af principper. Send en e-mail til int@digst.dk med ‘OECD-principper’ i emnelinjen og lad din stemme blive hørt.